Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ja - men ikke halleluja til EU

Set i et historisk perspektiv synes flere forskellige strømninger af EU-skepsis at flyde sammen i en stærk strøm. Årsagerne er mange.

Thomas Larsen, Berlingskes politiske kommentator, foran Christiansborg.
Thomas Larsen, Berlingskes politiske kommentator, foran Christiansborg.

»Vi siger ja - men ikke halleluja!«

Sådan lød ordene fra den tidligere konservative formand, Hans Engell, da han engang skulle opsummere sin holdning til EU. I dag finder ordene klangbund hos de partier, som går ind for det europæiske samarbejde, men som samtidig er skeptiske over for, hvordan EU har udviklet sig.

Via en stribe interviews har Berlingske kortlagt holdningen til EU hos Folketingets tre største partier - Venstre, DF og Socialdemokratiet. Det er ikke overraskende, at Kristian Thulesen Dahl vil rulle unionen tilbage, så nationalstaterne får magt. Det nye er, at stærke tilhængere af det europæiske samarbejde - som udenrigsminister Kristian Jensen fra Venstre og S-formand Mette Frederiksen - udtaler sig så kritisk om EU.

I søndagens udgave af Berlingske fastslog Mette Frederiksen, at hvis EU skal overkomme krisen og genvinde folks tillid, skal unionen sikre Europas ydre grænser, forsvare lønmodtageres rettigheder og bekæmpe skattely.

Selv om S-lederen fastslår, at hun ikke sammenligner sig med sin forgænger, er hendes tilgang helt anderledes end super-europæeren, Helle Thorning-Schmidt. Mette Frederiksen holder ingen svulstige hyldesttaler eller omtaler ikke sig selv som en »European by heart«. Hun fastslår, at europæerne vil se konkrete løsninger på nærværende grænseoverskridende problemer, og hun kritiserer EU for at have fejlet i flygtninge- og immigrantkrisen og i forhold til at etablere ydre grænser. »Den ydre grænse er ikke endeligt etableret endnu, så tingene går simpelthen for langsomt,« siger S-formanden.

Derudover peger hun på, at arbejdskraftens frie bevægelighed i EU betyder, at arbejdskraft fra Østeuropa er strømmet til Vesteuropa i så stor skala, at mange lønmodtagere er blevet presset. De nye tilflyttere kommer rejsende ind med helt anderledes lave forventninger til f.eks. løn- og arbejdsvilkår samt sikkerhed på arbejdspladsen, og dermed kan der opstå social dumping og unfair konkurrence. »Det reagerer folk imod,« fastslår Mette Frederiksen.

I et tidligere interview i Berlingske fastslog udenrigsminister Kristian Jensen, at EU er blevet for »vildtvoksende«, og at EU på flere felter skal rulles tilbage: »Der skal være mindre indblanding i landenes sociale systemer og mindre indblanding i landenes kulturelle forhold og mere respekt for, at landene selv kan vælge deres vej,« lød det. Ifølge Kristian Jensen bør EU fokusere på kerneopgaver som bl.a. det indre marked, miljø- og forbrugerregulering.

Set i et historisk perspektiv synes flere forskellige strømninger af EU-skepsis at flyde sammen i en stærk strøm. Især er kritikken af EU i den borgerlige lejr blevet skærpet. Den EU-begejstring, som kendetegnede tidligere udenrigsminister, Uffe Ellemann-Jensen (V) - symboliseret med hans berømte blå sokker med gule EU-stjerner - er afløst af en mere nøgtern og kølig tilgang.

Årsagerne er mange, og EU-skepsis trives i dag i både klassiske liberale og nationalkonservative kredse. Jyske Banks adm. direktør, Anders Dam, rørte ved noget centralt, da han tidligt udtalte sin dybe modvilje mod EU’s tendens til detailregulering: »Som borgerlig vælger føler man helt overordnet, at man er underlagt et lovgivningstyranni,« sagde han. Nogle borgerlige har advaret mod at tvinge integrationsprocessen i EU igennem i alt for højt tempo. Andre har advaret mod at underminere nationalstaterne og negligere protesterne fra de mange EU-skeptikere i befolkningerne. Utallige gange er der efterlyst grænser for EU’s ekspansion og indblanding - uden at kursen er blevet ændret.

Endelig har de mange interne opgør mellem medlemslandene - fra udbruddet af finanskrisen i 2008 til dagens slagsmål om flygtninge- og immigrantkrisen - cementeret billedet af et EU i kronisk krise.

Den udbredte skepsis er dog ikke kun tydelig i den borgerlige lejr.

Udtalelserne fra Mette Frederiksen viser, at også Socialdemokraterne er på vej til at justere sin europa-politik under indtryk af især flygtninge- og immigrantkrisen og de negative følger af arbejdskraftens fri bevægelighed.

Dermed reagerer S-formanden på de dybe folkelige strømninger, som i yderste konsekvens kan ende med at sende briterne ud af EU og tilføje den britiske premierminister, David Cameron, et historisk nederlag. I slutspurten af den britiske valgkamp forsøger Ja-siden desperat at overbevise vælgerne om, at EU har været en kraftfuld motor bag vækst og arbejdspladser. Ja-siden advarer også om, at Storbritannien risikerer at blive ramt af et alvorligt økonomisk tilbageslag efter en exit. Det argument gør indtryk. Men mange briter lytter lige så meget til nej-sidens appel om at tage den nationale kontrol med grænserne tilbage og få sat en stopper for en indvandring, som set med mange briters øjne er kommet ud af kontrol.

Her og nu følger alle partier i Folketinget debatten i Storbritannien med tilbageholdt åndedræt. For både tilhængere og skeptikere af EU, kommer udfaldet af den skelsættende britiske afstemning i høj grad til at definere, hvordan de konkret vil agere, og hvor meget Danmark samlet vil kunne presse på for at få reformeret det europæiske samarbejde.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.