Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Internetovervågning vil lagre ufattelige mængder data

Regeringen vil genindføre sessionslogning. Masseovervågning, mener Ingeniørforeningen og it-ansattes forbund.

Hvad laver du på nettet? Hvem taler du i mobiltelefon med - og hvornår? Regeringen vil have landets store teleselskaber til igen at indsamle data om hver eneste af deres kunder. Foto: Iris
Hvad laver du på nettet? Hvem taler du i mobiltelefon med - og hvornår? Regeringen vil have landets store teleselskaber til igen at indsamle data om hver eneste af deres kunder. Foto: Iris

København: Det er astronomiske mængder data, der skal lagres, hvis regeringens forslag om at registrere danskernes færden på nettet bliver virkeliggjort.

Det vurderer Jørn Guldberg, der er ekspert i it-sikkerhed ved Ingeniørforeningen.

- Det er vanvittig mange data, som skal registreres. Helt uforståelig mange. Jeg ved ikke, hvor mange stjerner, der er i universet, men vi er oppe i den størrelsesorden, siger Jørn Guldberg, som kalder forslaget ude af proportioner.

Fredag kom det frem, at justitsminister Søren Pind (V) vil genindføre den omstridte sessionslogning, som i praksis betyder, at teleselskaberne bliver pålagt at indsamle data.

Sessionslogningen blev afskaffet i 2014, da den havde vist sig ikke at leve op til formålet, nemlig at hjælpe politiets efterforskning. Men politiet har ønsket at få logningen genindført.

I dag er det kun opkald og SMS'er fra telefoner, der skal gemmes. Derfor kan politiet ikke få oplysninger, når kriminelle har kommunikeret via for eksempel Skype og Messenger.

I 2012 blev der registreret tusind milliarder transaktioner. I dag bruger langt flere danskere mobiltelefoner til at gå på nettet, påpeger Jørn Guldberg.

- Forslaget er reelt masseovervågning af den danske befolkning. Det er den almindelige borgers privatliv, der rammes, siger han.

Samme opfattelse har formanden for Prosa, der er de it-professionelles forbund.

- Man får en masse oplysninger registreret om den enkelte borger. Oplysninger, som, vi ved, kan slippe ud og misbruges og skade den enkelte borger. Det er dyrt og voldsomt udemokratisk, siger formand Niels Bertelsen.

Jørn Guldberg fra Ingeniørforeningen opfordrer Søren Pind til hurtigt at få gennemført en revision af persondataloven.

- Vi ved ikke, hvad der sker med de her data, som ligger og flyder et eller andet sted. Der skal være regler for, hvem der må få adgang til dem, og man skal sikre sig, at de bliver slettet igen, siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.