Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Israel skal ikke undersøge sig selv eller sin egen hær«: Samuelsen indkaldt til samråd

Hvad foretager udenrigsministeren sig i sagen om kampene i Gazastriben, der mandag kostede flere end 55 mennesker livet og sårede tusindvis? Det vil Alternativet have svar på, og de har derfor indkaldt Anders Samuelsen (LA) til samråd.

»Israel skal ikke undersøge sig selv eller sin egen hær,« siger Rasmus Nordqvist fra Alternativet. Hans parti har indkaldt udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) til samråd om kampene i Gaza.
»Israel skal ikke undersøge sig selv eller sin egen hær,« siger Rasmus Nordqvist fra Alternativet. Hans parti har indkaldt udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) til samråd om kampene i Gaza.

Vi er nødt til at få undersøgt, hvad der sker i kampene på grænsen mellem Gazastriben og Israel. Men det kan under ingen omstændigheder være israelerne selv, der står for undersøgelsen.

Sådan lyder meldingen fra Rasmus Nordqvist, udenrigspolitisk ordfører i Alternativet og en del af Folketingets Udenrigspolitiske nævn. Hans parti har sammen med Enhedslisten og SF indkaldt udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) til et samråd for at få opklaret, hvad den danske minister foretager sig i forhold til konflikten.

»Vi vil høre, hvad ministeren har tænkt sig at gøre, når man ser et land angribe protester på den her måde. Hvis det foregik ethvert andet sted, havde vi allerede hørt meget kraftige fordømmelser,« siger Rasmus Nordqvist. Meldingen kommer oven på mandagens kampe, hvor flere end 55 mistede livet og op mod 2.700 blev såret.

Mandag kaldte Anders Samuelsen det »meget, meget dybt beklageligt«, at situationen ved Gazastriben var blevet så voldsom. I et skriftligt svar til Berlingske skriver han tirsdag, at tabstallene bekymrer ham. Han ser kampene som en understregning af, hvor langt væk målet om en fredelig tostatsløsning er.

»Jeg har igen oven på mandagens uroligheder opfordret til, at Israel får lavet en undersøgelse af, hvad der er foregået og omfanget af den israelske hærs brug af magt,« skriver Samuelsen til Berlingske. Han fortsætter:

»Men det er samtidig vigtigt, at vi også får belyst spørgsmålet om Hamas’ rolle i urolighederne, og i hvilket omfang, de har udnyttet demonstranterne til at forsøge voldelige angreb mod Israel.«

Men det er ikke godt nok, mener Rasmus Nordqvist.

»Jeg tænker, at man beder Israel, som skyder, om at undersøge sig selv. Det er hverken gennemsigtigt eller uvildigt. I den her situation bør man kræve, at der er uvildige og internationale undersøgelser,« lyder det fra Nordqvist.

Tirsdag meddelte Tyskland og Storbritannien, at de vil have en uafhængig international undersøgelse af konflikten. For Rasmus Nordqvist, ville det være en start, hvis Danmark kom med samme opfordring - men det er vigtigt, at undersøgelsen er uvildig, understreger ordføreren:

»Vi har haft et samråd om det tidligere, hvor vi diskuterede hvad en uvildig undersøgelse er. For os er det en international og uvildig undersøgelse. Israel skal ikke undersøge sig selv eller sin egen hær.«

Rasmus Nordqvist, det er jo en stor konflikt langt fra Danmark. Hvad kan udenrigsministeren reelt gøre?
»Vi er et medlemsland i EU, som har meget tætte forbindelser til Israel og derfor har vi selvfølgelig en stemme derigennem. Derudover har Danmark også forbindelser gennem ambassadøre. Der er meget, vi kan gøre.«

Der er jo mange konflikter ude i verden hver dag, hvor mennesker mister livet. Skal Danmark blande sig i dem alle?
»Vi er en del af verden, og vi skal gøre hvad vi kan, når der er konflikt. Israel er en tæt allieret og en økonomisk partner for Europa. Vi har set USA spille sig selv af banen i forhold til at finde en fredelig løsning, og så bliver man fra europæisk side nødt til at træde op. Det kan Danmark være med til.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.