Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hvis Enhedslisten indtog Statsministeriet...

Græske vælgere har set rødt og givet magten til Enhedslistens søsterparti, Syriza, som skal danne regering med Grækenlands svar på Dansk Folkeparti. Enhedslisten kalder det historisk, at deres kammerater går i regering, men afviser at gå med samme tanker.

Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper (EL), mener, at Syrizas sejr i Grækenland kan være en isbryder til en ny økonomisk politi i Europa.
Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper (EL), mener, at Syrizas sejr i Grækenland kan være en isbryder til en ny økonomisk politi i Europa.

Hvis man vil begribe, hvor opsigtsvækkende et valg grækerne har gennemført, så forestil dig, at samme scene er sat i Danmark.

Det er valgnat. Tv-kameraerne filmer i mørket mod en opgangsdør på Nørrebro. Den åbner. Ud kommer valgets vinder og Danmarks næste statsminister: Johanne Schmidt-Nielsen (EL). Hun smiler og vinker i blitz-infernoet fra fotograferne. 36 pct. af vælgerne har gjort Enhedslisten til landets største parti. Langt foran valgets nummer to, de Konservative, og et jordskred foran det engang så stovte regeringsparti, Socialdemokraterne, som kun kan mønstre omkring 5 pct. af befolkningen. Johanne Schmidt-Nielsen skal nu danne regering med DF-formand Kristian Thulesen Dahl.

Det er parallelt fortalt situationen i Grækenland, efter valgets store vinder, venstrefløjspartiet Syriza, besluttede at indgå i regering med det nationalistiske højrefløjsparti ANEL, herhjemme kaldet De Uafhængige Grækere. De to partier har fundet en fælles platform i deres modstand mod betingelser og politik, som grækerne har været underlagt de seneste år.

Tom T. Kristensen, ekstern lektor i grækenlandsstudier ved Københavns Universitet, betegner alliancen som en  »prekær og helt ny politisk konstellation« og sammenligner det græske samarbejde med, at Enhedslisten og Dansk Folkeparti fandt sammen.

»Det er den samme udvikling, som man ser andre steder Europa, hvor en venstre- og en højrefløj uden om de traditionelle partier begynder at kunne samarbejde vel vidende, at de ideologisk er meget forskellige,« siger han.

Urealistisk at diskutere regering

Enhedslisten og Syriza er så tæt knyttede, at det græske parti inviterede de danske meningsfæller til at følge valgdagen. Her deltog Pernille Skipper, næstformand i Enhedslistens folketingsgruppen. Hun kalder det »historisk, at et parti, som vi forholder os så nært til og er så gode venner med, går i regering«.

»Det er da spændende for os alle sammen at finde ud af, om det kommer til at gå godt. Succesen er jo ikke at vinde valget. Succesen skal komme af den svære, svære proces, som går i gang nu,« siger hun og fortsætter:

»Det er en sejr for alle de europæiske venstrefløjspartier, fordi det kan være en isbryder til en ny økonomisk politik, som vælger investeringsvejen ud af krisen frem for EU's strammerpolitik,« mener Pernille Skipper.

Hvad med jer, hvad skal der til for, at Enhedslisten vil gå i regering?

»Det er slet ikke et spørgsmål lige nu.«

Hvorfor egentlig ikke?

»Du kan kigge på meningsmålingerne. Det er ikke noget, der er realistisk at diskutere.«

Når Syriza får så stor succes og vælger at gå i regering, er det så ikke et spørgsmål, som I på et tidspunkt må forholde jer til?

»Jeg gider ikke lege hypotetiske situationer. Det er ikke realistisk for Enhedslisten at diskutere nu. Men der er ikke nogen tvivl om, at vi kommer til at kigge mod Syriza og nogle af de andre sydeuropæiske lande, hvor venstrefløjen går endnu mere frem, end Enhedslisten har gjort. Der er det meget mere realistisk at se på, hvordan det kommer til at gå, og om det kan inspirere til, at socialistiske partier i flere lande sejrer som Syriza.«

Hvad er det så, I vil lære af dem?

»Det er et spørgsmål om at gøre op med EU's sparepolitik og investere sig ud af krisen inden for eurozonen. Det er ikke den dybeste tallerken opfundet i den politiske værktøjskasse. Det er nok nærmere at lade sig inspirere af nogle tidligere socialdemokrater og deres traditionelle måde at håndtere en krise på.«

De græske socialdemokrater er helt nede på 5 pct. Hvad er din forklaring på det?

»Jeg ved, at der er en enorm skuffelse hernede over Socialdemokraterne og deres leflen for Merkel og trojkaen (altså EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafonden, red.). De har ladet stå til, og det er der en enorm skuffelse over.«

Ser du en dansk parallel til det?

»Jeg vil sige det sådan, at jeg synes ikke, at Enhedslisten er det eneste parti, der skal lære af, hvordan det går i Grækenland lige nu. Det kunne man som dansk socialdemokrati måske også skele lidt til.«

Knockoutede socialdemokrater

De græske socialdemokrater, PASOK, har ved tidligere valg fået mere end 40 pct., men grækerne straffede søndag regeringspartiet, som altså endte med under 5 pct. af stemmerne. Sådan en vælgerlussing bør give genlyd hos socialdemokratier i resten af Europa, mener folketingskandidat og tidl. DSU-formand, Peter Hummelgaard.

»De er blevet knockoutet af sparepolitikken, fordi de vælgere, der ellers altid har stemt trofast på dem, har mærket konsekvensen af sparepolitikken hårdest. Det er en vigtig påmindelse til os herhjemme og vores søsterpartier i Europa om, at man skal gøre sig fortjent til at have en plads i fremtidens historieskrivning,« siger han og uddyber:

»Det gør vi ved at lytte til vælgerne. Og det gør vi ved at føre en krisepolitik, som i sin essens først og fremmest går på at genoprette de skader, som er gjort mod økonomien, men også sørger for, at den genopretning og krisepolitik finder den bedst mulige sociale balance. Der kan man diskutere, om vi har fundet den rigtige balance de seneste par år.«

Socialdemokraternes EU-ordfører, Morten Bødskov, mener imidlertid ikke, at EU har stillet for skrappe krav til Grækenland:

»EU har holdt hånden under den græske økonomi med en gigantisk hjælpepakke på omkring 1.800 mia. kr., og nu skal Grækenland leve op til de forpligtelser, som Grækenland har overfor EU,« siger han til DR.

Peter Hummelgaard er uenig med sin partifælle:

»Selvfølgelig skal pengene betales tilbage, men de kan ikke betales tilbage, før der er gang i hjulene i igen. Og det kommer der ikke, før vi holder op med at befinde os i den her meget onde sparespiral, som vi har besluttes os for at have. Det er en beslutning, vi har truffet politisk, men ikke økonomisk.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.