Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Inger Støjberg: Nu letter asylpresset på Danmarks grænser

Nye og markant faldende asyltal indvarsler ifølge regeringen en ny fase i udlændingepolitikken. Der er ikke noget akut behov for nye stramninger, der kan dæmpe tilstrømningen - i stedet er integrationen det vigtigste. DF langer ud: Regeringen hviler på laurbærrene.

Inger Støjberg. Udlændinge- og integrationsminister.
Inger Støjberg. Udlændinge- og integrationsminister.

Flygtningestrømmen ramte med en sådan kraft, at 1.200 personer hver uge søgte asyl i Danmark, da strømmen kulminerede sidst i 2015.

Men digerne holdt, mener udlændingeminister Inger Støjberg (V). Konklusionen baserer hun bl.a. på Udlændingestyrelsens endelige asyltal for 2016, der viser, at 6.235 personer søgte asyl i Danmark.

I 2015 var det tilsvarende tal godt 21.000 asylansøgere, og i forbindelse med finansloven for 2016 forventede den daværende Venstre-regering, at Danmark det år ville modtage 25.000 asylansøgere. Den lavere asyltilstrømning har også sparet det danske samfund for milliarder af kroner. Alene da antallet af forventede asylansøgere i 2016 blev nedjusteret fra 25.000 til 10.000, var den forventede besparelse ifølge regeringen tre mia. kroner.

»Vores stramninger har helt klart virket. Vi har gennemført 40 stramninger og lukket omkring 40 asylcentre. Og asyltallet er markant lavere end de foregående år,« siger Inger Støjberg.

Også antallet af familiesammenføringer er faldet. I 2015 blev der f.eks. givet 2.575 tilladelser til, at flygtninge kunne få deres ægtefælle til landet. Sidste år var tallet 1.424 tilladelser, oplyser Udlændingeministeriet.

Er flygtningekrisen slut?

»Nej, flygtningekrisen er ikke slut. Og det er den folkevandring, som vi oplever, heller ikke.«

Ifølge Støjberg betyder de lavere asyltal, at der ikke længere er noget stort behov for stramninger, der skal sænke tilstrømningen.

»Med hensyn til tilstrømningen må man sige, at de stramninger, som vi har gennemført for familiesammenføring og ydelser, har nedbragt antallet drastisk. Så dér ser jeg ikke det største behov for yderligere stramninger,« siger ministeren:

»Men det kan komme igen, fordi som flygtning i en globaliseret verden måler man landene op imod hinanden.«

Berøringsangsten skal droppes

Derimod varsler ministeren et skifte i regeringens udlændingepolitiske prioriteringer:

»Den fase, vi er kommet ind i nu, betyder et langt lavere antal asylansøgere og dermed færre, som får ophold i Danmark. Vi kan i højere grad koncentrere os om at få de mennesker til at bidrage og til at tage danske værdier til sig i den tid, de skal være her. Og så betyder det selvfølgelig også, at vi skal have et meget stort fokus på at få sendt de mennesker ud, som ikke har ret til at være her.«

Hvad den fase to nærmere bestemt indebærer, vil ministeren endnu ikke konkretisere. Hun lufter dog, at flygtninges tilknytning til arbejdsmarkedet bliver et kardinalpunkt.

»I 2015 blev kun tre procent af dem, der kom hertil vurderet til at være arbejdsmarkedsparate. Det kan jo ikke passe, at 97 pct. har mistet arbejdsevnen på vej til Danmark – for de kommer fra samfund, hvor man er vant til at forsørge sig selv,« siger Inger Støjberg.

Et mindre yndigt land

Når du indvarsler en ny fase for integrationspolitikken, er det så i erkendelse af, at de regeringer, som du selv har siddet i, ikke har gjort det godt nok?

»Det er selvsagt, at integrationen er fejlet gennem skiftende regeringer. Vi har haft berøringsangst og været for bange for at stille krav til folk. Dét er vi ved at gøre op med nu,« siger Inger Støjberg.

Samtidig skal vi passe på – siger du – at flygtningene ikke får lov til at ændre det Danmark, vi kender. Et det ikke modstridende med, at du vil have dem til at tage del i danske samfund?

»Integration handler for mig ikke om, at vi alle bøjer os lidt mod hinanden og mødes på midten.«

Hvor Danmark i 2014 indtog femtepladsen på Eurostats liste over mest asylansøgte land i forhold til befolkningstal, er det ifølge de seneste officielle tal rykket ned på en 15. plads. I den forstand er vi med Inger Støjbergs ord blevet »et mindre attraktiv land« – og det er positivt ment.

Udviklingen forklarer hun med både V-regeringens stramninger samt andre landes tiltag ned gennem Europa, der har bremset tilstrømningen. Det sidste afspejles også i for eksempel Sveriges asyltal, der ifølge svenske Migrationsverket faldt fra 162.877 asylansøgere i 2015 til 28.939 i 2016.

Hånden på hjertet: Skyldes det lavere antal asylansøgere i 2016 danske tiltag eller i højere grad forhold omkring os, eksempelvis at centraleuropæiske regeringer lukkede Balkan-ruten?

»Det er efter min mening en kombination. Der er ingen tvivl om, at de 40 opstramninger har haft en virkning, for ellers skulle vi se et relativt højere antal asylansøgere her. Samtidig er der ingen tvivl om, at den grænsekontrol, der er blevet indført ikke bare her, men op gennem Europa, har gjort det mere besværligt. Og der er heller ingen tvivl om, at EU-Tyrkiet-aftalen har haft en betydning.«

Kritik: Regeringen hviler på laurbærrene

Blandt de stramninger, som regeringen har gennemført, og som nogle danskere har haft svært ved at sluge, er den såkaldte smykkelov. Det samme gælder grænsekontrollen, der i sidste uge blev forlænget frem til 12. maj, og som især symbolsk inddæmmer den frie bevægelighed inden for EU.

Og selv om indrejsetallene er nede på omkring 50 personer om ugen, afviser regeringen at ophæve den midlertidige grænsekontrol. Dels fordi ændringer i Sveriges grænsepolitik kan gøre Danmark til et ophobningsland for det antal uregistrerede flygtninge og migranter, der befinder sig inden for EUs grænser. Dels fordi grænsekontrollen ifølge Inger Støjberg giver en vis sikkerhed mod den terrortrussel, som blev større gennem 2016 med bestialske angreb i Tyskland og Frankrig.

Hos Dansk Folkeparti advarer udlændingeordfører Martin Henriksen mod se de nye asyltal som udtryk for, at presset på Danmark er lettet.

»Selv om der er kommet lidt bedre styr på situationen, kan vi ikke indtage en tilbagelænet position, og jeg opfatter det, som at regeringen nu begynder at hvile på laurbærrene og tror, at man kan have held til at integrere de mange mennesker, der er kommet,« siger Martin Henriksen.

Socialdemokratiets udlændingeordfører, Dan Jørgensen, glæder sig over, at det tilsyneladende er lykkedes at »få strammet udlændingepolitikken, så vi får antallet ned«. Samtidig opfordrer han til, at regeringen indkalder til forhandlinger om »en samlet og ambitiøs integrationspraksis«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.