Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Institut: Ny udlændingestramning diskriminerer ikke

Nye regler for familiesammenføring holder sig indenfor konventionerne, mener Institut for Menneskerettigheder.

Jonas Christoffersen fra Institut for mennskerettigheder
Jonas Christoffersen fra Institut for mennskerettigheder

København. Regeringen vil ændre på reglerne for, hvornår man kan få familiemedlemmer til Danmark.

Men selv om de nye regler ifølge regeringen vil gøre det sværere for nogle udlændinge at få familiesammenføring i Danmark, er der ifølge Institut for Menneskerettigheder ikke tale om diskrimination.

Det siger instituttets direktør Jonas Christoffersen.

- Det man lægger op til, er et sæt regler, som er ens for alle. Der gælder således de samme regler for danskere, som for udlændinge der vil familiesammenføres.

- Der er altså ikke tale om diskrimination, siger han.

Jonas Christoffersen vurderer dog, at reglerne vil føre til en strammere politik på området end tidligere.

Tidligere havde man både et tilknytningskrav, der betyder, at man samlet set skal have størst tilknytning til Danmark, hvis man ønsker en udenlandsk ægtefælle til Danmark.

Samtidig var der dog en undtagelse, som Menneskerettighedsdomstolen kendte i direkte strid med menneskerettighedskonventionen, nemlig den såkaldte 26-års-regel.

Reglen betød, at hvis du havde været dansk statsborger i mindst 26 år, skulle du ikke længere opfylde tilknytningskravet.

Fremover vil man i stedet lægge vægt på, om personen, som søger familiesammenføring, for eksempel kan bestå en prøve i dansk.

Samtidig lægges der vægt på, om personen, der familiesammenføres, har haft fuldtidsbeskæftigelse eller egen virksomhed de seneste tre af fem år.

Og Danmark får umiddelbart ikke problemer med de nye regler, vurderer Jonas Christoffersen.

- Nu må vi se, hvad de politiske forhandlinger ender med, men hvis man ser på det, der nu er kommet frem, er det et system, der medfører ens regler for både udlændinge og danskere.

- Så bliver det et politisk spørgsmål, hvor strenge krav man vil stille.

- Men så længe man har en undtagelse i praksis, som man altid har haft - at man ikke må splitte familier op - er der umiddelbart ingen problemer med forslaget, hvad menneskerettigheder angår, mener Jonas Christoffersen.

De nye krav vil næsten gøre det umuligt for visse personer at få familiesammenføring, siger forskningsdirektør i VIVE Torben Tranæs til Jyllands-Posten.

Og det er en naturlig konsekvens, siger Jonas Christoffersen.

- Det er klart, at når man har nogle regler med klare kriterier, vil der være nogen, som kan leve op til reglerne, og nogen som ikke kan, hvilket jo også er formålet med reglerne.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.