Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hver tredje vælger har skiftet parti siden valget

En ny analyse viser, at et stort antal af vælgere ville stemme anderledes i dag end ved valget i 2015.

Mere end hver tredje vælger ville i dag sætte deres kryds ved et andet parti, end de gjorde ved folketingsvalget i 2015. Det viser en ny analyse. Scanpix/Casper Christoffersen
Mere end hver tredje vælger ville i dag sætte deres kryds ved et andet parti, end de gjorde ved folketingsvalget i 2015. Det viser en ny analyse. Scanpix/Casper Christoffersen

Mere end hver tredje vælger ville i dag sætte deres kryds ved et andet parti, end de gjorde ved folketingsvalget i 2015.

Det viser en ny analyse af vælgervandringer lavet af professor i statskundskab Kasper Møller Hansen. Det skriver Altinget.

I analysen, der bygger på næsten 13.000 interviews, har 34 procent skiftet parti siden sidste valg.

Så mange partiskift er ikke set siden jordskredsvalget i 1973, hvor 44 procent af vælgerne stemte på et andet parti end ved det forrige valg, skriver netmediet.

Kasper Møller Hansen, der står bag analysen, ser positivt på den store andel af partihoppere. Han peger på, at man i en tid med flygtningekrise, finanskrise og en regering kun med et parti ikke kan tage et flertal for givet.

- Det viser, at vælgerne er opmærksomme og faktisk reagerer på det, som foregår, siger professoren til Altinget.

En ny meningsmåling for Voxmeter viser, at mandaterne ikke vil være fordelt, som ved valget i 2015, hvis der var valg i dag. Den viser, at vælgertilslutningen til Dansk Folkeparti vil være langt mindre.

Partiet står i den nye måling nemlig til at miste ni mandater, hvis der var folketingsvalg i dag. I målingen får DF en vælgertilslutning på 15,8 procent i modsætning til valget i 2015, hvor partiet fik 21,1 procent af stemmerne.

Der er dog en statistisk usikkerhed på plus/minus 2,2 procentpoint.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.