Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hver fjerde S-lokalformand: Thorning skal gå, hvis hun taber valget

Selv hvis Helle Thorning-Schmidt skal aflevere statsministerposten til Lars Løkke Rasmussen, mener flertallet af de socialdemokratiske lokalformænd, at hun skal fortsætte som partiets formand.

Hvis Helle Thorning-Schmidt (S) ikke formår at genindtage Statsministeriet ved valget senere i år, skal hun ifølge hver fjerde socialdemokratiske lokalformand træde tilbage som partiformand.
Hvis Helle Thorning-Schmidt (S) ikke formår at genindtage Statsministeriet ved valget senere i år, skal hun ifølge hver fjerde socialdemokratiske lokalformand træde tilbage som partiformand.

Én ting ser kommentatorer og analytikere ud til at være enige om: At enten statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) eller Venstres statsministerkandidat Lars Løkke Rasmussen (V) må trække sig som formand, når en af dem taber valget.

Men de socialdemokratiske lokalformænd er ikke helt enige.

DR Nyheder har været i kontakt med 120 socialdemokratiske lokalformænd, og af dem er det 32 - cirka hver fjerde - der mener, at Thorning skal træde tilbage som formand, hvis hun ikke genvinder statsministerposten.

57 af lokalformændene mener derimod, at Thorning skal fortsætte som formand under alle omstændigheder, skriver dr.dk.

Formand for Socialdemokraterne i Allerød Henrik Tonnesen understreger, at Thorning har vist, at hun kan »levere varen«:

»Jeg kan slet, slet ikke se for mig, at hun ikke skal fortsætte som formand efter valget. I det tilfælde, at vi ikke skulle genvinde regeringsmagten, skal vi jo have en stærk opposition, og den vil Helle 100 procent sikkert være den bedste til at lede,« siger Henrik Tonnesen til DR.

Det er dog den tidligere socialdemokratiske statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, der løber med æren af at være den bedste statsminister gennem tiden i lokalformændenes øjne. Thorning ligger på andenpladsen.

DR har fået svar fra 120 af de i alt 256 socialdemokratiske lokalformænd.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.