Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

IT-ekspert: Det kan være nødvendigt at slå igen mod hackere

Det er noget nært umuligt at gardere sig mod alle hackerangreb, så derfor kan det være nødvendigt at selv at angribe, som Forsvaret nu får mulighed for, mener en IT-ekspert.

Der kan være situationer, hvor det er nødvendigt at kunne slå igen mod hackere. Det understreger Shehzah Ahmad, chef for DKCERT, der rådgiver om sikkerhed på internettet.

Politiken skriver fredag, at Danmark forbereder en større cyberoffensiv, der blandt andet vil gøre det muligt for Forsvaret at angribe andre landes IT-systemer. Det er en naturlig beføjelse for et militær, mener Shehzah Ahmad.

»Der kan være situationer, hvor det er nødvendigt at kunne slå igen imod de angreb, IT-systemer bliver udsat for. Der er nogle angreb, man slet ikke kan gardere sig imod,« siger han.

Ahmad nævner julens IT-krig mellem Nordkorea og USA som et eksempel:

»Her forlød det, at Nordkorea havde hacket Sony, og kort efter det går Nordkoreas internet så helt ned i en periode.«

En af metoderne, som er vanskelig at gardere sig imod, er de såkaldte overbelastningsangreb. De foregår typisk ved, at hackere får adgang til en række IP-adresser, hvorfra de koordinerer en voldsom belastning mod en given hjemmeside.

»Det er samme effekt, som når man vil købe en billet på billetnet.dk og systemet går ned, fordi der er for mange inde på samme tid,« forklarer Shehzah Ahmad.

»Det kunne så være skat.dk eller borger.dk, hackerne gjorde det imod. Det er enormt svært at gardere sig imod, og i sådan et tilfælde vil det kunne være nødvendigt at kunne slå igen mod de hackere, der fører angrebet,« siger han.

Ifølge Politiken er der afsat i alt 465 millioner kroner, der skal sikre opbygningen af en cyberangrebskapacitet, som Forsvaret får ansvaret for. Og det er en fornuftig beslutning, vurderer sikkerhedseksperten.

»Det er alfa og omega i 2015, at du har et styrke og kompetencen til at kunne svare igen,« siger han.

Shehzah Ahmad mener overordnet, at Danmark har en bedre IT-sikkerhed, end de seneste års angreb har givet indtryk af.

»Jeg mener ikke, vi har været så langt bagefter, som man tror. Jeg betragter lidt hele spillet som en Tom og Jerry-film, hvor myndighederne er Tom, der hele tiden lukker huller efter de ideer, hackerne, Jerry, finder på. Med det her tiltag tror jeg, vi kommer på forkant med udviklingen,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.