Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Jeg synes, det er fint, folk har en mening om vores reklamer«

Som den eneste stemte SFs Jens Mandrup torsdag i mod, da den politiske bestyrelse i Movia besluttede sig for at hive en Israel-kritisk kampagne af selskabets busser. Vi skal ikke detailbehandle enkelte reklamer, siger han.

Det var med stemmerne 8-1 i favør, at Movias bestyrelse torsdag besluttede at fjerne en kampagne fra selskabets busser, der plæderede for et boykot af israelske produkter.

Bag den ene stemme imod var Jens Mandrup (SF) fra Region Hovedstaden, der som den eneste i den politisk nedsatte bestyrelse ikke kunne se problemet med kampagnen.

»Jeg synes ikke, vi skal blande os i konflikten, og det gør vi ved at tage reklamen ned. Vi har opererer med ytringsfrihed, og vi har før oplevet, at vores reklamer delte vandene,« siger Jens Mandrup med henvisning til en kampagne for brystforstørrelsesoperationer, der prydede de gule busser i fjor.

»Dengang fik vi jo også masser af henvendelser fra borgere, der var forargede, og det tog vi som bestyrelse ikke hensyn til. Og der vil komme henvendelser igen. Jeg synes, det er fint, folk har meninger om vores reklamer, men vi skal ikke ned og detailbehandle hvert enkelt reklame,« siger Jens Mandrup og slår fast, at reklamen ikke var i strid med de retningslinjer, Movia har på området.

Beslutningen blev truffet efter, at op mod 100 personer de seneste dage har klaget over kampagnen. Flere af klagerne hæfter sig ved, at boykottet vækker mindelser om Anden Verdenskrig, og at kampagnen målrettet diskriminerer jøder.

Sådan opfatter Jens Mandrup dog ikke reklamerne, som Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening står bag, og som er en del af kampagnen »Nej Tak Til Bosættelsesprodukter«.

»Jeg opfatter den ikke som religiøs. Det drejer sig om besatte områder, FN også har kaldt for bosættelser, og som den danske regering har forfattet en erklæring om. Det er i tråd med de opfattelser,« siger Jens Mandrup.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.