Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hver fjerde københavner er indvandrer eller efterkommer

Et voksende antal indbyggere i Københavns Kommune har rødder i udlandet, viser en ny opgørelse.

København. København har udviklet sig til en multikulturel storby, hvor næsten hver fjerde borger nu er indvandrer eller efterkommer af indvandrere fra såvel vestlige som ikkevestlige lande.

Det viser tal, som Danmarks Statistik (DST) har udarbejdet for Berlingske.

I Københavns Kommune er tallet i gennemsnit cirka 24 procent, mens det i et postnummer som 2700 Brønshøj er 36 procent.

Landsgennemsnittet er på små 13 procent, skriver Berlingske.

Dermed skriver København sig ind i den seneste tids debat om danskhed, der er udløst af, at der i områder som Brøndby Strand og Odense NØ er flere indvandrere og efterkommere end personer af dansk oprindelse.

Udviklingen i Københavns Kommune bekymrer kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF).

- Jeg frygter, at tallet vil vokse. Det rammer ikke mindst vores folkeskole, hvor alt for mange elever møder op til skolestart og ikke kan dansk.

- Det giver massive integrationsproblemer og problemer med at motivere dem til at tage en uddannelse. Det betyder ikke, at alle ikke klarer sig godt, men der er for mange, der ikke gør, siger han til Berlingske.

Beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune Anna Mee Allerslev (R) mener, at udviklingen er et udtryk for, at København er "en mangfoldig storby".

Hun hæfter sig især ved stigningen af indvandrere fra vestlige lande.

- Jeg mener ikke, det er interessant at se på, hvor folk kommer fra. Når det så er sagt, ved vi, at vestlige indvandrere bidrager godt til byens vækst og udvikling.

- Hvis vi som en lille åben økonomi skal klare os i en globaliseret verden, skal vi være mangfoldige og globale, siger hun til Berlingske.

Tallene fra DST er opgjort per oktober sidste år og skelner ikke mellem vestlige og ikkevestlige indvandrere og efterkommere.

De viser, at der i Københavns Kommune bor cirka 450.000 borgere med dansk oprindelse og knap 144.000 med indvandrerbaggrund.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.