Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Hvad skete der dengang? Jo, så ramte den økonomiske krise«

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) varslede i sin nytårstale nye reformer, men hverken Socialdemokratiet eller Dansk Folkeparti er meget for den idé.

Se mere

Hvordan forklarer man en befolkning, at der er brug reformer – selvom økonomien er i vækst, selvom boligpriserne stiger, selvom det egentlig så småt begynder at gå bedre i Danmark, end det har gjort længe?

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) søndag tonede frem på skærmen for at holde den traditionsrige nytårstale, tog han fat i fortiden. Den fortid for snart ti år siden, hvor den økonomiske krise brød ud.

Og hvor Danmark blev ramt ganske hårdt – blandt andet fordi, lyder en gængs analyse blandt økonomer, at de danske politikere og den regering, Løkke selv var en central del af, ikke i tide trådte på bremsen.

»Hvad skete der dengang? Jo, så ramte den økonomiske krise. Pludseligt og hårdt. Danmark blev fattigere, arbejdsløsheden steg og boligmarkedet gik i stå,« sagde Løkke og fortsatte:

»Det endte med, at jeg i en nytårstale måtte se jer i øjnene og bebude en voldsom opstramning af efterlønnen. Og senere en stor dagpengereform med meget kort varsel. Det var nødvendigt, men også barskt – og det skal helst ikke ske igen«.

Løkke brugte dog ikke sin fortidsreference til at fremlægge meget konkrete reformudspil. I stedet holdt han sig til kendte overskrifter forud for et politisk år, hvor hans nye VLAK-regering først for alvor skal begynde at virke:

Pensionsalderen skal op, SU’en skal ned og skatten skal lettes. Men de konkrete streger vil regeringen først tegne senere på året.

En fremgangsmåde, der får hårde ord med på vejen fra Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, som over for Berlingske kalder Løkkes tale for »en tynd kop the«.

»Statsministeren bringer meget stor usikkerhed omkring den fremtidige pensionsalder. Han siger, vi skal arbejde længere, men vil ikke sige, om det er et halvt eller helt år, om det er to år eller tre år. Men det er noget, der har kæmpe betydning for den enkelte familie, og derfor nytter det ikke noget, at han ikke vil melde klart ud. Han må lægge kortene på bordet,« siger Wammen, der uanset hvad er ganske skeptisk over for tanken om nye reformer for bl.a. at skabe rum til lavere skat på arbejde.

Heller ikke VLAK-regeringens store støtteparti, Dansk Folkeparti, er meget for nye reformer. Partiets formand, Kristian Thulesen Dahl, afviser bl.a. tanken om højere pensionsalder med henvisning til en anden central del i Løkkes tale – nemlig at vi som samfund skal gribe de muligheder, globaliseringen åbner.

»Vi synes ikke, vi skal ind og regulere pensionsalderen en gang til – der har vi været nogle gange. Og det er jo et tydeligt udtryk for, at man går ud og siger til ganske almindelige danskere, om de ikke nok vil være søde at arbejde lidt længere, så de her engelsktalende hjemme i sofaen de rigtig kan gribe globaliseringens muligheder. Der er altså noget skævt i det her,« sagde Thulesen til TV2 News.

Thulesen undrer sig også over, at statsministeren ikke talte særlig meget om indvandringen og risikoen for parallelsamfund.

»Når vi taler om imamer i Gellerup-parken, der opfordrer til had og prædiker mod det danske samfund, så er der jo en opsplitning i det danske samfund, som, jeg synes, at statsministeren skulle have reflekteret ind i talen,« sagde Thulesen.

VLAK-regeringen har som ambition, at der politisk skal træffes beslutninger, som øger beskæftigelsen med mellem 55.000 og 60.000 personer, og som øger den danske velstand med 80 mia. kr.

Mål, der er noget højere, end tilfældet var i den 2025-plan, som den nu tidligere Venstre-regering fremlagde i august. Og som strandede efter bl.a. et benhårdt opgør om topskattelettelser mellem Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.

Men hvor Folketingets to største partier – Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti – er skeptiske over for det spor, er der til gengæld en fremstrakt hånd at hente fra den radikale leder, Morten Østergaard, som dog ikke i sig selv kan skaffe regeringen flertal.

»Radikale Venstre er klar til at sikre bredden og holdbarheden af en pensionsreform, så vi, der kan, bliver lidt længere, mod at der til gengæld investeres i vores børn uddannelse og opvækst frem for de besparelser, Løkke har gennemført,« siger han til Berlingske.

I 2017 er dog ikke kun reformer af arbejdsmarkedet og personskatten, der er på programmet.

Regeringen vil også fremlægge et forslag til, hvordan danskernes boliger skal beskattes i fremtiden, ligesom der skal forhandles om et nyt forsvarsforlig med det erklærede mål at lave et »substantielt« løft af Forsvaret gennem flere midler.

Der er også lagt op til forhandlinger om en ny energiaftale, der skal sætte hjørneflag op omkring den grønne omstilling efter år 2020, ligesom den omstridte offentlighedslov, der mørklægger store dele af regeringens interne kommunikation omkring lovforslag, skal evalueres.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.