Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Imamer ude af plan mod radikalisering

Satspuljepartierne ventes tirsdag at blive enige om, hvordan 60 mio. kr. skal bruges i kampen mod radikalisering. På opfordring fra DF bliver dialog med imamer ikke en del af aftalen.

Selv om moskeen på Grimhøjvej i Brabrand har været aktiv i at afværge, at unge er draget i krig i Syrien, vil danske imamer ikke være en del af løsningen i den antiradikaliseringsindsats, som et bredt flertal i Folketinget ventes at blive enige om tirsdag. Dansk Folkeparti er imod.
Selv om moskeen på Grimhøjvej i Brabrand har været aktiv i at afværge, at unge er draget i krig i Syrien, vil danske imamer ikke være en del af løsningen i den antiradikaliseringsindsats, som et bredt flertal i Folketinget ventes at blive enige om tirsdag. Dansk Folkeparti er imod.

Den politiske aftale om den såkaldte antiradikaliseringsplan ventes at lande med et bredt forlig, når partierne bag satspuljeforliget tirsdag formiddag mødes til et afsluttende møde i forhandlingerne.

»Der er lagt op til på det her møde at afslutte forhandlingsforløbet stille og roligt og på tværs af politiske partier. Alle sten har været vendt de seneste måneder,« siger retsordfører Trine Bramsen (S), som ikke på forhånd vil gå i detaljer om aftalens indhold, og hvad de 60 mio. kr. fra satspuljemidlerne skal bruges til.

Alligevel er det kommet frem, at en styrket dialog mellem politimyndighederne og landets imamer efter krav fra Dansk Folkeparti ikke bliver en del af indsatsen, siger flere kilder til Berlingske. Derudover kunne Jyllands-Posten i sidste uge citere fra et brev til forligspartierne, hvori justitsministeren understreger, at »der ikke anvendes satspuljemidler til at understøtte en dialog med religiøse forkyndere«.

Det glæder retsordfører Martin Henriksen, Dansk Folkeparti:

»Vi er bekymrede for, at de vil gøre det hele værre i stedet for at gøre det bedre. Når man sætter penge af til, at politiet kan have et øget samarbejde med imamerne, så er vi med til at opbygge deres autoritet i stedet for at nedbryde den. Vi ser dem jo som en del af problemet og ikke en del af løsningen,« siger Martin Henriksen.

Imamer en del af problemet

DF-politikeren går dermed imod den linje, byrådspolitikere, politi og andet fagpersonale har advokeret for som en del af vejen frem i både København og Aarhus. I regeringens oprindelige handlingsplan mod radikalisering var der blandt andet lagt op til en styrkelse af efterretningstjenestens indsats med at skabe kontakt til relevante aktører i civilsamfundet.Skal man ikke lytte til dem, der arbejder med radikaliseringsproblemet til daglig og deres bud på, hvad der virker?

»Jo, det skal man da, men man behøver ikke være enig med dem. Det her er et spørgsmål om, hvad man tror, der virker, og jeg betragter ikke imamerne som nogen, der kan – eller tidligere har – bidraget positivt til integrationsprocessen. Jeg betragter dem helt klart som en del af problemet,« siger Martin Henriksen.

Hos Venstre ser retsordfører Karsten Lauritzen anderledes på sagen:

»Hvis politiet og PET mener, det giver mening at gå i dialog med imamer, så skal de have lov til det. Vi er nødt til at stole på dem, der har med det at gøre til daglig. Hvis man ikke fører dialog med moderate imamer, risikerer man jo at skubbe dem i en knap så moderat retning. Men det har været et ønske fra Dansk Folkeparti, lige som vi har ønsket nogle andre ting,« siger Karsten Lauritzen.

»Man må sige, at efter terrorangrebet i Paris er der en vis vilje til at bøje sig, så vi kan blive enige om noget og komme i gang med arbejdet,« tilføjer han.Venstre-politikeren forklarer, at han er mere optaget af, at den hotline til radikaliseringstruedes pårørende, som også bliver en del af aftalen, kommer i stand hurtigst muligt.»Vi har slået meget på, at der skal ske noget ikke om måneder eller år, men om uger. Det gælder over hele linjen. Der skal lidt mere fart på nogle af de ting, regeringen lægger op til. Hvis der kommer det i morgen (tirsdag, red.), er vi klar til at sige ja,« siger Karsten Lauritzen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.