Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hurtigere vurdering får flere væk fra sygedagpenge

Sygedagpengereformen har børnesygdomme, men hurtigere revurdering af syge får flere i job, viser evaluering.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) er tilfreds med at flere danskere kommer hurtigt i job efter en periode på sygedagpenge. Men der er fortsat kommunerne, som er for langsomme til at sætte gang i jobafklaringsforløb, viser rapport. Scanpix/Liselotte Sabroe
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) er tilfreds med at flere danskere kommer hurtigt i job efter en periode på sygedagpenge. Men der er fortsat kommunerne, som er for langsomme til at sætte gang i jobafklaringsforløb, viser rapport. Scanpix/Liselotte Sabroe

København. Bliver du syg på arbejdet, eller mens du er på dagpenge, så skal du med den nye sygedagpengereform indstille dig på hurtigere at få vurderet, om du er klar til at arbejde igen.

Og det har en effekt i forhold til at få flere danskere kommer hurtigere i beskæftigelse.

Det viser den første evaluering af reformen, som revisionsselskabet Deloitte har foretaget for Beskæftigelsesministeriet.

Knap 1000 flere personer er kommet tilbage i job efter 30 ugers sygdom i forhold til før reformen blev indført. Det svarer til en stigning på 50 procent. Og det glæder beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V).

- Sygedagpengereformen virker, når man ser på hovedformålet med reformen. Der er sket en kraftig stigning i antallet af mennesker, der overgår til beskæftigelse omkring det nye revurderingstidspunkt, siger Jørn Neergaard Larsen og tilføjer:

- Det var en stigning, man først så efter 52 ugers fravær før reformen. Det har stor værdi for det enkelte menneske, som er sygemeldt, men nu får en hurtig behandling og hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarkedet, siger Jørn Neergaard Larsen.

Selv efter sygedagpengereformen er det dog fortsat kun fire procent af de sygemeldte, som kommer i job efter 30 ugers sygdom. Det er et tegn på, at reformen ikke er på plads endnu, mener ministeren:

- Det er jeg ikke tilfreds med, og der skal arbejdes meget mere med, at kommunerne sikrer tidlig kontakt og indsats i forhold til borgerne, siger Jørn Neergaard Larsen.

Han understreger, at der også skal sættes hurtigt ind for at hjælpe borgerne til den rigtige behandling i sundhedssystemet.

Rapporten peger på, at kommunerne trods den tidligere revurdering ikke "nævneværdigt" har ændret deres indsat for at hjælpe borgerne.

Samtidig er der ifølge rapporten en tendens til at fremrykningen af revurderingen "medfører en risiko for, at fokus flyttes fra indsatserne og til administrative opgaver".

- Det er et vink med en vognstang om, at der er ting, der skal gøres bedre. Der er ingen tvivl om, at jobafklaringsforløbene og den kvalitet, der skal være i dem, skal strammes op.

- Det vil vi have fokus på ved at formidle resultatet af evalueringen til kommunerne og tage kontakt til de kommuner, som vi kan se, har de største udfordringer især med at leve op til en tidlig og virksomhedsrettet indsats, siger Jørn Neergaard Larsen.

Han varsler samtidig en ny 360 graders undersøgelse alene af jobafklaringsforløbene for at få input til, hvordan kvaliteten kan øges.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.