Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hul på 19 milliarder: Togfondens oliemilliarder skrumper

Skatteindtægter fra Nordsøolien skulle finansiere regeringens storstilede Togfonden DK, men faldende oliepriser gør, at der nu mangler omkring 19 milliarder kroner til projektet.

Faldende oliepriser sætter Togfondens finansiering under pres.
Faldende oliepriser sætter Togfondens finansiering under pres.

De danske jernbaner skal elektrificeres, rejsetiden med tog skal ned, og der skal bygges en ny togforbindelse til Billund. Det gav regeringen, SF, Dansk Folkeparti og Enhedslisten håndslag på for godt et år siden med aftalen om den storstilede Togfonden DK.

Men nu viser beregninger fra tænketanken Kraka, at to tredjedele af finansieringen mangler på grund af faldende oliepriser. Togfonden skulle nemlig finansieres via indtægter fra en ny beskatning af Nordsøolien, men med et fald i olieprisen er der også sket et fald i skatteindtægten.

»Vi har regnet på den aktuelle oliepris, og hvis man tager den som udgangspunkt, får man cirka 9,5 milliarder kroner ind i ekstraindtægter fra Nordsøen. Det er ganske meget mindre end de 28,5 milliarder kroner, som man oprindeligt regnede med, da man lavede togfonden,« siger Jens Hauch, vicedirektør i Kraka.

Beregningerne er lavet ud fra en officiel prognose for oliepriserne, der strækker sig helt frem til 2035.

De mange manglende milliarder skræmmer dog ikke skatteminister Benny Engelbrecht (S). I et interview med DRs P1 Morgen siger han, at der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem indtægterne fra Nordsøolien og aftalen om Togfonden DK.

I aftaleteksten om togfonden fra 14. januar 2014 nævnes beskatningen af olie fra Nordsøen dog i allerførste afsnit. Men Benny Engelbrecht pointerer, at lave oliepriser giver større vækst i samfundet, som gør det muligt at finde finansiering andre steder i samfundet.

Jens Hauch fra Kraka, medgiver, at øget vækst kan minimere problemet med finansieringen.

»Der er ikke et økonomisk problem i den forstand, at regeringen skal til at lave kæmpe store ændringer i det offentlige budget. Det kan formentlig klares med mindre justeringer, men vi vil gerne pointere, at det er uheldigt, at man vælger at kæde tingene sammen på denne måde, hvor politikerne hænger nogle meget faste udgifter op på meget usikre indtægter. Det kan også give en forkert samfundsmæssig prioritering,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.