Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hver femte folkeskole er forsvundet på ti år

Siden kommunalreformen har Danmark mistet 325 folkeskoler. Foreninger samt en ekspert er stærkt bekymrede for udviklingen. Borgmestre ærgrer sig, men kalder det en nødvendig beslutning. I flere kommuner gives der nu håndslag på, at der ikke lukkes flere skoler.

Haderslev Kommune har siden kommunalformen valgt at lave en række skolesammenlægninger. Ifølge kommunens plan skal 12-årige Pernille Bloch Sørensen til sommer derfor begynde på en skole 14 kilometer fra familiens hus. Pernilles forældre har nu besluttet at flytte hende til en skole i nabokommunen i stedet.
Haderslev Kommune har siden kommunalformen valgt at lave en række skolesammenlægninger. Ifølge kommunens plan skal 12-årige Pernille Bloch Sørensen til sommer derfor begynde på en skole 14 kilometer fra familiens hus. Pernilles forældre har nu besluttet at flytte hende til en skole i nabokommunen i stedet.

Engang var der 27 folkeskoler i Haderslev Kommune.

Men så kom kommunalreformen, der i 2007 medførte kommune­sammenlægninger landet over, og straks blev fem mindre folkeskoler i den sønderjyske kommune lukket.

Efterfølgende er de resterende skoler blevet lagt sammen, så i dag huser kommunen ti folkeskoler. 17 færre end for ti år siden.

Og Haderslev er langt fra et enestående eksempel. På landsplan er der i dag 325 færre folkeskoler, end der var i 2006, inden kommunalreformen trådte i kraft, viser den nyeste opgørelse fra Undervisningsministeriet.

I 2006 var der 1.601 folkeskoler i Danmark, mens der i år er 1.276, og det svarer til, at hver femte skole er forsvundet. Der er både tale om skolelukninger og -sammenlægninger.

Forskningschef ved VIA University College Andreas Rasch-Christensen, der har forsket i folkeskolen i mange år, er bekymret for udviklingen.

Faldet i antallet af folkeskoler handler hovedsageligt om, at kommunerne ikke har økonomi til at drive dem, og at særligt ressource­stærke forældre i stigende omfang vælger privat­skoler til deres børn, forklarer han.

»Vi vil gerne have en folkeskole, som er folkets, og hvor flertallet af vores børn går, så det er meget problematisk, at så mange skoler forsvinder, og at folkeskolen vælges fra. Og så ved vi, at en skole er et vigtigt bindeled i et lokal­område. Når skolen forsvinder, bliver incitamentet til at bo der mindre. Så det kan få store konsekvenser for sammenhængskraften i Danmark,« siger Andreas Rasch-Christensen.

I dag går 17 pct. af de danske skolebørn i en fri grundskole – i 2007 var det 13 pct. I samme periode er andelen af børn, der går i folke­skole, faldet fra 83 til 80 pct.

Det er særligt i de jyske kommuner samt på øer som Lolland og Bornholm, at antallet af folkeskoler er faldet markant, mens der i mange sjællandske kommuner er status quo. Når skoler lukkes eller lægges sammen, får mange børn en lang skolevej, og det har ført til, at der i stigende omfang etableres fri- og privat­skoler i lokalsamfundene.

​»Politikere ved slet ikke, hvor svært det er«

Landsformand for Skole og Forældre Mette With Hagensen kalder udviklingen for en »kvalitetsforringelse« og mener ikke, at kommunerne »står ved deres pligt i yderområderne«.

»Mange forældre er frustrerede. Deres barn har fået længere til skole, og som forældre får de dermed ikke et nært forhold til skolen eller barnets lærere. Grundtanken med folkeskolen er netop, at den foregår i samarbejde med forældrene, og nu er den tanke blevet udfordret,« siger hun.

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal fortæller, at det medfører store udfordringer, når en skole skal lukkes eller flere mindre skoler lægges sammen.

»Det er så svært at få til at lykkes, fordi der er modstand fra forældrene, eleverne, personalet og måske også fra nogle i selve ledelsen. Mange forskellige parametre skal gå op i en højere enhed, for at en fusion lykkes. Politikere ved slet ikke, hvor svært det er, og de forstår ikke, at en sammenlagt skole sjældent oplever merværdi før efter rigtig mange år,« siger han.

Mens antallet af folkeskoler er faldet, er der kommet flere privatskoler i Danmark. Siden kommunalreformen er 54 nye privat- og friskoler poppet op i landet.

Og selv om formand for Danmarks Private Skoler Karsten Suhr kunne tænkes at glæde sig over den udvikling, ærgrer han sig.

»Som privatskolemand synes jeg, det er ærgerligt, at den frie skole skal bruges til at holde liv i de små samfund. Det bør være samfundet, der sørger for, at der er skoler dér, hvor der er børn. Vi vil være alternativet til folkeskolen – ikke erstatningen,« siger Karsten Suhr.

Borgmestre: Ikke flere skolelukninger

Berlingske har talt med flere borgmestre fra de kommuner, hvor faldet i antallet af folkeskoler har været særligt stort. De peger alle på, at det er sket som følge af kommunalreformen, og at det ikke kunne hænge økonomisk sammen for dem at drive mange lokale skoler.

Mogens Gade (V) fra Jammerbugt Kommune er ærgerlig over, at det var nødvendigt at gå fra 21 til 12 folkeskoler i hans kommune. Det handlede om at spare penge, forklarer han:

»Det er altid et problem for et lokalsamfund at lukke skoler. Men vi var spændt voldsomt for rent økonomisk, da vi grundlagde kommunen i 2007, og det betød, at mange af vores beslutninger blev truffet med armen vredet rundt.«

Økonomien i den nordjyske kommune er blevet bedre, ligesom børnetallet er stigende, og derfor gav politikerne for nogle år siden hinanden et løfte om, at der ikke skulle lukkes flere skoler i denne valgperiode. Og i den aktuelle valgkamp tyder meget på, at den plan følges, fortæller Mogens Gade.

I Haderslev Kommune har politikerne også givet hinanden en garanti om, at der ikke lukkes flere skoler – uanset hvem der vinder magten 21. november, fortæller borgmester H. P. Geil (V).

Arne Boelt (S) fra Hjørring forklarer, at skolelukningerne i hans kommune også hænger sammen med, at der er kommet færre børn i skolealderen.

I Tønder Kommune er antallet af folke­skoler faldet fra 21 til 11. Borgmester Henrik Frandsen (V) kalder det »en tilpasning til virkeligheden«.

»Det er aldrig sjovt at nedlægge skoler. Og man bliver heller ikke populær af det. Men med den økonomi, vi havde i Tønder Kommune, var det simpelthen en bunden opgave, og vi er desværre også meget hårdt ramt af den trend, at folk flytter til de større byer,« siger han.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) understreger, at det er kommunalpolitikernes opgave at vurdere, om antallet af skoler hænger sammen med børnetallet og økonomien.

»Men særligt i forbindelse med kommunalreformen har der nogle steder været en tendens til, at man har valgt færre og større skoler frem for at prioritere en lokal folkeskole. Og det er en prioritering, jeg sætter spørgsmålstegn ved. Her skal kommunalpolitikerne spørge sig selv, om det er den bedste vej for eleverne og deres forældre, som jo via skatten betaler for folkeskolen,« giver hun udtryk for i en skriftlig kommentar.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.