Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Jeg kan slet ikke lade være med stadig at følge med i politik. Men jeg er ikke en hangaround«

Serie: Derfor blev jeg politiker. Som barn ville Niels Helveg Petersen gerne være landmand. Men i et hjem, hvor både mor og far var politikere, og hvor store radikale profiler som Karl Skytte og Hilmar Baunsgaard kom meget, lå det i kortene, at det blev politik. Den tidligere udenrigsminister kigger tilbage på et helt liv som politiker.

Niels Helveg Petersen om, hvorfor han gik ind i politik.
Niels Helveg Petersen om, hvorfor han gik ind i politik.

Politiko.dk har interviewet en håndfuld nuværende og tidligere folketingspolitikere om, hvad der drev dem til at gå ind i dansk politik, om vejen til at blive politiker og om fordele og ulemper som folkevalgt. Serien bliver bragt i denne uge.

I dag er det den mangeårige radikale minister og folketingsmedlem, Niels Helveg Petersen, der fortæller:

»Hele min barndom - i hvert fald indtil jeg var 13-14 år - var jeg helt sikker på, at jeg ville være landmand. Jeg tilbragte alle mine ferier hos mine farbrødre på Langeland, som begge drev landbrug. Dengang ville jeg gerne være som dem.

Men da jeg så blev 13-14 år, skiftede det. Det var der, jeg for alvor blev interesseret i politik. Mit barndomshjem var meget politisk engageret. Begge mine forældre var ivrige medlemmer af Radikale Venstre og havde været det siden begyndelsen af 30erne, og min far havde været landsformand for Radikal Ungdom (Niels Helveg Petersen er søn fhv. minister Kristen Helveg Petersen og fhv. borgmester Lilly Helveg Petersen, red.).

Mine forældre var nære venner med blandt andre Karl Skytte, Hilmar Baunsgaard og den senere undervisningsminister Helge Larsen, som i øvrigt var gift med min moster. De mennesker hørte til mine forældres meget nære venner og kom meget i vores hjem. Det betød, at der altid var gang i den politiske diskussion derhjemme. Og det fangede mig. Derfor var det ikke en bestemt begivenhed, men snarere et bestemt miljø der gjorde, at jeg fra en ret tidlig alder havde som mål at blive valgt til Folketinget.

Den Kolde Krig fyldte

Jeg er født i 1939, og derfor fyldte Den Kolde Krig selvfølgelig meget i min bevidsthed, dengang jeg begyndte at interessere mig for politik. Mit politiske engagement begyndte for alvor at tage fart, da jeg begyndte i gymnasiet i Holbæk. Vi diskuterede meget politik dengang, kan jeg huske, og jeg diskuterede især meget med min engelsklærer. Han var medlem af Gymnasieskolernes Lærerforening og også hovedbestyrelsen. Han hed i øvrigt Jarlov og er bedstefar til Rasmus Jarlov (MFer for de Konservative, red.). Vi var uenige om alt muligt. Han var også konservativ.

I de år var jeg med i Studenterforeningen. Og i slutningen af 50erne blev jeg så redaktør for Danske Studerendes blad, Studenterbladet. Dengang spillede Studenterbladet faktisk en ganske stor rolle – for eksempel i diskussionen om uddannelsesstøtte og boliger til de studerende. Det var vældig interessant. Ikke mindst fordi bladet dengang havde interessante mennesker som Johannes Møllehave, Henrik Stangerup, Anders Bodelsen, Hans Hertel og vores aarhusredaktør Jørgen Flindt Pedersen tilknyttet. Arbejdet på bladet bragte mig i meget direkte kontakt med alt, hvad der foregik politisk. Og det var også i den tid, at jeg begyndte at repræsentere Radikal Ungdom.

I 1961 blev min far så udnævnt til undervisningsminister i regeringen Jens Otto Krag I. Jeg meldte mig ind i både Radikal Ungdom og Radikale Venstre i 1957. Og jeg har været medlem lige siden. Men jeg blev først rigtig politiker, da jeg i 1963 som 24-årig fik en henvendelse fra nyborgkredsens radikale, om jeg ville være folketingskandidat. Det sagde jeg selvfølgelig ja til. Første gang jeg repræsenterede de radikale var dog allerede i 1960 til en diskussion på Lipperts Hotel i Taastrup. Min modstander var den senere mangeårige Venstre-politiker Knud Enggaard.

I 1964 var min far opstillet i Svendborg/Langeland-kredsen, og jeg var selv opstillet i Nyborg. Begge kredse var i Fyens Amt, og jeg kunne altså ikke slå min far. Til gengæld blev jeg så valgt i 1966. Jeg er tit blevet spurgt af unge mennesker om, hvordan man bærer sig ad med at blive valgt til Folketinget. Og der skal altså noget held til. Jeg var smadderheldig i 1966. Den tidligere kandidat i Fredensborgkredsen var Asger Baunsbak-Jensen. Men i ’66 var han flyttet til Nykøbing Sjælland, fordi han mente, der var en god chance for at slå Karl Skytte, der var opstillet i Holbæk. Det kunne han ikke, og i stedet gav Fredensborgkredsen for første gang i mange år valg, fordi vi gik frem fra 10 til 13 mandater. Det var temmelig heldigt.

Medierne har forandret politik

En af de ting, jeg er mest stolt af at have været med til i min politiske karriere er, at jeg i Schlüter-regeringens tid var med til at få rettet op på dansk økonomi. Vi afskaffede dyrtidsreguleringen, indførte fastkurspolitikken og lavede en stor skattereform i midt-80erne. Det var alt sammen ting, der viste sig effektivt i forhold til underskuddet på betalingsbalancen, som dengang havde plaget dansk økonomi så længe. Det var ikke noget, vi fik særskilt ros for, og mange demonstrerede på Christiansborgs Slotsplads. Men det viste sig jo at være rigtigt.

Medierne er den store forandring, der er sket i dansk politik, mens jeg har været med. De har virkelig ændret sig. Dengang jeg startede, var der deadline én gang i døgnet på de store dagblade. Det var vel klokken 22 eller 22.30. Og der var kun en daglig nyhedsudsendelse i tv.

I dag er billedet et helt andet. Der er deadline hvert minut - hele døgnet. Og de sociale medier, som jeg ikke selv har meget forstand på og ikke færdes på, er kommet til. Det forekommer mig, at tilkomsten af dem har ført til, at mange bliver grebet af øjeblikket og sender ting ud, som ikke er gennemtænkte. Jeg synes, der er politikere, der følger for meget med på de sociale medier og får skrevet og sagt ting, de ikke ville have skrevet eller sagt, hvis de havde tænkt sig om.

Men jeg må også sige, at jeg synes, det politiske arbejde på Christiansborg er bedre end sit rygte. Også selvom det kan overraske nogle. Der gennemføres meget fornuftig lovgivning - eksempelvis lavede man jo under SR-regeringen den ene brede aftale efter den anden. Også virkelig vanskelige ting, som man i andre lande ikke kan få hul på.

V-regeringen har også lavet brede aftaler - selvom de også har gennemført ting, jeg absolut er modstander af. Men ved siden af alt det med de sociale medier og de hurtige bemærkninger foregår der altså også rigtig meget seriøst politisk arbejde. Og Christiansborg er et godt, demokratisk værksted. Nogle gange kunne jeg godt tænke mig, at kritikerne prøvede kræfter med det for en kort periode.

Jeg kan slet ikke lade være med at følge med i politik. Det har bidt sig fast. Men jeg er ikke sådan en hangaround, for nu at bruge et udtryk fra bandemiljøet. Jeg kommer ikke så ofte på Christiansborg længere.«

'Derfor blev jeg politiker': Dette er fjerde artikel i serien om, hvorfor fem politikere endte med at gå ind i politik. Politiko.dk har også talt med børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) - den artikel blev bragt i tirsdags, den tidligere udenrigsminister og formand for de Konservative, Lene Espersen - den artikel blev bragt i går, Alternativets politiske ordfører, Rasmus Nordqvist - den blev bragt i går. I morgen kan du læse om, hvorfor Socialdemokraternes tidligere fødevareminister, Dan Jørgensen, gik politikervejen.

Tidligere i serien:

Læs om, hvorfor børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby blev politiker:

Læs om, hvorfor tidligere udenrigsminister og formand for de Konservative Lene Espersen blev politiker:

Læs om, hvorfor Alternativets politiske ordfører, Rasmus Nordqvist, gik ind i politik:

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.