Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Industrien til studerende: I skal højst have SU i tre år – derefter må I låne

DI melder sig nu i debatten om uddannelsesstøtten og foreslår, at studerende højst skal kunne få SU i tre år uden at betale tilbage. Andre organisationer og aktører slutter op om SU-opgøret.

Studerende har i flere omgange protesteret mod SU-­reformer de senere år – og står det til erhvervsorganisationen DI, skal de indstille sig på nye grænser for den SU, der ikke kræver tilbagebetaling. Arkivfoto: Torkil Adsersen
Studerende har i flere omgange protesteret mod SU-­reformer de senere år – og står det til erhvervsorganisationen DI, skal de indstille sig på nye grænser for den SU, der ikke kræver tilbagebetaling. Arkivfoto: Torkil Adsersen

Studerende på videregående uddannelser skal højst kunne få gratis SU i tre år – vælger de at læse i længere tid, må de nøjes med rentefri SU-lån.

Så klar er meldingen fra erhvervsorganisationen DIs topchef, Karsten Dybvad, der til gengæld vil bruge besparelserne på SUen til at forbedre kvaliteten af de videregående uddannelser »krone for krone«, som han udtrykker det.

Dermed kommer en af de helt store stemmer i den uddannelsespolitiske samfundsdebat for første gang med et konkret forslag til et nyt og anderledes SU-system. Og dermed vokser kravet om, at regeringen og Folketinget får gennemført en SU-reform.

»Samlet set bruger vi rigtigt mange penge på uddannelse og forsørgelse. Men lad os bruge flere af dem på mere og bedre uddannelse og færre på forsørgelse,« siger DI-chefen.

Danmark bruger årligt omkring 30 milliarder kroner på SU og uddannelse, og lidt under halvdelen går til uddannelsesydelse.

»Vi vil ikke ændre på SUen de første tre år. Men efter tre år har man godt fat i sit studie og kan se en ende på det. Vil man læse mere end tre år, må det derfor blive med SU-lån. Det kan så være rentefrit, og man kan begynde at afdrage det, når man får et job,« forklarer Karsten Dybvad.

DI kommer med meldingen om højst tre års SU-stipendium i Berlingske netop nu, hvor alle videregående uddannelser af regeringen er blevet pålagt at spare to procent årligt de kommende år på uddannelse i omprioriteringsbidrag, og hvor der er blevet sparet 1,4 milliard på forskningsbevillingerne på finansloven for i år.

»Opbremsning af forskningsmidler og omprioriteringsbidrag er ikke den rigtige vej at gå. Vi skal prioritere det, vi skal leve af i fremtiden, og det er ikke mindst forskning og uddannelse. Vi anerkender, at de offentlige budgetter er stramme. Derfor siger vi også, lad os prioritere inden for rammerne af dem og lad os bruge flere penge på at investere i fremtiden i form af uddannelse i stedet for forsørgelse af studerende. På den her måde kan vi gøre det, uden at vi samlet set bruger flere penge,« forklarer han.

Pengene skal retur

Karsten Dybvad understreger, at »alle penge skal tilbage til uddannelsessektoren«.

»Det må ikke blive en spareøvelse. Det er så vigtigt for os, at vil vi være velstående og konkurrencedygtige, så skal vores uddannelser være blandt de bedste i verden. De skal kunne måle sig med de bedste i udlandet,« siger han.

Ifølge Dybvad anbefaler DI i forbindelse med SU-udspillet, at »fremdriftsreformen bliver løsnet«. Altså at de studerende får det, han kalder »en større studiemæssig frihed«.

»Vi stimulerer på en anden måde de studerende til at gøre sig færdig hurtigere. De vil få mulighed for et ekstra år i udlandet eller fordybe sig lidt længere tid i studierne, fordi de gør det på eget økonomisk ansvar,« siger han.

Med meldingen fra DI bevæger debatten om SU sig endnu længere op på den uddannelsespolitiske dagsorden. DI er således den seneste af mange stemmer i uddannelsesdebatten, der efterlyser et opgør med gratis SU videregående uddannelser.

Stemmerne kommer fra så forskellige organisationer som fagforeningen HK/Privat og den liberale og borgerlige tænketank CEPOS. Begge ønsker at omlægge SU fra stipendium til lån for kandidatstuderende. Men af vidt forskellige årsager. Mens CEPOS vil bruge besparelserne til at sænke topskatten, foreslår formand for HK/Privat at bruge dem på såkaldt voksen-SU til at videreuddanne ufaglærte og faglærte.

Flere af stemmerne mener dog som DI. Brug de sparede SU-penge på at forbedre de videregående uddannelser. Det gælder professionshøjskolerne, der tidligere i år gjorde sig til fortalere for en fuldstændig omlægning af SU til lån. Samme melding er i år kommet fra en ekspertgruppe med formand for Beskæftigelsesrådet, Carsten Koch, i spidsen.

Også erhvervsmanden Peter Schütze, afgående formand for CBS, har for nylig i Berlingske givet udtryk for, at det ville være bedre at omlægge SU til lån på kandidatdelen og bruge de sparede penge på at forbedre kvaliteten af de videregående uddannelser.

Kandidatstuderende får i dag SU for omkring tre milliarder kroner årligt. Dem vil HK/Privat-formand Simon Tøgern hellere bruge på at efter- og videreuddanne danskere, der allerede er på arbejdsmarkedet.

»Vi bruger i dag SU ud fra en forestilling om, at den bidrager til social mobilitet og lige social adgang til den uddannelsesmæssige elite. Det gør den måske også til en vis grad, men helt grundlæggende har SU udspillet sit potentiale. Den sociale skævhed, der er i toppen af uddannelsessystemet, har snarere noget at gøre med folkeskolen, hvor de sociale uligheder bliver reproduceret,« mener han.

Sidste klip

Simon Tøgern henviser til, at mere end hver fjerde kandidatstuderende i dag ikke får SU. F.eks. fordi de har brugt alle deres klip eller tjener for meget på at arbejde til at få uddannelsesstøtte.

»Når de studerende først er nået så langt som til kandidaten, skal de nok klare sig,« mener han.

»Men hvorfor skal den 35-årige kontorassistent, der gerne vil være datamatiker eller laborant, ikke kunne blive det? Som det er i dag, er det ikke en reel mulighed for hende at gå fra lønindtægt til SU, når hun samtidig har mand, børn og parcelhus. Men det ville blive en reel mulighed for hende med en ordentlig voksen-SU,« siger Simon Tøgern:

»Med voksen-SU kan vi bruge midlerne, så vi skaber reelle, lige muligheder for uddannelse. Der bliver ofte sat lighedstegn mellem lige adgang til de allerhøjeste uddannelser og social mobilitet. Men det bør jo handle om lige adgang til uddannelse for alle. Også dem, der vil noget andet end universitetet.«

Ifølge Mads Lundby Hansen, vicedirektør og cheføkonom i CEPOS, skal kandidatstuderende til gengæld for, at de kun kan få SU som lån, kunne se frem til at betale mindre i skat.

»Besparelserne skal man bruge på at sænke topskatten. Skærer man bare i SUen, bliver det mindre attraktivt at tage en lang videregående uddannelse, fordi afkastet bliver mindre. Man svækker incitamentet til at tage en uddannelse,« siger han.

Ifølge videnskabsminister Ulla Tørnæs (V) »har vi i Danmark verdens mest generøse SU-system, og derfor er det helt naturligt, at det er genstand for offentlig debat«. Hun vil dog ikke kommentere DI-forslaget.

»Det er ikke sådan, at jeg har et SU-forslag liggende klar i skuffen. Men jeg hæfter mig ved, at SU-systemet i stigende grad er til debat,« siger Ulla Tørnæs.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.