Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hvor var forsvarsministeren, da Folketinget sendte danske soldater i krig?

Enhedslisten og Socialdemokraterne kritiserer Peter Christensen for ministerens fravær. Generelt deltog alt for få af de folkevalgte i debatten om det danske krigsbidrag, lyder det fra Enhedslisten.

Arkivfoto: Forsvarsminister Peter Christensen (V)
Arkivfoto: Forsvarsminister Peter Christensen (V)

Et bredt flertal i Folketinget sendte tirsdag danske soldater i krig.

Her stemte partierne i blå blok samt Socialdemokraterne og de Radikale for regeringens forslag om en skærpet militærindsats mod IS i både Irak og Syrien. En indsats, der sender syv F-16-fly, et Hercules-transportfly og op til 400 mand af sted til de to krigsplagede lande.

Fra regeringens side var det udenrigsminister Kristian Jensen, der tirsdag stod til rådighed i salen for at besvare de mange kritiske spørgsmål om den danske krigsdeltagelse fra hovedsageligt Enhedslisten, Alternativet og SF, som alle stemte imod.

Forsvarsminister Peter Christensen var ikke til stede, da forslaget i kølvandet på debatten blev stemt igennem med 90 stemmer for og 19 stemmer imod.

Ministerens fravær vækker undren hos både Enhedslisten og Socialdemokraterne, der dog allerede inden debatten i salen var blevet oplyst om, at Peter Christensen ikke ville være til stede.

»Hvis jeg var forsvarsminister«

»Hvis man er forsvarsminister, må man have en vis interesse i at være til stede i folketingssalen, når danske soldater udsendes til andre lande,« siger medlem af Udenrigspolitisk Nævn for Socialdemokraterne Mette Gjerskov.

»Jeg ved i hvert fald, at hvis jeg var forsvarsminister, ville jeg godt nok have gjort meget for at have været der. Og hvis man er soldat, så tror jeg også, at man ville synes, at det er rigtig vigtigt, at forsvarsministeren er der på de afgørende tidspunkter,« siger den tidligere S-minister.

Fra Enhedslisten lyder der også kritik af ministerens fravær.

»Når man tager så vigtigt en beslutning om, at Danmark skal i krig, så bør man lægge debatten på et tidspunkt, hvor man selv kan være til stede. Vi skal have mulighed for at stille ham spørgsmål,« siger Eva Flyvholm, medlem af Forsvarsudvalget for Enhedslisten.

Hvor var Løkke?

»Hver eneste gang, at det er et spørgsmål om, at Danmark skal sendes i krig, så går det så sindssygt stærkt. Forslagene bliver stresset igennem, og hvis man nu lod der være rum til en ordentlig behandling, kunne man sikre sig, at de relevante ministre rent faktisk kunne være til stede,« siger hun.

Burde statsministeren også have været der?

»Ja, det burde han. Når man sender danske soldater i krig, bør statsministeren være der. Men det er mere vigtigt, at forsvarsministeren er der. I det hele taget mener jeg, at så mange af folketingets medlemmer som muligt bør være til så vigtig en debat.«

Du savnede også andre ansigter i salen?

»Ja. Det er ret tydeligt, at for de fleste partiers vedkommende er det bare ordføreren, der kører debatten. Særligt for de partier, der stemmer ja til at sende soldater i krig, er der et medansvar, og de bør være til stede,« siger Eva Flyvholm.

Af Folketingets oversigt fremgår det, at Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen var den eneste partifronfigur, som deltog i afstemningen tirsdag. Hun stemte i lighed med sit parti nej til det danske krigsbidrag.

Eva Flyvholm mener, at alle partier burde have været repræsenteret af deres formænd, når det gælder så vigtig en debat.

»Jeg kan ikke forstå, hvis man som formand for et parti på nogen måde har mulighed for at være til stede i salen, men så vælger ikke at være der. Hvis man er klar til at sende soldater i krig, så skal man også være der og stå til ansvar for det politisk. Det ville være ordentligt og respektfuldt at se nogle flere af partilederne,« siger hun.

Partilederne har jo været ude og sige offentligt, hvad de mener, og hvad deres parti mener. Er det så ikke okay, at de ikke er med til debatten og afstemningen?

»Hvis man på nogen måde har muligheden for at være til stede, så kan jeg ikke forstå, hvis man ikke er der.«

Ministerens forklaring

I et brev til Folketingets Forsvarsudvalg 11. april oplyste forsvarsminister Peter Christensen, at han ikke ville være der under debatten og afstemningen otte dage senere.

Det skyldes »det halvårlige, formelle EU-forsvarsministermøde samt en fælles arbejdsmiddag dagen forinden med deltagelse af såvel EU landenes udenrigsministre og forsvarsministre,« hed det i brevet.

»Jeg har aftalt med udenrigsministeren, at jeg deltager i EU-forsvarsministermødet, og at udenrigsministeren deltager i Folketingets 2. behandling af B108,« skrev ministeren med henvisning til beslutningsforslaget, som på Christiansborg er kategoriseret som B108.

Hos Venstre mener politisk ordfører og medlem af Forsvarsudvalget Jakob Ellemann-Jensen derfor heller ikke, der er noget odiøst i, at Peter Christensen ikke selv var at finde i salen.

Det bliver kritiseret, at landets forsvarsminister ikke var til stede i salen. Både i form af det rent symbolske, men også da flere af folketingsmedlemmerne gerne ville stille ham spørgsmål. Burde han have været der?

»Det svarede udenrigsministeren på nede i folketingssalen - forsvarsministeren var til et rådsmøde i Bruxelles, som også for Danmark havde en ganske vigtig dagsorden. Og udenrigsministeren gjorde det også meget tydeligt, at ethvert spørgsmål, som måtte kunne rettes til forsvarsministeren, det kunne man rette til udenrigsministeren. Og det ville han svare på, og det gjorde han,« siger Jakob Ellemann-Jensen.

Partiet med flest tidligere udsendte

Venstres politiske ordfører var heller ikke i salen til afstemningen tirsdag, da han var til møde med Venstre-medlemmer i Vejle sammen med partisekretær Claus Richter og gruppeformand Søren Gade.

Synes du ikke, at der ligger noget symbolsk i at være til stede, når man sender sit land i krig?

»Jo, som en af de relativt få medlemmer af Folketinget, der har været udsendt som soldat, så har jeg muligvis nogle lidt stærkere følelser for det end andre. Der er Venstre jo sådan set den gruppe, der har de fleste medlemmer, som har været ude. Søren Gade, Kristian Pihl Lorentzen og Marcus Knuth. Så vi har en vis holdning til det her og følelser omkring det. Så jo, det er nogle beslutninger, vi tager enormt alvorligt,« siger han og fortsætter:

»Men det er jo ikke sådan, at vi bryder clearingssystemet og stavnsbinder andre til salen, fordi vi har en stærk holdning på det her område. Jeg kan forsikre dig om, at det er noget, vi går temmelig meget op i. Hvis man laver den fejlslutning at tolke vores manglende tilstedeværelse som manglende engagement i rigets sikkerhed og i udsendelse af soldater, så tror jeg, at man begår en fejl.«

Akut madforgiftning

Det såkaldte clearingssystem, som Jakob Ellemann-Jensen nævner, betyder kort og godt, at alle 179 medlemmer på Tinge ikke skal være til stede i salen ved afstemninger.

Partierne har aftalt, at man kan »nøjes« med at sende udvalgte repræsentanter til afstemningerne, og på den måde behøver alt politisk arbejde ikke at blive sat i bero ved møder og afstemninger.

Systemet og aftalen partierne imellem betyder også, at styrkeforholdet i salen bliver bevaret, hvis medlemmer af Folketinget er forhindret i at deltage. Det forhindrer på den måde, at f.eks. et forslag fra regeringen bliver stemt ned, hvis blå blok skulle blive ramt af akut madforgiftning efter en fælles påskefrokost.

Da regeringens forslag om dansk krigsdeltagelse blev vedtaget var der på den måde 90 stemmer for og 19 stemmer imod, selvom det samlet ikke summer op til alle Folketingets i alt 179 medlemmer.

»Jeg accepterer simpelthen ikke præmissen«

Hos Dansk Folkeparti kan næstformand og medlem af Forsvarsudvalget heller ikke se meningen med kritikken af hverken forsvarsministeren eller de medlemmer af Folketinget, som ikke var til stede i salen. Selv var Espersen  i Thorshavn på Færøerne til politiske møder.

»Diskussionen er jo grotesk. Vi har et clearingssystem, og det er derfor, at folk ikke stemmer. Den såkaldte clearingsaftale blandt Folketingets partier gør jo, at det ikke er nødvendigt at være til stede.«

Synes du ikke, at der ligger noget symbolsk i at være til stede, når man sender sit land i krig?

»Nej, det synes jeg ikke. Det er en meget væsentlig lov at vedtage. Men vi vedtager i bunkevis af væsentlige love. Vi vedtager f.eks. også finansloven med samme antal personer til stede i salen. Og hvor omkring 50-70 stykker er fraværende. Det er jo ikke et udtryk for, at folk ikke er interesseret i det her.«

»Det at sende soldater i krig har været igennem store drøftelser i vores folketingsgruppe, hvor alle har haft mulighed for at give deres mening til kende. Så selve det at trykke på knappen er ikke der, hvor diskussionen ligger. Så diskussionen er grotesk, og jeg accepterer simpelthen ikke præmissen,« siger Søren Espersen.

Burde Peter Christensen have været til stede?

»Nej, det burde han ikke. Det er udenrigsministerens sag, og hvorfor forsvarsministeren bliver væk, det må han selv om. Det er udenrigsministeren, der fremsætter forslaget, og han er selvfølgelig til stede til den bitre ende, når afstemningen kommer.«

Politiko.dk har uden held forsøgt at få en kommentar fra forsvarsministeren.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.