Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Integrationsaftale kræver 14.000 flygtningejob

Den nyligt indgåede trepartsaftale om integration kræver, at 14.000 flygtninge kommer i job, viser en ny analyse. Men selv i kommuner med flest jobparate flygtninge anser man ikke målet for realistisk. Virksomhederne er for afventende, lyder kritikken.

Den nyligt indgåede trepartsaftale om integration kræver, at 14.000 flygtninge kommer i job, viser en ny analyse. Men selv i kommuner med flest jobparate flygtninge anser man man ikke målet for realistisk. Virksomhederne er for afventende, lyder kritikken.
Den nyligt indgåede trepartsaftale om integration kræver, at 14.000 flygtninge kommer i job, viser en ny analyse. Men selv i kommuner med flest jobparate flygtninge anser man man ikke målet for realistisk. Virksomhederne er for afventende, lyder kritikken.

14.000 pladser til flygtninge skal der etableres på landets virksomheder over de kommende to år, hvis ambitionerne i regeringens trepartsaftale om integration skal indfries.

Det er tænketanken Kraka, der nu for første gang sætter tal på den overordnede målsætning i aftalen, der lyder: »Det er regeringens sigtelinje, at hver anden flygtning og familiesammenførte skal i arbejde.«

»Der skal skabes flere end 7.000 virksomhedspladser til elev- og ordinære ansættelser af nyankomne 18-40-årige flygtninge og familiesammenførte i 2016,« konkluderer analysen.

»Og forudsat at flygtningestrømmen er konstant, er behovet tilsvarende i 2017. Det er næppe umuligt på et arbejdsmarked med næsten tre millioner job. Men det vil absolut være en stor udfordring,« siger analysens forfatter, Kristine Vasiljeva.

Pladsen på det danske arbejdsmarked skal ifølge målsætningen etableres senest, når den enkelte flygtninge har været tre år i landet. Regeringen og arbejdsmarkedets parter blev efter indgåelsen af den særlige trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration for præcis en måned siden kritiseret for ikke at have opsat mål i form af konkrete tal for de forskellige initiativer.

På baggrund af den overordnede målsætning om, at »hver anden« flygtning skal i arbejde inden for tre år har Kraka ved at sammenholde bl.a. den forventede flygtningetilstrøm, den demografiske sammensætning og andelen af jobparate flygtninge analyseret sig frem til et samlet behov for virksomhedspladser på hele 14.000 oven i de job, virksomhederne måtte give til danskere, der står uden for arbejdsmarkedet.

Lykkes missionen ikke, kan det få fatale følger, har regeringen ikke lagt skjul på: »Det skal virke, for virker det ikke, kan regeringen ikke nå de økonomiske mål, og så vil kommunerne blive smadret i deres velfærdsarbejde,« har beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) bl.a. udtalt til dagbladet Børsen.

Udfordringen understreges af, at der skal være tale om ordinær beskæftigelse eller alternativt job med løntilskud eller fleksjob. Virksomhedspraktik er således ikke tilstrækkelig. Til gengæld hersker der store forventninger til en nye toårig integrationsuddannelse, IGU, hvor arbejde kombineres med uddannelse.

Ordningen ventes at træde i kraft efter sommerferien. Fremover må danskkundskaber desuden ikke være et krav for at blive erklæret klar til arbejdsmarkedet.

Samtidig peger Kraka-analysen på, at næsten hver anden nyankommen flygtning ville kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis alle kommuner var i stand til at gøre flygtninge jobparate med samme frekvens som de bedste kommuner.

Men at en flygtning er jobparat er ikke det samme som, at en flygtning er i arbejde: »Det er kritisk, at der findes ansættelsesmuligheder,« lyder det i analysen.

Mønsterkommune tvivler på, at målet nås

Roskilde Kommune er en af landets bedste, når det handler om at gøre flygtninge og familiesammenførte jobparate. Faktisk toppede kommunen med 66 pct. klart listen over andelen af af jobparate personer, der var omfattet af integrationsprogrammet i januar.

Kommunens integrationschef, Maria Tvarnø, kalder de mange intentioner i trepartsaftalen om at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet for gode. Men selv fra en af landets absolut bedste kommuner til at transformere flygtninge til arbejdsparate borgere, lyder der dystre toner, når det gælder om at nå målsætningen om at få 14.000 flygtninge i fast arbejde i løbet af det kommende par år.

»På baggrund af de erfaringer, vi har i dag, vil jeg sige, at det ikke forekommer specielt realistisk, at vi lykkes med at nå målet. Erfaringerne har vist, at der er betydelige udfordringer med at få virksomhederne til at tage flygtninge ind. Vi kæmper for overhovedet at få dem ud i praktik, og meningen er jo endda, at de skal videre i job med løntilskud og til sidst ud på arbejdsmarkedet på almindelige vilkår,« siger Maria Tvarnø.

Som eksempel peger hun på en jobmesse tidligere på året for flygtninge og lokale virksomheder, som Roskilde Kommune stod bag. I Roskilde Kongrescenter var i alt 200 flygtninge tilknyttet forskellige stande, hvor de kunne vise deres kvalifikationer inden for alt fra bagerfaget til grafisk medievirksomhed og en række forskellige håndværk.

»Arrangementet var velforberedt, og det fik rigtig fin omtale både i lokale og landsdækkende medier. Vi havde inviteret 3.100 virksomheder fra Roskilde og omegn, hvoraf de 500 havde fået en telefonisk invitation. Men der dukkede kun 21 virksomheder op til arrangementet, og resultatet blev til 31 praktikpladser. Jeg havde selvfølgelig håbet på flere besøgende og et større antal praktikpladser efter de store bestræbelser,« siger Maria Tvarnø.

Svært at skabe tilstækkeligt med job

Gribskov Kommune ligger på samme rangliste i top tre over kommuner, der formår at gøre nyankomne flygtninge jobparate. Kommunens størrelse svarer som tommelfingerregel til knap én procent af Danmark. Direkte adspurgt om udsigterne til at skabe 140 ekstra job over de kommende to år, svarer borgmester Kim Vallentin (V):

»Det bliver svært. Jeg ved, hvor svært vi har ved at skabe job, og 140 ekstra det er altså godt nok mange. Jeg har været rundt hos virksomheder, og de er forbeholdne på nuværende tidspunkt.«

Kim Vallentin understreger, at man med fordel også kan hjælpe flere nytilkomne flygtninge til at blive selvstændige.

Formand for Kommunernes Landsforening, Martin Damm (V), peger på, at langt flere end 14.000 formentlig skal i beskæftigelse for at nå målet i trepartsaftalen.

»Målsætningen går jo på, hvor mange der er ude i rigtige job, men for at nå derhen, skal vi have aktiveret langt flere – næsten alle flygtninge. Vi skal op i et helt andet gear, hvis vi skal lykkes,« siger han.

Underdirektør i Dansk Industri Steen Nielsen er overrasket over kommunernes melding om, at for få virksomheder på nuværende tidspunkt åbner dørene for flygtninge.

»Det har de ikke sagt hidtil, og det er heller ikke det billede, jeg får, når jeg taler med virksomhederne. Jeg oplever en stor velvilje til at hjælpe både flygtninge og svage danskere i gang på arbejdsmarkedet.

Overordnet set er jeg dog enig i, at det er en meget stor udfordring, og taler vi om 14.000 personer, så taler det jo sit eget tydelige sprog,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.