Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Jeppe Kofod vil tæmme amok-globalisering med pointsystem

Når 45 procent af europæerne føler sig truet af globaliseringen, er det et alvorligt problem, mener Kofod.

Se mere
Arkivfoto. Jeppe Kofod foreslår, at kommissionen skal have point, hvis den laver konkret politik, der sigter mod at løse problemer som globalt skattely og globale miljøproblemer.
Arkivfoto. Jeppe Kofod foreslår, at kommissionen skal have point, hvis den laver konkret politik, der sigter mod at løse problemer som globalt skattely og globale miljøproblemer.

EU-Kommissionen skal holdes op på dets løfter om at »tøjle globaliseringen«.

Det mener man hos socialdemokraterne i EU-Parlamentet.

Her forelår ordfører Jeppe Kofod, at kommissionen skal have point, hvis den laver konkret politik, der sigter mod at løse problemer som globalt skattely og globale miljøproblemer.

»Så kan offentligheden se, hvad der bliver gjort konkret for at afhjælpe globaliseringens negative sider,« siger Jeppe Kofod.

Han taler på vegne af den socialdemokratiske gruppe i parlamentet.

Tirsdag debatterede han og andre EU-parlamentarikere, hvordan EU-borgere kan beskyttes i en stadig mere globaliseret verden.

»Når 45 procent af europæerne føler sig truet af globaliseringen, er det et alvorligt problem. Globaliseringen er gået amok,« lød det fra Jeppe Kofod.

Diskussionen sker på baggrund af udspil fra EU-Kommissionen, der i sidste uge udgav et »refleksionspapir«, om hvordan globaliseringen kan tøjles.

Det er nye toner fra kommissionen, der ellers tidligere har holdt sig til at beskrive styrkerne ved globaliseringen.

I den liberale gruppe mener man da også, at kommissionen skal roses for at adressere problemerne ved globaliseringen.

»Der skal kvitteres for, at kommissionen på en række områder forsøger at være fremme i bussen,« siger medlem af EU-Parlamentet for Venstre Morten Løkkegaard.

Ifølge ham kan det give god mening at bruge point som en måde til at udstille, at der ikke bliver handlet.

»Det, at man kan udstille stater, der ikke foretager sig noget på et området, det virker på mange måder mere effektivt end at begynde at slæbe dem i retten,« siger han.

Men om et pointsystem er det rette værktøj at tage i brug over for kommissionen, afhænger af hvad man har tænkt sig at måle på, lyder det fra parlamentarikeren.

Kommissionen forventes at indlede efteråret med mere konkrete politiske udspil på området. Her ventes en liste over skattely, der har været længe undervejs.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.