Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Jarlov tager orlov for at passe sin turistvirksomhed

Rasmus Jarlovs turistvirksomhed skal have ny leder og skal oplæres af den konservative profil.

ARKIVFOTO: Rasmus Jarlov (K) tager orlov fra Folketinget i maj for at passe sin turistvirksomhed.
ARKIVFOTO: Rasmus Jarlov (K) tager orlov fra Folketinget i maj for at passe sin turistvirksomhed.

Fra 2. maj til begyndelsen af juni tager Rasmus Jarlov (K) orlov fra Folketinget.

Den konservative profil skal passe sin turistvirksomhed. Det oplyser De Konservative i en pressemeddelelse.

»Normalt tager min virksomhed kun meget lidt af min tid, da jeg har en leder, som kører hele butikken. Men da den nuværende leder stopper efter fire år, skal jeg oplære en ny her i maj måned.«

»Derfor skal jeg for en kort stund tilbage til erhvervslivet for at sikre virksomhedens fremtid og arbejdspladser,« siger Rasmus Jarlov.

30-årige Merete Scheelsbeck bliver midlertidigt medlem af Folketinget, mens Jarlov oplærer sin virksomheds nye chef. Merete Scheelsbeck sidder i byrådet i Høje-Taastrup Kommune.

Ifølge gruppeformand Mette Abildgaard er der ingen problemer med Jarlovs orlov.

»Det Konservative Folkeparti skal der også være plads til erhvervsdrivende kræfter som Rasmus Jarlov, og derfor har vi naturligvis forståelse for hans beslutning.«

»Vi glæder os til at få ham tilbage på Christiansborg, og samtidig glæder vi os meget til at byde Merete Scheelsbeck velkommen.«

»Hun har en solid kommunalpolitisk baggrund efter 11 år i byrådet, og det bliver rigtigt godt at kunne få gavn af hendes engagement og arbejdsindsats,« siger Mette Abildgaard.

Jarlovs ordførerskaber fordeles således: Merete Scheelsbeck (beskæftigelse, EU, transport, Grønland, Færøerne), Mette Abildgaard (forsvar) og Anders Johansson (finans).

Jarlov kommer ikke til at modtage vederlag under sin orlov, oplyser partiet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.