Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Indisk-dansk forhold forbedres med Samuelsen-besøg

Niels Holck-sagen har skabt splid, men som den første udenrigsminister siden 2010 besøger Samuelsen Indien.

Udenrigsminister Anders Samuelsen er i øjeblikket på besøg i Ghana.
Udenrigsminister Anders Samuelsen er i øjeblikket på besøg i Ghana.

Danmark og Indien har de seneste år haft et meget anstrengt forhold til hinanden som følge af Niels Holck-sagen.

Danske Holck var med til at kaste våben ned til en indisk oprørsgruppe i delstaten Vestbengalen i 1995.

Indien har krævet Holck udleveret til retsforfølgelse, men indtil videre har Danmark afvist det krav. I december sidste år modtog Danmark en ny anmodning om udlevering. Den er rigsadvokaten ved at behandle.

De seneste måneder er Danmark og Indien tilsyneladende rykket tættere på hinanden.

Seneste bevis er kommet mandag. Som den første danske udenrigsminister siden 2010 besøger Anders Samuelsen (LA) i disse dage nemlig Indien.

»Det er jo ingen hemmelighed, at forholdet har været nedkølet i de seneste år. Men uafhængigt af den juridiske proces, der pågår, arbejder vi benhårdt for at reetablere et tættere forhold,« siger Samuelsen.

I januar var energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) den første danske minister siden 2009 til at besøge Indien.

»Lige nu oplever vi øget indisk efterspørgsel efter samarbejde på danske kompetenceområder som forskning, vand, bæredygtig energi, byplanlægning og fødevarer.«

»Jeg håber, at mit besøg kan være med til at skubbe yderligere på,« siger Samuelsen.

Ifølge Samuelsen er Indien en vigtig samarbejdspartner for Danmark.

»Indien er en betydelig global spiller, så det er klart, at vi gerne vil have gode relationer,« siger Samuelsen, som tidligere har mødt sin indiske kollega, Sushma Swaraj:

»Jeg synes, at vi har en god dialog, og jeg fornemmer, at hun også gerne vil bringe forholdet videre. Derfor ser jeg selvfølgelig også frem til at møde hende igen.«

Formålet med besøget er også at styrke dansk vareeksport til Indien.

»Indien er verdens syvendestørste økonomi, men dansk vareeksport til Indien er på størrelse med vores eksport til Litauen. Så der er et uudnyttet potentiale, som vi skal forsøge at få fat i,« siger Samuelsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.