Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dobbeltinterview

»Jeg må have ramt et ømt punkt, for de er jo flippet fuldstændigt ud«

Liberal Alliance (LA) vil have fjernet måltal for kvinder i virksomhedsbestyrelser, men erhvervskvinden Stine Bosse er helt uenig, og det har ført til et heftigt skyderi frem og tilbage mellem Bosse, Mette Bock og adskillige andre LAere.

Stine Bosse og Mette Bock er et godt stykke fra at være enige, når det kommer til måltal for kvinder i virksomhedsbestyrelser.
Stine Bosse og Mette Bock er et godt stykke fra at være enige, når det kommer til måltal for kvinder i virksomhedsbestyrelser.

Liberal Alliance foreslår, at man skal droppe de såkaldte måltal, der pålægger alle statslige institutioner og de knap 1.200 største børsnoterede virksomheder at opstille måltal for antallet af kvinder i deres respektive bestyrelser. Det har fået flere politikere og samfundsdebattører op af stolene.

Tidl. Tryg-chef Stine Bosse har været en af de mest kritiske stemmer i debatten, og vi har spurgt hende og Mette Bock fra Liberal Alliance, hvordan man egentlig opnår ligestilling i virksomhederne. Og hvad der i dén grad provokerede Stine Bosse ved LA-forslaget.

Stine Bosse, bestyrelsesformand og tidl. topchef i Tryg Forsikring

Hvordan skal staten bidrage til en øget ligestilling i virksomhedsbestyrelser?

»Jeg må have ramt et meget ømt punkt hos LA, for de er jo flippet fuldstændig ud, og jeg behandlede jo deres budbringer ganske pænt og ordentligt.

Men jeg har jo arbejdet med det her i 15 år, eller snarere 20, og jeg har set mange ting indefra og oppefra, og jeg arbejdede også i mange år sammen med Fogh-regeringen for, at man skulle undgå at lave kvoter. Man skulle fremme frivilligheden, og det skulle ske af sig selv osv. Det skete jo aldrig. Så kommer de her måltal, og jeg må jo bare konstatere, at det har virket. Der ér jo altså sket noget. Jeg forstår ikke, at politikerne ikke klapper i hænderne, når noget af det, de foreslår, har en effekt. Det er mig inderligt uforståeligt. Og hele årsagen til at arbejde med det her, er jo, at der er rigtig meget ledelsestalent, der sidder udenfor døren.

Og i alle andre lande, vi sammenligner os med som Tyskland, Sverige, Norge for den sags skyld, er der sket rigtig meget. Man skal glæde sig over, at der er sket meget ved at indføre måltal og så holde fast i, at det åbenbart er en god idé, at politikerne blander sig.«

LA og Laura Lindahl taler om, at kvinders større omsorgsgen er værd at inddrage i diskussionen om måltal. Hvad skal man bruge biologi til i diskussionen om virksomheders ligestilling?

»Det er en fuldstændig syg idé. Nogle af de mest omsorgsfulde mænd, jeg kender, har da et giga magt-gen, og nogle af de omsorgsfulde kvinder, som jeg tillader mig at melde mig ind i gruppen af, har også et magtgen. Det har jeg også. Jeg kan slet ikke se, at de to ting skal være hinandens fjender. Lars Seier sagde, at man skal lave skattesystemet om, fordi det holder kvinder væk fra magten, at det er et strukturelt problem, at man ikke kan betale sig fra hjælp i hjemmet osv. Jeg er enig med Lars i, at det er et strukturelt problem. Jeg er så ikke enig med, hvilke løsninger, vi skal finde. Men det er en anden diskussion. Derfor forstår jeg intet af, hvad LA går ud og lufter lige nu.

Det startede jo med, at Joachim B. gik ud og var overbevist om, at det var genetisk bestemt, hvordan vi arbejdsfordeler, og det er derfor, jeg tør at påstå, at det her minder om den ligestillingsdebat, der foregik på mine bedsteforældres tid. Jeg troede, vi var kommet længere.«

Laura Lindahl nævner biologi som en generel betragtning i forhold til, hvorfor ikke flere kvinder søger arbejdet i bestyrelserne. Du synes ikke, man kan bruge det argument i den her diskussion?

»Nej.«

Der er ingen sanktioner forbundet med måltal. Ville det være mere effektivt med sanktioner?

»Sikkert. Men det her er et udmærket skridt. Man skal glæde sig over noget, der fungerer, også når der ikke ligger sanktioner bag. Jeg synes alt i alt, det er en håbløs udmelding, at noget der virker, som politikerne har implementeret, som i virkeligheden er et klart signal til erhvervslivet om, at de skal få gjort noget ved den her udfordring. Så gør de det, og så kommer man og siger, at man tager det væk igen. Jeg forstår det ikke.«

Er der noget i vejen med LAs kvindesyn?

»Jeg ved ikke, om der er noget galt med deres kvindesyn. Men jeg kan ikke forstå, at de kan have et så antikvarisk syn på mænd og kvinder. Det, at vi har et stort omsorgsgen, og som måske ofte ses tydeligere hos kvinder, mener jeg ikke, at beviset er løftet for, men lad os lege, det er sådan. Det skal ikke ændre på, at kvinder har akkurat lige så meget brug for, krav på og ret til at have indflydelse og være med, hvor ting besluttes. Det, at gerne ville magten, er ikke en modsætning til at have omsorg for andre mennesker. Man skal ikke udelukke omsorgsfulde mænd og kvinder fra det at have ambitioner om magt.«

Du kunne komme til tops uden måltal og kvoter. Hvorfor har du ikke samme tiltro til, at alle andre kvinder kan?

»Det har jeg også, men jeg ved også, hvor vanskeligt, det er. Jeg har en inderlig tro på, at kvinder både kan og vil, men jeg må bare konstatere, at i et land som Danmark, og det er jeg ærgerlig over, er det gået ufattelig langsomt.«

Mette Bock, medlem af Folketinget for Liberal Alliance og tidligere adm. direktør.

Hvordan skal staten bidrage til en øget ligestilling i virksomhedsbestyrelser?

»Jeg mener ikke, at staten skal bidrage med andet end, at vi skal have en ligebehandlingslov, og det har vi jo. Den dygtige virksomhedsledelse og den dygtige bestyrelse vil jo altid søge at få de bedste på banen, og dér har hver tid og hver generation sine udfordringer og sine måder at gøre tingene på. Jeg tilhører selv en generation, hvor vi kæmpede nogle andre kampe, end de unge gør i dag.

Den unge generation står på mange måder på skuldrene af noget af det, vi gjorde, og nyder godt af det. Vi skal jo ikke stå på skuldrene af dem og presse dem ned og sige, at de ikke må gøre tingene på en anden måde, end vi gjorde. Der synes jeg bare, at man bliver nødt til at tage udgangspunkt i, at der er generationsforskelle, og der er nye måder at gøre tingene på i et moderne samfund, og det synes jeg da, er positivt.«

Kunne man ikke sætte fart på udviklingen ved hjælp af måltal?

»Jeg tror, det bliver opfattet som et irritationsmoment, og jeg ved, at rigtig mange virksomheder helt af sig selv arbejder med de her ting på forskellig vis, afhængig af hvad det er for en virksomhed. Så jeg tror, der er en bevidsthed om det derude. Og det er jo ikke kun de unge kvinder, der har en bevidsthed om, at de gerne vil have lige muligheder på arbejdsmarkedet. Jeg tror i høj grad også, det er de unge mænd, der har en bevidsthed om, at de gerne vil have en plads i familien og med børnene osv., og dér er der heldigvis sket rigtig meget i de seneste årtier.«

LA og Laura Lindahl taler om, at kvinder har et større omsorgsgen, som spiller ind. Hvad skal man bruge biologi til i diskussionen om virksomheders ligestilling?

»Jamen altså, det er en holdning eller en erfaring, man kan have. Der er jo ikke forskning, man kan stille det på. Men jeg respekterer, at der er en erfaring, som nogen synes, de har gjort sig. Jeg ved, der er mange mænd, der har et veludviklet omsorgsgen. Jeg har selv været gift med én af dem, så jeg vil meget nødigt blande biologi ind i den her diskussion.«

Er der noget i vejen med LA’s kvindesyn?

»Nu har jeg været en del af partiet siden starten, og jeg kunne ikke drømme om at være en del af et parti, der havde et nedladende eller diskriminerende kvindesyn overhovedet. Det kunne jeg ikke drømme om, og jeg synes også der er mange fordomme om både, hvad de unge mener, og også en del fordomme om, hvilket parti LA er.«

Er der noget i vejen med Stine Bosses kvindesyn?

»Nej, hun giver bare udtryk for sin generations kvindesyn, og jeg tilhører samme generation. Men nu lever vi bare i en anden tid, og jeg synes man skal respektere, at den unge generation har nogle andre tilgange til de her problemstillinger. Ændringerne skal komme ved, at der er nogle mennesker, der træffer nogle beslutninger ude i virksomhederne, og der er nogen medarbejdere, der træffer nogle beslutninger, og der er nogle familier, der træffer nogle beslutninger. Det er dét, der skaber en udvikling i dag, hvor staten fylder alt for meget.»

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.