Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Hvis Socialdemokraterne havde set ud på denne måde, så var CD aldrig blevet stiftet«

Efter to år ved magten har Socialdemokraterne flyttet sig så meget til højre, at partiet i dag minder om det hedengangne borgerlige midterparti Centrum-Demokraterne, mener to tidligere CD-profiler. Berlingske kigger tilbage på regeringens to første år ved magten.

Ligner Helle Thorning-Schmidt og Socialdemokraterne efterhånden Centrumdemokraterne, lyder spørgsmålet. Foto: Mads Nissen
Ligner Helle Thorning-Schmidt og Socialdemokraterne efterhånden Centrumdemokraterne, lyder spørgsmålet. Foto: Mads Nissen

I foråret 2005 modtog det socialdemokratiske bagland et ganske særligt brev.

S-formandskandidaten Frank Jensen advarede i klare vendinger sine partikammerater mod, at Socialdemokraterne ville udvikle sig til et »nyt CD«, hvis de valgte Helle Thorning-Schmidt som formand. At Thorning ville transformere Socialdemokraterne til et mere højredrejet midterparti i stil med Centrum-Demokraterne, som den tidligere socialdemokrat Erhard Jakobsen stiftede i 1973. Thorning kaldte dengang Frank Jensens advarsel for »absurd«.

»Frank vil trække partiet til venstre, og jeg vil holde os, hvor vi er i dag,« sagde Helle Thorning-Schmidt.

Siden da er der løbet meget vand i åen. Thorning vandt som bekendt fløjkampen og formandsopgøret hos Socialdemokraterne. CD nedlagde sig selv i 2008 efter flere interne slagsmål. Og for præcist to år siden – den 15. september 2011 – sikrede Helle Thorning-Schmidt sig det fornødne flertal til at indtage Statsministeriet.

Men måske har Frank Jensens spådom vist sig at få mere hold i virkeligheden end politiske skræmmekampagner normalt gør? Efter to år med SRSF-regeringen ved roret vurderer de to tidligere CD-profiler Mimi Jakobsen og Peter Duetoft i hvert fald, at Socialdemokraterne i dag på lange stræk ligner CD, der i årevis eksisterede uden et ideologisk partiprogram, og som især slog sig op på at varetage boligejernes og bilisternes sag.

»Socialdemokraterne har udfyldt den plads, som CD havde. Det er rigtig dejligt. Jeg synes, at Socialdemokraterne i dag har fundet den CD-balance, hvor det handler om at tjene pengene hjem til Danmark, og hvor erhvervslivet skal have lov til at være her,« siger den tidligere CD-formand Mimi Jakobsen.

Centrum-Demokraternes markante gruppeformand og formand for Folketingets Finansudvalg fra 1993 til 2001, Peter Duetoft, er helt enig:

»Hvis Socialdemokraterne havde set ud på denne måde, så var CD aldrig blevet stiftet. Socialdemokraterne er blevet meget mere pragmatiske. De har forladt mange af deres ideologiske synspunkter i den forstand, at det, der er nødvendigt at gøre, det må man gøre. Det er en god og fornuftig politik.«

Centrum-Demokraterne blev ofte defineret som et borgerligt midterparti og blev stiftet i protest mod Socialdemokraternes politiske linje under Anker Jørgensen i begyndelsen af 1970erne. Kampen for parcelhusejerne, privatbilismen, lavere skatter, en betydelig offentlig sektor og en dansk udenrigspolitik forankret i EF og Nato var hjørnestene for den mangeårige Gladsaxe-borgmester Erhard Jakobsen og hans parti.

Og med Thorning-regeringens vækstplan, selskabsskattelettelser, fredning af boligejerne, styrkelse af fagligheden i skolen, sænkning af topskattegrænsen og skrotning af betalingsringen rundt om København har de tidligere CD-profiler svært ved at skjule deres glæde over udviklingen. Mimi Jakobsen er sågar ikke længere i tvivl om, at hendes far, den afdøde Erhard Jakobsen, ville stemme på liste A, hvis han stadig var i live. At ringen på sin vis ville være sluttet.

»Jeg er ikke i tvivl om, at han ville stemme på Socialdemokratiet. Jeg tror, at han ville være inderligt fornøjet«, siger Mimi Jakobsen, som ligesom Peter Duetoft har meldt sig ind hos Socialdemokraterne i dag.

Lighederne mellem CD og det moderne socialdemokrati er så slående, at de kun kan pege på udlændinge- og socialpolitikken som områder, der skiller. Og her har Socialdemokraterne vel at mærke overhalet CD højre om, mener de.

»Jeg synes, de er for skrappe på udlændingepolitikken. Der mangler jeg noget mere hjerte. Og så tror jeg, at vi ville være lidt blødere på socialpolitikken, end de er. Vi ville nok prøve at trække dem lidt til venstre. Jeg synes, at de er lidt for hårde i filten,« siger Mimi Jakobsen.

CD-profilernes vurdering modtages med blandede følelser hos de Socialdemokratiske folketingsmedlemmer.

Klima- og energiordfører Pernille Rosenkrantz-Theil anerkender, at Socialdemokraterne har flyttet sig. Hun mener, at bevægelsen allerede blev indledt, da Poul Nyrup Rasmussen overtog S-formandsposten, og at den siden er blevet videreført af Helle Thorning-Schmidt.

»CD er et parti, som blev skabt af den socialdemokratiske højrefløj, så selvfølgelig er der et kæmpestort overlap mellem det, som vi mener som regering, og det som CD stod for, mens de var på Christiansborg,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil, som selv definerer sig som »en venstreorienteret udgave af en socialdemokrat«.

Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen (S), mener ligefrem, at Duetoft og Jakobsens udtalelser bør ses som »et adelsmærke«.

»Jeg synes, det er et adelsmærke, når de siger, at vi er et bredtfavnende parti, der ligger på midten. Det er socialdemokratisk dna at ligge på midten. Vi er til for at appellere til middelklassen i Danmark,« siger Trine Bramsen.

Socialdemokraternes politiske ordfører, Magnus Heunicke, er mere forbeholden overfor CD-sammenligningen.

»Det mener jeg ikke, at der er belæg for. Vi er et parti, der er placeret i midten af dansk politik med hjertet til venstre, som Anker Jørgensen definerede det. Der er vi altså stadigvæk,« siger han.

Kan du så pege på ét eksempel, hvor jeres politik adskiller sig fra CDs?

»Jeg kender simpelthen ikke nok til CD. Partiet lukkede, og jeg har ikke læst CDs valgprogrammer,« siger Magnus Heunicke.

Reaktionerne afspejler, at CD-sammenligningen rammer direkte ned i de seneste to års ømme debat om regeringens løfter og Socialdemokraternes politiske ståsted. Aldrig før har tusinder af vælgere så hurtigt fortrudt deres valg af en ny regering, som det skete efter at Thorning for præcis to år siden trådte op på scenen på spillestedet Vega i København og sagde de jubelfremkaldende ord »Vi gjorde det!«

For mens mange Socialdemokrater og SFere troede, at vejen nu var banet for en postkasserød økonomisk politik med millionærskat, bankskat og en bevarelse af efterlønnen, måtte de vinke farvel til en række sociale, grønne og fordelingspolitiske mærkesager, mens både topskattegrænsen og selskabsskatten blev sænket. Finansminister Bjarne Corydon (S) og Helle Thorning-Schmidt udviklede fortællingen om »nødvendighedens politik«. Genopretningen af dansk økonomi stod højere end løfterne til vælgerne, var forklaringen, mens menige SFere og socialdemokrater begyndte at viske »embedsmandsvælde« og fik minder om den italienske embedsmandsregering under Mario Monti.

En del af forklaringen er også, at den såkaldte »Blå Bjarne« længe har spøget hos Socialdemokraterne. Han er den imaginære vælger, som typisk bor i parcelhus på vestegnen, er ansat i en privat virksomhed og som de seneste gange, han er blevet ringet op af Gallup, har svaret, at han nok stemmer Venstre næste gang. »Blå Bjarne« var allerede i Thornings tanker, da hun modvilligt skrottede betalingsringen rundt om København i vinteren 2012, og i løbet af det seneste halve år er det nærmest udelukkende med ham for øje, at den socialdemokratiske top har tilrettelagt sin politik - sænket energiafgifterne i regeringens vækstplan, sænket selskabsskatten og skrottet den øremærkede barsel til far. Tiltag, som har splittet den socialdemokratiske folketingsgruppe og borgmester-bagland, i en grad, der giver minder om de gamle fløjkampe mellem Poul Nyrup Rasmussen og Svend Auken.

Herlev-borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) ser sig selv som repræsentant for den type socialdemokrater, for hvem jobbet, bilen, den årlige ferie syd for alperne og familiernes frie valg har vital betydning. Han hører til de mest begejstrede for, at betalingsringen blev skrinlagt og ser beslutningen som den første af en række fornuftige imødekommelser over for de værdier, som den typiske Herlev-socialdemokrat - eller Erhard Jakobsen-socialdemokrat - lever efter.

»Det er de mennesker, som vi er sat i verden for at forsvare, og som både er blevet ramt på efterlønnen og af den forkortede dagpengeperiode. De har haft en bekymring for, om Socialdemokraterne var ved at forlade dem, og her er det vigtigt at sige, at nej det er vi ikke,« siger Thomas Gyldal Petersen.

Mens skuffede venstrefløjssocialdemokrater tog sig til hovedet, da regeringen droppede en grøn passagerafgift på flyrejser, kvindekvoter i bestyrelserne, et forbud mod købesex, og senest de tre måneders øremærket barsel til far, så ser Thomas Gyldal Petersen anderledes positivt på de forladte positioner.

»Jeg er tilfreds med betalingsringens fald, jeg er tilfreds med at fædrebarslen røg, og jeg er tilfreds med, at statsministeren på rets- og integrationspolikken har markeret, at det der SF-halløj med mere samtale og mindre konsekvens, det går ikke,« siger han.

Men det er langt fra alle socialdemokrater, som tror på, at de frafaldne »Blå Bjarner« vil vende »hjem«, hvis regeringen fortsætter sin nuværende linje. Manglende politisk mod, løftebrud, en udvisket rød værdipolitik og dermed spørgsmålstegn ved det politiske lederskab får ikke de tabte vælgere til at vende tilbage, lyder det fra flere socialdemokrater. Snarere tværtimod.

»Blå Bjarne skal nok komme tilbage igen, hvis man begynder at føre en retfærdig krise- og fordelingspolitik,« siger den socialdemokratiske debattør Peter Hummelgaard Thomsen, der er tidligere DSU-formand.

Han er stolt over, at regeringen har fjernet fradraget på de private sundhedsforsikringer, at man har intensiveret kampen mod social dumping, og at man har øget fokus på de multinationale selskaber. Men dér stopper glæden også. Hummelgaard er skuffet over store dele af regeringens økonomiske politik og advarer mod, at Socialdemokraterne lader sig styre af et alt for statisk billede af »Blå Bjarne«.

»Det samlede helhedsindtryk er, at vi ikke har været så progressive, som vi kunne have været på en lang række dagsordener. Det har vi to år til at gøre noget ved. Forudsætningen for at genvinde næste valg er, at vi dels fører en mere retfærdig krisepolitik, men også sætter nogle dagsordener, som begejstrer vores kernestøtter,« siger Peter Hummelgaard Thomsen.

Han var ikke født, da CD i 1973 blev skabt i hovedet på Erhard Jakobsen efter et aftenmøde med en gruppe vrede socialdemokratiske grundejere på Amager. Det var derimod Ritt Bjerregaard, der som nytiltrådt undervisningsminister tydeligt husker Erhard Jakobsens exit. Ligesom Hummelgaard advarer hun Thorning mod at give køb på de værdier, som er med til at definere forskellen på socialdemokrater og borgerlige.

»Det er helt tydeligt, at Socialdemokraterne er i gang med at svigte de røde værdier. Det virker, som om de tror, at de kan følge meningsmålingerne eller nogle fokusgrupper, og hvis de er skeptiske overfor politikken, så dropper de den. Dét, tror jeg, er farligt, for det udvisker profilen fuldstændig,« siger Ritt Bjerregaard.

Hun mener, at især mange socialdemokratiske kvinder føler sig skuffet efter, at den øremærkede barsel til far blev droppet. Rykker de til Enhedslisten eller bliver hjemme i sofaen på valgdagen, kan det blive dyrt for Socialdemokraterne.

»Man taber mere ved løftebrud end ved at gennemføre en politik, som nogle af vælgerne er skeptiske overfor til en start. Vælgerne mener jo også, at politikere skal gå i spidsen og kæmpe for det de tror på,« siger Ritt Bjerregaard, som mener, at både betalingsringen og øremærket barsel med tiden ville have vundet opbakning i befolkningen.

Heller ikke valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet vurderer, at der er meget at vinde for Socialdemokraterne ved at følge »Blå Bjarne«.

»Jeg vil tro, at Socialdemokraterne havde en meget bedre chance for at få »Blå Bjarne« tilbage, hvis de førte en mere rød økonomisk politik, for her holder han stadig til venstre,« siger Rune Stubager.

Også han advarer om, at løftebrud slider. Men måske agter Socialdemokraterne - belært af sine hårdttjente erfaringer - i stedet at lade sig inspirere af Erhard Jakobsen ved næste valg?

»Mit valgsprog er, at mit parti lover absolut intet. Til gengæld holder vi det til punkt og prikke,« som den karismatiske politiker har udtalt.

Se Berlingskes politiske kommentar på Thorning og co.'s to år ved roret:

 


Er du på mobilsitet, da klik her.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.