Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hurtige vandscootere generer også badegæster i Aarhus

Aarhus' borgmester mener også, at det bør være lovpligtigt for vandscootere at have nummerplader.

Se mere
Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) fortæller, at også Aarhus Kommune oplever problemer med hurtige vandscootere. Arkivfoto. Scanpix/Henning Bagger
Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) fortæller, at også Aarhus Kommune oplever problemer med hurtige vandscootere. Arkivfoto. Scanpix/Henning Bagger

Det er ikke kun i Københavns Havn, at man har problemer med vanvittig sejlads med vandscootere.

Også i Aarhus kæmper man hvert år med mange hensynsløse vandscootere.

Det fortæller Jacob Bundsgaard (S), der er borgmester i Aarhus Kommune.

»Når det bliver godt vejr, så har vi problemer med det hver sommer. De larmer, de generer, og så er de også til fare for andre, der bevæger sig rundt på vandet,« siger borgmesteren.

Jacob Bundsgaard fortæller også, at man har set problemer, hvor vandscootere sejler slalom ved markeringsbøjer omkring et svømmebassin i havet.

»Det er meget farligt for dem, der svømmer,« siger han.

Debatten om hurtige vandscootere kører søndag efter en ulykke i Københavns Havn lørdag, hvor en eller flere vandscootere påsejlede en udlejningsbåd. To unge, amerikanske kvinder mistede livet i ulykken.

Københavns kultur- og fritidsborgmester, Carl Christian Ebbesen (DF), siger søndag, at der skal være krav om nummerplader på vandscootere og jetski.

Jacob Bundsgaard er enig. Faktisk henvendte kommunen sig til daværende miljøminister Eva Kjer Hansen (V) i 2015. Kommunen havde et ønske om, at man skulle kigge på mulighederne for at gøre det lovpligtigt med nummerplader.

Men kommunen er siden da ikke blevet klogere, fortæller Jacob Bundsgaard.

»Vi har rejst det flere gange. Der har været noget kommunikation frem og tilbage, men det er altså ikke sket,« siger han.

»Adspurgt, om Jacob Bundsgaard har rettet henvendelse til sit eget parti på Christiansborg for at rejse et beslutningsforslag«, svarer borgmesteren:

»Det er efter min mening ikke et partipolitisk spørgsmål.«

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.