Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Jacob Holbraad: »Man rammer dem, som i forvejen er en kæmpegevinst for Danmark«

Dansk Arbejdsgiverforening var arg modstander af beslutningen om at droppe Greencard-ordningen. Et forslag om at lade højtuddannede selv betale for velfærdsydelser er endnu værre og vil gøre Danmark fattigere, mener DA-direktør Jacob Holbraad.

Jacob Holbraad, formand for DA står klar til at indlede trepartsforhandlingerne i Statsministeriet torsdag d. 11 februar 2016. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016)
Jacob Holbraad, formand for DA står klar til at indlede trepartsforhandlingerne i Statsministeriet torsdag d. 11 februar 2016. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016)

Hvad vil det betyde, hvis højtuddannede, der kommer til Danmark for at arbejde, både skal betale dansk skat og betale for danske velfærdsydelser?

»Det vil betyde, at man rammer dem, som i forvejen er en kæmpegevinst for Danmark og netto bidrager allermest til de offentlige kasser. For virksomhederne vil det betyde, at det bliver dyrere og mere besværligt at ansætte udenlandske specialister. Grundlæggende vil det betyde, at der kommer færre højtuddannede hertil, at der kommer færre danske arbejdspladser, lavere vækst og færre skatteindtægter. Så samlet set synes jeg, det er en rigtig, rigtig dårlig idé.«

Hovedargumentet fra Dansk Folkeparti er, at man skal bede folk, der kommer hertil om at bidrage til fællesskabet, før de kan trække på velfærden. Er det ikke rimeligt?

»Man skal huske, at de kommer hertil med en uddannelse og derfor ikke på nogen måde har kostet det danske system penge. Så de kommer uden at have ligget det danske samfund til last, hvis jeg må bruge det udtryk. Derudover kommer de og bidrager fra dag ét til det danske samfund ved at arbejde, lægge nogle penge og betale skat. At de så får ret til at kunne få deres børn i skole og lignende, synes jeg kun er ret og rimeligt.«

Kan virksomhedene ikke etablere forsikringsordninger for disse medarbejdere, hvis de er så vigtige?

»Jo, men med sådan et forslag får man også sendt et signal om, at vi ikke er særlig interesserede i, at de kommer. Det er skadeligt for Danmark at gøre det dyrere og mere besværligt at få højtuddannet arbejdskraft, når det nu er arbejdskraft, vi har behov for. Vi ved, at højtspecialiserede udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde, typisk trækker mere end to danske arbejdspladser med sig. Der er dårligt købmandskab og erhvervsuvenligt at komme med sådan et forslag.«

Selv om Storbritannien er i færd med at melde sig ud af EU, kan danske virksomheder så ikke finde den nødvendige arbejdkraft i EU?

»Danske virksomheder trækker i forvejen meget på personer fra andre EU-lande. Sidste år var der 200.000 personer opgjort i antal hoveder, der arbejdede i Danmark, men vi har også behov for at kunne trække på specialister fra Indien eller USA. Folk, der kan noget helt specielt, som danske virksomheder har brug for.«

DF mener, at der allerede er kommet så mange udlændinge til Danmark, at virksomhederne ikke engang har haft mulighed for at ansætte dem. Hvad siger du til det?

»Det er ikke et billede, jeg kan genkende. Det er vigtigt at holde fast i, at virksomheder gerne vil tiltrække højtkvalificerede udlændinge for netop at sikre, at vi får de kvalifikationer, som vi ikke selv har til rådighed.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.