Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Jeg vil se, om vi kan blive venstrefløjens svar på Liberal Alliance. Altså dem, der kæmper for friheden«

Sådan vil Pia Olsen Dyhr puste nyt liv i SF: Med en ny kamp mod ghettoer og social kontrol af indvandrerkvinder samt et skarpt politisk fokus på integration, børn og klima vil skal det lettere ramponerede »frihedsparti« blomstre igen.

SF-formand skal gøre forslåede SF til et relevant parti for de mange igen nedturen i SRSF-regeringen og vælgernes straf ved folketingsvalget. Lørdag lancerer hun SF som et frihedsparti. Foto: Sara Gangsted
SF-formand skal gøre forslåede SF til et relevant parti for de mange igen nedturen i SRSF-regeringen og vælgernes straf ved folketingsvalget. Lørdag lancerer hun SF som et frihedsparti. Foto: Sara Gangsted

Når SF-formand Pia Olsen Dyhr lørdag træder op på talerstolen på SFs landsmøde, er hun udmærket klar over, hvilken opgave hun står overfor.

Og hun ved også, hvilken historie hun skal fortælle de fremmødte SFere i Vingstedcentret i Vejle, hvor landsmødet holdes denne weekend: Hun skal genrejse sit lettere ramponerede parti, og hun skal bruge sin taletid på at komme med bud på, hvordan hun vil gøre det.

Pia Olsen Dyhr står i spidsen for et parti, der tog regeringsmagten på sig i 2011, men brændte sig på den, og som efterfølgende fik et ganske gedigent nederlag ved valget i 2015.

Et parti, der nu skal forsøge at bygge sig selv op igen og finde sit ståsted blandt ikke længere kun to men tre partier på venstrefløjen, og som sigter mod atter at skabe et tæt samarbejde med Socialdemokraterne.

Selv kalder Pia Olsen Dyhr sit projekt for »Genstart SF«, fortæller hun på sit kontor på Christiansborg, hvor Berlingske møder hende forud for landsmødet.

»Vi havde et træls valg – det er ingen hemmelighed. Nu er vi så i gang med at bygge SF op og spørge os selv: Hvad er det, vi vil nu? Der er nogen, der tror, at man efter sådan et dårligt valg bare skal forsøge at fikse det lynhurtigt, og så går det nok,« siger Pia Olsen Dyhr og knipser med fingrene, inden hun fortsætter:

»Men sådan fungerer det ikke. Det tager tid at genopbygge og genskabe tilliden til SF. Og det er det, vi er i gang med.«

Venstrefløjens Liberal Alliance

Men hvad er det så, SF vil?

Partiet har været martret af to formandsskift på få år og et regeringssamarbejde med Socialdemokraterne og de Radikale, der udfordrede SF på alle tænkelige måder og medførte, at partiet adskillige gange måtte gå med til politiske beslutninger, der stred åbenlyst mod grundlæggende SF-værdier.

I kølvandet på salget af DONG-aktier til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs eskalerede de interne uroligheder i partiet, og daværende formand Annette Vilhelmsen endte i januar 2014 med at trække SF ud af regeringen og selv træde tilbage som formand.

Hun blev afløst af Pia Olsen Dyhr, og ved det efterfølgende valg i juni sidste år blev partiet reduceret fra 16 til syv mandater.

For at gøre sit parti stærkere, end det er i dag, har Pia Olsen Dyhr derfor udpeget tre områder, projekt »Genstart SF« skal satse på: Integrationspolitik, børnepolitik og miljø- og klimapolitik. Og det med »frihed« som den gennemgående overskrift.

»Jeg mener jo, at SF er et frihedsparti. Det er en del af vores stærke historiske rødder at gøre op med statsliggørelsen og give den enkelte borger lov til at få indflydelse på sit eget liv, og det vil vi gerne putte ind i nutiden. Jeg vil se, om vi kan blive venstrefløjens svar på Liberal Alliance. Altså dem, der kæmper for friheden. Det handler om, at vi ikke tror på, at vi hver især kan blive frie, uden at vi har et stærkt fællesskab,« siger Pia Olsen Dyhr.

Opgør med social kontrol

På weekendens landsmøde vil SF-formanden zoome ind på en række konkrete emner: Skattely, ulighed, grøn omstilling og social kontrol – igen med frihed som overskriften.

Udlændinge- og asylpolitikken bliver et væsentligt tema på landsmødet, og her vil et opgør med den sociale kontrol af indvandrerkvinder, som Pia Olsen Dyhr vil bekæmpe med et ganske markant greb, blive et centralt element.

I et interview med Ugebrevet A4 i går foreslog hun at stoppe udbetalingen af kontanthjælp til hjemmegående ikke-vestlige kvinder og forpligte kommunerne til at tilbyde dem job eller uddannelse. Den strammere linje er ikke for at straffe kvinderne, men for at sende et signal til mændene om, at det er uacceptabelt at isolere kvinderne i hjemmet, betonede SF-formanden.

Pia Olsen Dyhr vil også adressere de integrationsudfordringer, Danmark står overfor, og at antallet af asylansøgere har stor betydning for, om integrationen vil lykkes. Noget, især Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, plejer at betone.

I plejer hovedsageligt at blive sammenlignet med de andre partier på venstrefløjen og de Radikale, når det kommer til integrationspolitik. Hvordan vil I markere jer på en måde, så I adskiller jer fra de andre?

»Vi er faktisk ikke særligt enige på integrationspolitikken. Vi adskiller os ved at snakke meget direkte om tingene,« siger Pia Olsen Dyhr.

»På skoleområdet mener vi eksempelvis, at der skal være maksimalt 33 pct. tosprogede i klasserne, og vi er meget optagede af et opgør med social kontrol af kvinder. Vi ser etniske mindretal, der kommer hertil med patriarkalske samfundssystemer og udøver social kontrol mod hinanden, og vi har set, hvad det betyder i Danmark. Det øger opdelingen i »dem og os«, og det har vi ikke brug for,« siger SF-formanden.

Ghettostop

Når Pia Olsen Dyhr stiller sig på talerstolen, vil hun også lancere en kamp mod ghettodannelsen i Danmark ved at kræve det, hun har døbt et »ghettostop«.

»Ghettoområderne i Danmark er kendetegnet ved, at der er massive sociale problemer, og det har vi simpelthen brug for at stoppe. Det har en selvforstærkende effekt, når der bor mange med sociale problemer i det samme område, for så er der ikke andre, der vil bo der. Den udvikling er vi nødt til at tage meget alvorligt og få rullet tilbage,« siger Pia Olsen Dyhr.

SF foreslår blandt andet at indføre en maksimumkvote for, hvor mange socialt udsatte der må bo i et ghettoområde. Overskrides den grænse, kan familier på eksempelvis kontanthjælp ikke få en lejlighed i det pågældende område. Ingen skal dog tvinges til at flytte som følge af forslaget, og derfor er der tale om »en gradvis ændring af boligområderne«, siger Pia Olsen Dyhr.

»I København gør man eksempelvis det, at folk, der er i arbejde, kommer længere frem i køen for netop at sørge for, at man har en blandet beboersammensætning i de områder. Det kunne man udbrede. Og så vil vi også gerne kigge på muligheden for at bryde nogle af blokkene ned i de sociale boligområder for så i stedet at bygge andelsboliger og ejerboliger. På den måde får man en blandet boligmasse,« siger hun.

Hvor skal de familier, som ikke ville få lov til at bo i et udsat boligområde, fordi der i forvejen er for mange af samme type, så flytte hen?

»Vi har 500.000 almennyttige boliger i Danmark, så der er andre steder, de kan bo, så vi undgår, at de alle sammen bor i Mjølnerparken eller Vollsmose,« siger Pia Olsen Dyhr, der blandt andet foreslår at genindføre muligheden for, at kommuner kan kræve, at en fjerdedel af alle boliger i nybyggeri skal være almene boliger.

Derudover skal der ifølge SF sættes en stopper for, at kommuner placerer flygtninge i udsatte boligområder.

SF skal ikke i regering – nu

I onsdagens Berlingske slog Pia Olsen Dyhr fast, at SF ikke skal i regering, hvis der kommer rødt flertal efter et valg.

»Det, mener jeg, er helt urealistisk i forhold til den situation, SF står i i dag,« lød det. Først når genopbygningen af SF har vist resultater, er det aktuelt igen at tale om regeringsdeltagelse.

Men på sigt kan der sagtens blive tale om SFere på ministerkontorerne igen, for som Pia Olsen Dyhr betoner, var det ifølge hende »en rigtigt god idé« at sidde i regering dengang i 2011. I stedet skal SF nu etablere et stærkt samarbejde med Mette Frederiksen og Socialdemokraterne, som Pia Olsen Dyhr roser for at have taget et opgør med »nødvendighedens politik«.

Synes du, at Mette Frederiksen gør nok for at bygge en rød alliance op, så I står stærkt, når I engang skal til valg?

»Jeg tror, man skal være opmærksom på, at Mette Frederiksen ikke har været partiformand i særligt lang tid. Det, hun selvfølgelig bruger tid på, er at få sit parti til at være sammen om et projekt – ligesom jeg bruger tid på det. Og så er jeg sikker på, at hun nok skal arbejde på et fælles projekt for centrum-venstre,« siger Pia Olsen Dyhr.

Hvis der skal dannes en rød regering efter et valg med Mette Frederiksen som statsminister, hvordan vil I så være som støtteparti?

»Noget af det første, jeg synes, en socialdemokratisk ledet regering skal gøre, er at tage et opgør med kontanthjælpsloftet og omprioriteringsbidraget. Det er noget, der er fuldstændig ødelæggende for trygheden i vores samfund, og som skærer dybt i velfærden.«

Socialdemokraterne har endnu ikke svaret klart på, om kontanthjælpsloftet eller omprioriteringsbidraget skal rulles tilbage. Er det noget, I vil kræve?

»Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi kommer til at råbe ret højt om det. Men jeg har en stærk forventning om, at Socialdemokraterne vil gøre det.«

»Vi skal ikke gå tilbage til en fuser«

Da SF, Socialdemokraterne og de Radikale skulle udforme regeringsgrundlaget i 2011, fik de Radikale indført en passus om, at regeringens udgangspunkt var »VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand«.

Noget, Pia Olsen Dyhr i dag kalder »en fejl«, og som får hende til at »advare kraftigt mod«, at Socialdemokraterne blindt accepterer de Radikales økonomiske politik, hvis det skulle ende med en SR-regering efter et valg.

Hvordan vil jeres rolle som støtteparti være, hvis det bliver en SR-regering?

»Det vil i hvert fald kræve, at de Radikale accepterer en anden økonomisk politik. Jeg har svært ved at se, at de Radikale behøver at være i en regering i fremtiden, for jeg synes, at de politisk ligger langt tættere op ad Liberal Alliance, end de gør ad centrum-venstre.«

Ville en ren S-regering være det bedste scenarie?

»Nu må vi se. Men vi skal ikke gå tilbage til en fuser med en Djøf-regering igen,« slår Pia Olsen Dyhr fast – og gentager den kritik, hun har rettet mod tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt i et interview med Altinget.dk:

»Det er meget vigtigt, at en regering har en rød tråd i sin politik, og det vil jeg ikke sige, at Helle Thorning-Schmidts havde. Der var for meget Djøf og for lidt rød tråd. Mette Frederiksen er anderledes. Hun er meget mere politiker.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.