Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Jeg har ikke hørt et eneste solidt argument mod de 22 retsakter«

Statsminister Lars Løkke Rasmussen appellerer til vælgerne om at se nøgternt på de danske interesser i de konkrete retsakter, der ligger på bordet.

Et »ja« den 3. december vil give Danmark adgang til en luksus-buffet, hvor vi kan nøjes med at vælge vores livretter.

Sådan lød den maleriske beskrivelse af den tilvalgsordning, som danskerne inden længe skal stemme om, da statsminister Lars Løkke Rasmussen onsdag formiddag var hovedtaler ved Tænketanken Europas årskonference på Glyptoteket i København.

Og nej-sidens garantier om, at vi med et »nej« kan være sikre på at blive i det europæiske politisamarbjede Europol, gav Løkke ikke meget for. For ingen kan vide med sikkerhed, om Danmark kan få en parallelaftale eller en ny, smal tilvalgsordning, og hvad det i så fald bliver for vilkår, vi skal rette ind under.

»Stemmer vi nej, så aner vi ikke, hvad der sker, udover at vi ryger ud af politisamarbejdet, som vi kender det i dag. Er det så en skræmmekampagne, at jeg siger det? Tja, det er i hvert fald et skræmmende perspektiv at kaste os alle ud i den usikkerhed,« sagde han og fortsatte:

»Til gengæld ved vi, hvad vi får, hvis vi stemmer ja. Det fastholder status quo. Et ja sikrer det, vi kender.«

Enhver tvivl om udlændingeområdet bør være udryddet

Det står sort på hvidt i ja-partiernes aftale om retsforbeholdet, at Danmark ikke skal med i EUs fælles asyl- og udlændingepolitik, og Løkke kom for nylig med sin omdiskuterede »til solen brænder ud«-garanti. Men nu er kravet om en folkeafstemning på det område, vedtaget af Folketinget som en del af bemærkningerne til lovforslaget, som danskerne skal stemme om 3. december - og i statsministerens optik må det udrydde enhver tvivl:

»Den garanti er nu en integreret del af lovforslaget, og det er fuldstændigt det samme som det nationale kompromis (fra 1993 om de fire danske forbehold, red.). Det har vælgerne kunnet stole på i tyve år, og det er blevet respekteret gennem generationer af politikere og af skiftende statsministre. Så med den garanti, bør det stå klart for enhver, at folkeafstemningen ikke handler om asyl og indvandring.«

Men hvad handler det så om? Ja-siden - og regeringen - er blevet kritiseret for at fokusere udelukkende på Europol og politisamarbejdet, men i sin tale bredte Løkke perspektivet ud til også andre af de udvalgte retsakter. Med tilvalgsordningen kan Danmark også blive i Eurojust, det europæiske samarbejde mellem anklagemyndigheder, tilhold mod voldelige ægtemænd kan tages med over grænser, og virksomheder vil kunne inddrive gæld i andre lande.

»Der er rigtig meget, der giver mening, og jeg har ikke hørt et eneste solidt argument mod dansk deltagelse i nogle af de 22 retsakter. Tværtimod står mange af dem, der anbefaler et nej, i kø for at prise fornuften i disse retsakter, men de anbefaler stadig et nej. Og så forsøger de at gøre diskussionen til et spørgsmål om teknik,« lød det fra Løkke, der også harcelerede mod nej-sidens kritik af, at det med tilvalgsordningen vil være et almindeligt flertal af Folketinget, der skal træffe beslutning om, hvad Danmark skal være med i eller ej.

»Tilvalgsordningen giver os fuldstændig frit valg for at vælge det til, som vi ønsker at være med, og vælge det fra, som vi ikke ønsker at være med i. Nej-siden forsøger så at skabe tvivl om, hvorvidt Folketinget er i stand til at håndtere det valg på en klog måde. De forsøger at skabe tvivl om det danske folkestyre evne til at varetage Danmarks interesse, hvilket er folkestyrets fornemmeste opgave og ansvar,« lød det fra Løkke.

»Vi bliver nødt til at lytte til den danske befolkning«

Men hvorfor er det, at ja-partierne er enige om at stå uden for EUs asyl- og udlændingeområde? Og hvorfor er det kun 22 retsakter, som Danmark skal tilslutte sig ved et »ja«, hvilket er langt færre, end hvad det generelt yderst EU-skeptiske Storbritannien har sagt ja til i deres tilvalgsordning?

Svaret er tredelt, måtte man forstå på Lars Løkke Rasmussen. For det første handler det om at se nøgternt på, hvad der fungerer i EU - eller det modsatte.

»I den periode, hvor vi har stået uden for det retlige samarbejde, er det ikke lykkedes EU at udvikle en bæredygtig flygtninge- og asylpolitik. Det kan vi jo se på det, der foregår i øjeblikket, og det bliver vi nødt til at tage pejling af. Det er ikke klogt at melde sig ind i noget, som set med danske øjne ikke er tilstrækkeligt velfungerende.«

For det andet må politikerne følge folkestemningen:

»Vi bliver nødt til at lytte til den danske befolkning. Det ligger jo i folkestyrets karakter, at vi ikke på Christiansborg kan føre en politik, der ikke klangbund for i befolkningen.«

Og for det tredje er de udvalgte 22 retsakter den fællesmængde, som alle ja-partier - trods deres tydelige forskelle i EU-begejstring - kunne give grønt lys til.

»Når man ser på de partier, der er med i aftalen, så er det da klart, at der er nogen, der ville vælge mere til, hvis de kunne vælge helt selv. Men ingen af partierne ville vælge mindre.«

Vi vil få mere selvbestemmelse, ikke mindre

Der er nu godt tre uger til afstemningen - og statsministeren appellerede i sin tale til, at danskerne, ligesom ved afstemningen om patentdomstolen sidste forår - holder sig skarpt for øje, hvad afstemningen reelt handler om.

»Det handler ikke om, hvorvidt man kan lide den regering, der sidder nu, eller om man mener, at der er andre ting i EU, der ikke fungerer. For ja, det er der, men skal man så sende et signal i denne afstemning? Nej, man skal stemme efter de ting, det handler om.«

Og så skal danskerne ikke frygte, at et ja vil give mindre dansk selvbestemmelse, rettere tværtimod, argumenterede han.

»Vil vi overlade det til andre at bestemme over os? For uden tilvalgsordningen skal vi gå med hatten i hånden hver eneste gang, vi ønsker at deltage i samarbejde på det retlige område, og vi har ingen indflydelse. Med tilvalgsordningen vil vi få mere selvbestemmelse, ikke mindre.«

Hvad bliver konsekvenserne for Europa ved et dansk nej?

»Konsekvenserne bliver større for Danmark end for Europa. Europa vil være der, også uden os. Men jeg tror, at man vil undre sig, hvis dette lille, privilegerede land, der har en mulighed for at få luksus-modellen med frit valg på buffeten, så man kun tager livretterne, simpelt hen forlader bordet,« sagde Løkke og fortsatte:

»Men det, der skal være styrende for et ja, er de objektive, danske interesser.«

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.