Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Indonesien får besøg af en dansk statsminister for første gang

En erhvervsdelegation rejser med statsministeren til Indonesien med fokus på erhvervsliv og grøn vækst.

Arkivfoto: Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tager med sin kone på officielt besøg i Indonesien i dagene 27.-29. november og til Singapore 29.-30.
Arkivfoto: Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tager med sin kone på officielt besøg i Indonesien i dagene 27.-29. november og til Singapore 29.-30.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tager med sin kone på officielt besøg i Indonesien i dagene 27.-29. november og til Singapore 29.-30.

Det er første gang, at en dansk statsminister er på officielt besøg i Indonesien, der er verdens fjerde mest folkerige nation.

Det oplyser Statsministeriet.

»Indonesien er et land på vej frem. I 2030 vil Indonesien være blandt verdens største økonomier. Vækstraterne er imponerende, og landet er en central politisk spiller i Asien,« siger statsministeren i en pressemeddelelse.

I Indonesien skal statsministeren mødes med landets præsident, Joko Widodo

Besøget skal styrke Danmarks partnerskab med Indonesien samt fremme frihandel og dansk erhvervsliv.

Derfor får statsministeren selskab af en erhvervsdelegation med blandt andre Vestas, Grundfos, Novozymes, Novo Nordisk og Terma.

Væksten i Indonesien er ikke uden bagside ifølge statsministeren.

»Landet oplever blandt andet store problemer med forurening med plast i havet. Det går ud over økosystemer, dyreliv, turisme og fiskerierhvervet. Her kan Danmark gøre en forskel,« siger han.

I sidste måned lancerede Løkke i New York det nye globale initiativ »Partnerskaber for grøn vækst og verdensmålene«. Det har fået forkortelsen P4G, og Løkke vil bruge besøget på at forsøge at engagere Indonesien i samarbejdet.

Der vil også blive sat fokus på religiøs tolerance og den fælles kamp mod ekstremisme.

»Vi har en interesse i, at Indonesien bliver ved med at være et fredeligt og moderat muslimsk land.«

»Derfor vil jeg også bruge mit besøg til at sætte fokus på kampen mod ekstremisme og drøfte behovet for fortsat religiøs tolerance og antiradikalisering med repræsentanter fra de religiøse miljøer,« siger Løkke.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.