Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hverken S eller V imponerer Cepos

Diskussionen om landets økonomiske politik indeholder for få ingredienser, der vil kunne hjælpe på de økonomiske udfordringer, Danmark står over for, mener den liberale tænketank Cepos.

Der er behov for at sætte ind med økonomiske reformer, hvis dansk økonomi og vækst skal være i top i de kommende år, mener cheføkonom i den liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen, som er bekymret for statsministerens nedtoning af behovet for at udvide størrelsen på den tilgængelige arbejdskraft.

»Thorning lukker øjnene for realiteterne, når hun siger, der ikke er brug for store reformer, der øger arbejdsudbuddet,« siger han og peger på, at der venter store offentlige underskud i fremtiden.

Venstres finansordfører Peter Christensen (V), der har kritiseret statsministerens økonomiske visioner, peger på, at Venstre gerne vil få flere i arbejde ved at indføre et »moderne« kontanthjælpsloft og lavere beskatning af grupper med lave lønninger.

Men Venstres bud på en løsning hjælper heller ikke meget, lyder det fra Mads Lundby Hansen.

»Det er bedre end ingenting, men der er brug for mere end øget jobfradrag og et nyt kontanthjælpsloft. De to ting vil rykke i den rigtige retning, men de vil slet ikke rykke nok,« siger han og påpeger, at der har været et fornuftigt reformtempo under Thorning.

»Men det seneste halve år har Thorning signaleret, at nu kommer der ikke så mange reformer, der skal øge arbejdsudbuddet. Det er meget ærgerligt, da vi har 2,1 millioner danskere på overførselsindkomst, når pensionister indregnes,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.