Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Indvandreres ret til folkepension hæves med syv år

Udlændinge, der kommer til Danmark, skal fremover have boet her i 47 år for at få ret til fuld folkepension. 12 optjeningsprincipper sparer staten for 835 mio. kroner årligt, erfarer Berlingske.

Udlændinge i Danmark skal fremover have boet i Danmark i 47 år for at få fuld pension. Det er ét af optjeningsprincipperne i en plan for fremtidens velfærd, som regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om.

Det er syv år længere end hidtil. Adgangen til fuld folkepension for indvandrere er i dag 40 år.

- Det er et rigtig godt fundament og en sikring af vores fremtidige velfærd, siger Peter Skaarup, næstfomand i DF.

Retten til fuld boligydelse beregnes efter samme optjeningsprincip. For at få fuld boligydelse skal man have boet i Danmark i 47 år. Hvis man har boet her i 20 år, regnes boligydelsen altså ud efter brøken 20/47 - det vil sige 43 procent af det fulde beløb.

28 er blevet til 12
Oprindeligt spillede en tværministeriel arbejdsgruppe nedsat af regeringen med beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) i spidsen ud med 28 optjeningsprincipper - bl.a. obligatorisk sundhedsforsikring for udlændinge fra ikke-EU-lande de første fire år i Danmark og betaling for lægebesøg, som dog ikke kommet med i den stort set endelige plan.

- Men vi har ikke opgivet den del på længere sigt. Dette er en rigtig god begyndelse, siger Peter Skaarup, der kalder aftalen "et vigtigt signal til indvandrere, der kommer til Danmark."

Til gengæld ser det ud til, at indvandrere, der ikke har haft bopæl her i landet i mindst to år ud af de seneste 10 år, ikke får tilskud til medicin med mindre det handler om kronisk sygdom eller af helbredsmæssige grunde har et stort medicinforbrug eller lav indkomst.

Der er enighed om 12 optjeningsprincipper med en besparelse på 835 mio. kroner, som er en del af den samlede 2020-plan, som netop er blevet indgået.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har kaldt optjeningsprincipperne et signal om "at vi ønsker et Danmark, som er åbent for dem, der kan og vil. Vi ønsker omvendt også et Danmark, som er lukket for dem, der ikke vil".

Flere nationaløkonomer har tidligere kritiseret et optjeningsprincip, da det ifølge deres vurderinger hindrer Danmark i at rekruttere vigtig udenlandsk arbejdskraft.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.