Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Imamfri indsats mod ekstremisme får eksperter til at tøve

Et bredt politisk forlig har sikret mere end 60 mio. kr. til at bekæmpe radikalisering og nedbringe antallet af Syrien-krigere. Men ikke alle forstår, at imamerne holdes ude.

Justitsminister Mette Frederiksen.
Justitsminister Mette Frederiksen.

Der er flere gode takter. Det er smart at få mentorer til at hjælpe radikaliserede unge væk fra de ekstremistiske miljøer. Mere overvågning online er også en god idé, og exitindsatsen til at hjælpe unge på dybt vand ud af de radikale miljøers kløer er heller ikke helt ved siden af.

»Alt i alt er der meget af det, som giver rigtig god mening,« siger Tobias Gemmerli, der forsker i radikalisering ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS.

Alligevel er han langtfra begejstret for den politiske antiradikaliseringsaftale, som det brede flertal bag satspuljeforliget i går blev enige om at bruge 60,9 mio. kroner på. Blandt andet kalder forskeren ideen om at efteruddanne 3.000 fagpersoner til at spotte radikaliseringstegn for »holdningspoliti«. Og han er kritisk overfor, at al dialog med det muslimske samfund er udeladt i planen.

»Selvfølgelig er det jo vigtigt at have dialog med imamerne og miljøerne,« siger Tobias Gemmerli og fremhæver Aarhus som et godt eksempel. Her er det ifølge det lokale politi i et samarbejde med den omstridte moské på Grimhøjvej lykkedes at dæmme op for radikaliserede unges udrejse til Syrien.

Men i det store billede spiller islam i virkeligheden en meget mindre rolle, end vi tror, siger Tobias Gemmerli. Han forklarer, at mange af de unge formodentlig i højere grad udvikler en ekstrem identitet, fordi de føler sig marginaliseret i samfundet.

»Man fokuserer alt for meget på, at de her moskeer er en stor del af problemet med radikalisering. Det mener jeg ikke, de nødvendigvis er. Derfor skal man også passe med at overgøre deres betydning i forhold til at bekæmpe radikaliseringen,« siger han.

»Problemet er ikke løst med at få imamerne til at tale mere om demokrati under fredagsbønnen,« tilføjer han.

Ikke desto mindre kan det give bagslag at holde imamerne uden for indsatsen mod radikalisering, lyder det fra lektor ved Aarhus Universitet Line Lerche Mørck, som har forsket i marginaliserede unge og kalder det »en kæp i hjulet« på indsatsen.

»At udelukke imamerne på forhånd er dybt problematisk. Det sender et signal til befolkningen om, at muslimer eller imamer er nogle, man ikke må samarbejde med,« siger Line Lerche Mørck.

Den udlægning er justitsminister Mette Frederiksen (S) lodret uenig i:

»Der er ikke nogen signaler i det her. PET har et samarbejde ind i de religiøse miljøer, og det vil PET også have fremadrettet – de får bare ikke satspuljemidler til det,« siger ministeren, som også betoner, at der er afsat penge til mere overvågning af ekstremisters aktiviteter på nettet.

Flere end 110 personer er ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) rejst til Syrien og Irak for at kæmpe. Størstedelen, formodes det, i tjeneste hos islamistiske grupper. Netop derfor er tiltagene i satspuljeaftalen et skridt i den rigtige retning, mener justitsministeren.»Planen er vigtig for, at vi kan bekæmpe de udemokratiske kræfter i Danmark, men også for at sikre, at der bliver færre Syrien-krigere i fremtiden: På den ene side sætter vi ind for at forebygge. På den anden side følger vi op med mere traditionelle og hårde tiltag med flere penge til PET og et øget fokus på de ekstreme miljøer,« siger Mette Frederiksen.

Sideløbende med satspuljeaftalen har regeringen fundet flertal for et lovforslag om at konfiskere potentielle Syrien-krigeres pas.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.