Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Jeg tror ikke, at vi får ret meget ud af at gå rundt og råbe assimilation«

Skal indvandrere integreres eller assimileres? Mange partier mener det sidste og bakker op om et opråb fra historiker Uffe Østergaard. De radikale bryder sig ikke om selve ordet.

Assimilation lyder af sindelagskontrol, mener Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstres integrationsordfører.  
Assimilation lyder af sindelagskontrol, mener Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstres integrationsordfører.  

Ordet assimilation kan som ingen andre antænde udlændingedebatten.

Og det er netop, hvad historiker og professor emeritus Uffe Østergaard i et interview med Jyllands-Posten onsdag nu gør. Gennem årtier har han forsket i europæisk og national identitet. Han har defineret sig selv som »multikulturalist«, men er i dag nået frem til den konklusion, at indvandrere skal tilpasse sig det danske samfund.

»Vi skal turde tale om, at vi kræver assimilation,« siger Uffe Østergaard til Jyllands-Posten.

Politisk erklærer integrationsminister Inger Støjberg (V) sig »100 procent enig«, ligesom De Konservative, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti tilslutter til professorens argumenter.

Til gengæld stejler Radikale Venstre over at gøre assimilation til selve den kurs, som skal udstikkes for de mange tusinde mennesker med især muslimsk baggrund, der er kommet til Danmark de seneste årtier.

På den ene side giver assimilation associationer om sindelagskontrol, mener Sofie Carsten Nielsen. På den anden side har Østergaard ifølge hende ret i sine mere generelle betragtninger.

»Jeg er fuldstændig enig med Uffe Østergaard i, at vi - over for hinanden og over for folk med mellemøstlig baggrund - skal være meget tydelige om vores grundlæggende værdier: Ligestilling, lige rettigheder, retssamfund,« siger Sofie Carsten Nielsen og betoner, at de principper skal respekteres:

»Vi skal ikke relativere og sige: ’nå ja, det er også ok, fordi de er muslimer og har en anden baggrund.' Deres børn skal have lige rettigheder og lige muligheder – det har vi kæmpet for. Er det så assimilation? Jeg synes, det er et mærkeligt ord at bruge.«

Hvad er der i vejen med selve ordet?

»For mig lyder det som om, at så skal man blive på samme måde. At man skal opgive noget af det, man kom med. Og det er jo rigtigt, at hvis man synes, at kvinder skal undertrykkes, så skal man opgive det. Men man behøver ikke opgive sin kultur. Det, tror jeg, skaber splittede mennesker.«

Du forbinder assimilation med sindelagskontrol. Hvordan gør du det?

»Jeg kan blive bekymret for, at vi siger, at her skal man tænke på en bestemt måde – ligesom os. Jeg tænker for eksempel ikke som Marie Krarup, og jeg kunne aldrig finde på at bede hende om at tænke som mig.«

Til Jyllands-Posten forklarer Uffe Østergaard, at »muslimer må blive lutheranere – ellers er vi på den«. Det betyder ikke, at alle indvandrere skal blive kristne, men handler om den enkeltes syn på sin egen rolle i samfundet, herunder at alle har pligt til at bidrage til samfundet gennem f.eks. arbejde og skat.

Uffe Østergaards opråb handler altså om, at det danske samfund ikke kan holde, at de indvandrere ikke i højere grad tilpasser den traditionelle danske kultur, det danske sprog, den historiske arbejdsmoral og den generelle respekt for autoriteter.

»Jeg tænkte i mange år, at vores samfunds sammenhængskraft sagtens kunne holde til indvandringen. Men jeg har erkendt, at vores samfundsmodel er mere skrøbelig, end jeg troede. Vi skal ikke være så beskedne. Det er ikke nok, at de mennesker, der kommer til Danmark med en anden kultur og religion end vores, overholder landets love. De skal gå ind for vores samfund, og de skal assimilere sig, ellers kan vi ikke opretholde sammenhængskraften,« siger Uffe Østergaard til Jyllands-Posten, hvor han også argumenter for, at personer, som ikke assimilerer sig ikke bør kunne få offentlige ydelser.

»Jeg er også bekymret for en masse ting,« siger de radikales Sofie Carsten Nielsen:

»Jeg er blandt andet bekymret, når vi slår en masse mennesker over en kam uanset deres baggrund, de har. Vi skal kritisere hver eneste gang, at vores grundlæggende rettigheder, retssamfund og værdier er på spil, men jeg tror ikke, at vi får ret meget ud af at gå rundt og råbe assimilation.«

Ordet har i hvert fald stor følelsesmæssig betydning. Og det satte f.eks. godt gang i den offentlige debat, da Venstres Søren Pind i 2011 som ny integrationsminister forklarede – ligesom han havde gjort tidligere – at han gik ind for assimilation. Eller som han selv sagde:

»Dansk kultur handler for den vigtigste part om tillid og frihed. Dér har vi på nogle områder trængt os selv tilbage i misforstået tolerance. Det er de senere år blevet forbundet med begrebet integration, og det er ikke holdbart. Der finder jeg udtrykket assimilation bedre.«

Dengang var de Konservatives integrationsordfører, Naser Khader, lodret uenig. I dag lægger han vægt på, at mange indvandrere opfatter sig selv værende i opposition til samfundet.

»Derfor bliver vi nødt til i højere grad at kræve assimilation. Det åbnede mine øjne, at mange tusinde danske statsborgere stemte ved det tyrkiske valg og reelt stemte for afskaffelse af retsstaten,« siger Naser Khader til Jyllands-Posten.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.