Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Jelved: Godt med flere penge til internetmedier

Den nye mediestøtteordning fokuserer på produktion og ikke distribution og kommer dermed internetmedierne til gode, siger kulturministeren.

Det er med et fokus på det samfundsmæssige og redaktionelle indhold, at regeringen og Enhedslisten fredag er nået til enighed om en omlægning af mediestøtteordningen.

Fremover vil der blive givet færre støttekroner til distribution og flere penge til produktion. Det kommer blandt andet til at ramme gratisaviserne og de store dagblade. Men kulturminister Marianne Jelved (R) mener, at aftalen harmonerer fint med, at der kommer mere og mere journalistisk på internettet.

- Det er rigtig godt, og jeg er glad for, at det er lykkedes, at vi har fået en omlægning af mediestøtteordningen, så vi ikke giver støtte til at distribuere medier, men til at skabe medier, altså redigere og skrive tekster, siger Marianne Jelved.

Det er ifølge kulturministeren væsentligt at ændre støtteordningen i takt med det skiftende mediebillede, så de medier, der som eksempelvis Altinget.dk er totalt netbaserede, i fremtiden får bedre muligheder for at opnå støtte.

- De skal også have mulighed for at være med i udviklingen af deres produkter. Alt sammen med henblik på at skabe bedre grundlag for en politisk, demokratisk debat, siger hun.

Til gengæld kommer den nye ordning, der skal implementeres over en treårig periode, til at påvirke dagblade som Berlingske, Jyllands-Posten og Politiken negativt.

- Alene det, at vi inddrager flere medier, der skal have del i støtten, betyder jo, at vi må indføre nogle lofter overfor de dagblade, som i dag deler støtten. Derfor må de store dagblade også gå ned i mediestøtte, fordi vi har sagt, at tidligere var det maksimalt 20 millioner, man kunne få. Nu er det 17,5 millioner, siger Marianne Jelved.

Beløbet til produktionsstøtten i den nye ordning er fastsat til i alt 363,6 millioner kroner.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.