Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

I nat takker Obama af: »Han efterlader et svækket USA«

Har Barack Obama levet op til de tårnhøje forventninger, der var til ham, da han for otte år siden blev USAs 44. præsident? Berlingske har spurgt fire danske politikere. Tre svarer klart nej. Den sidste mener, at Obama er blevet saboteret.

Forventningerne til Barack Obama som USAs næste præsident var astronomisk høje, da han for otte år siden bragede ind i Det Hvide Hus med ordene »Yes, we can«.

I sin sejrstale, der blev holdt i Chicago, var Obama ikke i tvivl: »This is our moment,« lød det til tusindvis af tilskuere og millioner af TV-seere verden over.

Nu vender Obama tilbage til Chicago for at tale offentligt for sidste gang som USAs siddende præsident.

Det sker natten til onsdag dansk tid i den såkaldte »Farewell Address«, hvor han vil reflektere over de seneste otte år som USAs præsident, og hvordan han ser fremtiden for landet.

»Jeg ser det som en chance for at sige tak for denne fantastiske rejse, at fejre, hvordan I har forandret dette land til det bedre de seneste otte år, og for at komme med nogle tanker om, hvordan vi kommer videre herfra,« skriver Obama i en kort meddelelse på Det Hvide Hus’ hjemmeside.

»Han efterlader et svækket USA«

Men spørger man formand for Det Udenrigspolitiske Nævn, Søren Espersen (DF), har Obama ikke været nogen succes. Hverken indenrigs- eller udenrigspolitisk.

»Det er slet ikke gået som håbet,« siger Søren Espersen og fortsætter om Obamas udenrigspolitiske linje, som er blevet kritiseret hårdt. Blandt andet fordi han ifølge kritikerne har virket svag over for Ruslands præsident, Vladimir Putin:

»Jeg var en af dem, der håbede på, at han kunne markere sig og gøre en forskel. Han har fuldstændig mistet kontrollen over eksempelvis Mellemøsten. Han oplever gang på gang, at præsident Putin udmanøvrerer ham,« siger Søren Espersen.

Søren Espersen, Dansk Folkepartis formand for Udenrigspolitisk Nævn.
Søren Espersen, Dansk Folkepartis formand for Udenrigspolitisk Nævn.

»Han efterlader et svækket USA,« siger Søren Espensen.

»Det er forfærdeligt, fordi vi har brug for USA til i gåseøjne at lede denne verden. Det har været vores faste holdepunkt, men han har spillet fallit udenrigspolitisk. Der er ingen respekt omkring ham i de områder, hvor man må forvente, at USA har en ledende rolle,« siger han.

Derfor mener Søren Espersen også, at Obama relativt hurtigt vil blive glemt. I historiebøgerne vil afsnittet om Obama ikke blive langt. Han vil kun blive husket for at være USAs første sorte præsident og for at vedtage »Affordable Care Act«, i daglig tale »Obamacare«, der har sikret flere millioner amerikanere en sundhedsforsikring.

»Obama har været alt for passiv«

Samme vurdering kommer fra formand for Forsvarsudvalget, Rasmus Jarlov (K).

»Han har ikke været en succes udenrigspolitisk. USA er verdens supermagt, og det har meget stor indflydelse og ansvar for, hvordan det går i verden. Men der har ikke været greb om tingene i Mellemøsten, hvor tingene er løbet løbsk,« siger Rasmus Jarlov.

Rasmus Jarlov, de Konservtives forsvarsordfører.
Rasmus Jarlov, de Konservtives forsvarsordfører.

Han mener, at verden er blevet mere usikker de seneste otte år, og at Obama har et direkte ansvar for mange konflikter.

»Obama har været alt for passiv i forhold til Syrien og Rusland. Man burde have handlet, før flere hundredtusinder af mennesker mistede livet i Syrien,« siger Rasmus Jarlov.

Indenrigspolitisk fortjener Obama respekt for reformen af sundhedssystemet, Men til trods for, at han som præsident vil blive husket som folkekær, vil han gå over i historiebøgerne som en middelmådig præsident, mener Jarlov.

»Jeg synes ikke, han har skabt store forandringer hverken indenrigs- eller udenrigspolitisk,« siger Rasmus Jarlov.

Obama er blevet saboteret

Socialdemokratiets Mogens Lykketoft, tidligere formand for FNs generalforsamling, er, modsat Søren Espersen og Rasmus Jarlov meget positiv indstillet over for USAs 44. præsident.

Han mener, at Obama »er det mest sympatiske, man kan håbe på nogensinde kommer ud af det amerikanske politiske system«.

Mogens Lykketoft, Socialdemokratiets tidligere formand og mangeårige minister. (Foto: Søren Bidstrup/Scanpix 2016)
Mogens Lykketoft, Socialdemokratiets tidligere formand og mangeårige minister. (Foto: Søren Bidstrup/Scanpix 2016)

Lykketoft peger også på, at flere af Obamas politiske initiativer i mange år er blevet saboteret af et republikansk flertal i Kongressen, den såkaldte Tea Party-bevægelse, hvilket har umuliggjort kompromisser henover midten.

»Det var dømt til at ende i en destruktion af Obamas muligheder politisk,« siger Lykketoft.

»Guantanamo er et meget markant eksempel på total sabotage. Kongressen har jo nægtet at føre de sidste fanger over til retsforfølgelse i det amerikanske retssystem. Det har været en decideret blokering. Obama har gjort, hvad han kunne, og han er tæt ved målet. Men han har ikke kunnet nå det,« siger den tidligere socialdemokratiske partiformand.

Ifølge Lykketoft er det Obamas fortjeneste, at verden fik en global klimaaftale i Paris.

»Vi havde ikke fået aftalen i Paris - det største spring fremad på klimaområdet nogensinde - hvis han skulle igennem Kongressen med det. Men der har han kunne bruge sine beføjelser, gå uden om sine politiske modstandere og godkende den på USAs vegne,« siger han.

Mogens Lykketoft mener ikke, at Obama kunne have gjort mere som præsident, end han allerede har gjort.

»Hans eftermæle vil blive præget af hans forståelse for, at selvom USA har halvdelen af verdens militære udgifter, så kan USA ikke - sådan som George W. (Bush, red.) troede - styre udviklingen i fjerne lande med militære operationer. Han har stået midt i det vadested af erkendelse, at USA ikke kan styre verden alene med magt,« siger han.

V-ordfører kalder Obama-pris »decideret pinlig«

Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen (V) mener også, at Obama har arbejdet under svære vilkår indenrigspolitisk.

»Han har faktisk gjort et rigtig godt stykke arbejde set i lyset af den svære politiske situation, han har med de forskellige flertal i Kongressen.«

Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen.
Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen.

»I forhold til hans sundhedsreform, som jeg synes har positive takter, og hans generelle ønske om at USAs økonomi skulle op i gear igen efter 2008-krisen, synes jeg, han har gjort det succesfuldt,« siger Michael Aastrup Jensen.

Men så slutter de positive Aastrup-toner også.

Barack Obama var i 2008 ledsaget af alt for høje forventninger til hans evner og muligheder som præsident, mener Venstres udenrigsordfører og kalder det »decideret pinligt«, at Obama fik Nobels Fredspris.

»Det negative handler om det udenrigspolitiske. Han har været alt, alt for svag. Og problemet med det er, at når vi har en svag amerikansk præsident, er der andre, der kommer ind på banen. Andre, hvor det vel at mærke ikke er så godt, at de kommer ind på banen,« siger Michael Aastrup Jensen og forklarer:

»Putin har fået alt for stort spillerum i forhold til at agere, som han har lyst til. Det så vi senest i Syrien. Det har virket som om, Obama ikke rigtig har turdet, når det battede og handlede om at sætte handling bag ordene.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.