Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Idrætsforeninger får bedre økonomisk sikkerhedsnet med ny lov

Ny politisk aftale liberaliserer flere spilletyper og giver mere sikker økonomi for foreninger.

De frivillige foreninger, der nyder godt af en del af overskuddet fra Danske Spil, kan se frem til større vished om deres økonomi.

Regeringen og en række andre partier er nemlig blevet enige om at ændre spilloven. Fremover påtager staten sig en større del af tabet, hvis de danske spillefugle fravælger spil som tips, Lotto og Oddset.

Konkret vil de frivillige foreninger være garanteret de samme indtægter som i 2013. Indtægterne er ellers faldet, fordi indtægterne fra de såkaldte monopolspil er gået ned.

- Det har været vigtigt for Socialdemokratiet at genoprette økonomien bag det frivillige foreningsliv, siger skatteordfører Jesper Petersen (S) i en skriftlig kommentar.

Aftalen betyder også, at der sættes flere penge af til at behandle ludomaner.

- Jeg er glad for, at der er afsat to millioner kroner ekstra til indsatsen, og at vi inden længe sætter os ned i kredsen af partier og laver en specifik aftale om ludomani-indsatsen, siger skatteordfører Lisbeth Bech Poulsen (SF).

Aftalen betyder også, at Danske Spils monopol på hestevæddeløb bliver brudt. Det sammen gælder for hundevæddemål, kapflyvning med brevduer og onlinebingo.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.