Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ingen ved hvor mange ledige jobcentrene får i arbejde

Der er ingen tal for, hvor mange der kommer i job via Danmarks 94 jobcentre, der koster otte milliarder kroner.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Danmark bruger otte milliarder kroner på jobcentrene, men ingen ved, præcist hvor mange, der kommer i job som følge af indsatsen. Det skriver Jyllands-Posten.

Det får en række politikere på banen, blandt andet Liberal Alliances Joachim B. Olsen, der nu vil kalde beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen i samråd.

- Der kører jo en løbende debat om hele beskæftigelsessystemet, hvor jeg går ud fra, at kerneopgaven er at formidle job. Så jeg blev noget overrasket over, at de ikke ved, hvad vi får ud af det, siger han til Jyllands-Posten.

Debatten bliver rejst efter netop Joachim B. Olsen har stillet spørgsmålet til beskæftigelsesministeren, der svarede, at der ikke findes en opgørelse over, hvor mange job, der formidles af jobcentrene.

- Det er absurd, at vi ikke ved, hvor mange job, der formidles. Det svarer til, at man spørger en direktør i en C20-virksomhed om, hvad overskuddet er, og han svarer: Det ved jeg ikke, siger cheføkonom hos den liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen.

Kommunernes Landsforening vurderer over for Jyllands-Posten, at direkte formidlede job står for omkring 40.000 af de 800.000 direkte formidlede job om året. En undersøgelse blandt 3F's medlemmer skyder andelen til otte procent.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen henviser til, at beskæftigelsesreformen lægger en mere virksomhedsorienteret kurs end tidligere.

- På den måde vil vi premiere de kommuner og jobcentre, der gør det godt. Man kan jo måle på alting, men det er ikke nødvendigvis klogt, siger han.

Han vurderer, at det vil være svært at skelne mellem, om hvem der har æren for et job, og at det derfor kan skabe unødigt bureaukrati, at kræve mere dokumentation.

Hos De Konservative, der er støtteparti for regeringen, efterlyser Rasmus Jarlov dog netop det:

- Vi får alt for lidt ud ad jobcentrene, og deres effekt er meget dårligt dokumenteret. Mange ledige føler ovenikøbet, at de spilder deres tid på jobcentrene. Derfor tror jeg, at vi bruger rigtigt mange penge på et system, der ikke er særligt effektivt, siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.