Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

I ghettoen er det nu flest ikke-vestlige unge, der bliver studenter

For første gang er andelen af ikke-vestlige unge i landets ghettoområder, der får en studentereksamen, højere end andelen af etnisk danske studenter, der bor samme sted. Indvandrerforældre er blevet mere fokuserede på at sende deres børn gennem uddannelsessystemet, vurderer eksperter.

Se mere
Flere og flere unge med ikke-vestlig baggrund fra landets ghettoområder bliver studenter. To af dem er 23-årige Deniz Emre Turan (til højre) og hans lillebror, 19-årige Resul Emin Turan, fra boligområdet Taastrupgaard. Deniz tog sidste år en HF-eksamen, mens Resul er blevet STX-student i år.
Flere og flere unge med ikke-vestlig baggrund fra landets ghettoområder bliver studenter. To af dem er 23-årige Deniz Emre Turan (til højre) og hans lillebror, 19-årige Resul Emin Turan, fra boligområdet Taastrupgaard. Deniz tog sidste år en HF-eksamen, mens Resul er blevet STX-student i år.

I den seneste uge har pyntede lastbiler med hujende studenter kørt dyttende rundt på vejene, og flere lastbiler har fundet vej til de udsatte boligområder.

Det skyldes især, at de unge med indvandrerbaggrund, der bor i landets 25 ghettoområder, klarer sig godt i uddannelsessystemet og får en studenterhue på hovedet.

Faktisk klarer de sig bedre end de etnisk danske unge, der bor samme sted.

39 procent af de unge med ikke-vestlig baggrund, der er bosat i et ghettoområde, har studentereksamen, når de er fyldt 20 år, viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik, som organisationen Danmarks Almene Boliger (BL) har beregnet. For danske og vestlige unge er andelen 37 procent.

Når det gælder unge i udsatte boligområder er det første gang, at unge med indvandrerbaggrund har overhalet de etnisk danske unge.

Tallene er fra 2015/2016 og gælder gennemsnittet for to årgange af unge. For tre år siden gennemførte 32 procent af indvandrere og efterkommere i ghettoerne en gymnasial uddannelse, mens det for danske og vestliges vedkommende var 41 procent.

Mens der altså er stadig flere ikke-vestlige unge, der får et eksamensbevis fra en gymnasial uddannelse, går det efter flere år med fremgang nu den modsatte vej for danske unge.

I 2008 var det lige knap hver femte – 19 procent – af de ikke-vestlige unge i ghettoerne, der gennemførte en gymnasial uddannelse, mens det var lidt mere end hver fjerde – 27 procent – af de danske unge.

Seniorforsker ved SFI Vibeke Jakobsen, der forsker i integration i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, oplever, at ikke-vestlige forældre er blevet mere opmærksomme på, at deres børn skal uddanne sig.

»Mange af forældrene er kommet hertil uden uddannelse og kan have svært ved at få job. De vil gerne have, at deres børn klarer sig godt, og derfor er der kommet et større fokus på og en forståelse for, at uddannelse er vigtigt i det danske samfund. Etniske minoriteter tager generelt mere uddannelse, end de gjorde før i tiden, og de fokuserer også mere på gymnasiet. Især etniske minoritetspiger er sprunget frem,« fortæller Vibeke Jakobsen.

Gennem de seneste ti år har der været tale om »en regulær succeshistorie«, når man ser på, hvordan ikke-vestlige unge i ghettoområder har klaret sig i uddannelsessystemet, forklarer cheføkonom i BL Frans Clemmesen, der står bag analysen.

»Til gengæld er det trist, at det nu begynder at gå den forkerte vej for danske unge. Ser du på danske unge generelt, går det den rigtige vej, så det er bekymrende og en øjenåbner, at det går tilbage i de udsatte boligområder,« siger Frans Clemmesen.

Indvandrerforældre gør en stor indsats

Begge grupper ligger dog stadig noget under andelen af unge på landsplan, der tager en studentereksamen.

I 2015/2016 havde 57 procent af de 20-årige etnisk danske unge gennemført en gymnasial uddannelse, mens det var 47 procent af unge med ikke-vestlig baggrund.

I udsatte boligområder er to tredjedele af de unge indvandrere og efterkommere, mens den sidste tredjedel har dansk eller vestlig baggrund.

Andelen af etniske danskere i landets ghettoer bliver mindre, og ifølge Frans Clemmesen er den gruppe, der er tilbage, meget socialt udsatte, så dette kan være en forklaring på udviklingen.

»En anden forklaring er, at en større andel af de ikke-vestlige er efterkommere, og de klarer sig typisk lidt bedre end indvandrerne. Samtidig oplever vi, at ikke-vestlige forældre er blevet mere opmærksomme på, at deres børn skal uddanne sig videre fra folkeskolen, hvis de skal klare sig godt,« siger Frans Clemmesen og fortsætter:

»De gør en stor indsats for at få deres børn med på vognen, og det samme gør forskellige aktører som kommuner, boligorganisationer, skoler og fritidsklubber.«

Ifølge professor ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet Palle Rasmussen kan udviklingen også hænge sammen med, at flere af de etnisk danske unge vælger andre veje end gymnasiet.

»Man skulle ikke tro, at unge med dansk baggrund var bagefter dem med indvandrerbaggrund, men det kan hænge sammen med, at flere danske unge vælger en erhvervsuddannelse,« siger Palle Rasmussen.

Også han peger på, at en forklaring kan være, at den gruppe af etniske danskere, der er bosat i ghettoområderne, ofte er personer med svage sociale ressourcer.

Erhvervsuddannelser opfattes som »sekundavare«

Socialdemokratiets erhvervsuddannelsesordfører, Mattias Tesfaye, glæder sig over udviklingen. Han bor selv i et alment boligområde på den københavnske vestegn og genkender billedet af, at gymnasiet er populært blandt mange familier med udenlandsk baggrund.

»Mens vi glæder os over, at flere bliver studenter, må vi også erkende, at der er en sandhed, der trænger til at gå op for nogle af familierne. En studentereksamen kan være udmærket til at få et godt liv i Danmark, men det er altså ikke den eneste vej,« siger Mattias Tesfaye og fortsætter:

»Vores næste opgave er at få bredt paletten ud, så unge med indvandrerbaggrund også vælger erhvervsuddannelserne til. I mange indvandrerfamilier bliver det lidt opfattet som en sekundavare, og den opfattelse skal ændres.«

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) kalder det i en skriftlig kommentar »rigtig glædeligt«, at flere unge i ghettoområder tager en studentereksamen, og hun fremhæver især de ikke-vestlige piger, som »stormer ind i uddannelsessystemet«.

Ministeren understreger samtidig, at det er vigtigt, at unge fortsætter med at uddanne sig, når de har fået studenterhuen.

»Det handler om, at vi sikrer, at ikke-vestlige unge kommer videre efter gymnasiet og kommer ud på arbejdsmarkedet efterfølgende, så de kommer til at bidrage,« siger Inger Støjberg og fortsætter:

»Vi ser desværre også en polarisering, hvor en relativt stor gruppe af indvandrerunge hverken er i gang med uddannelse eller arbejde, og at mange forlader folkeskolen uden de nødvendige forudsætninger til at kunne klare sig videre i uddannelsessystemet. Her arbejder vi i regeringen på, hvordan vi kan gøre mere for at sikre, at flere får en uddannelse.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.