Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hospitaler vil mangle sygeplejersker til nødberedskab

Dansk Sygeplejeråd advarer om, at der ikke er sygeplejersker nok til at bemande nødberedskab i storkonflikt.

Både SF og Enhedslisten kalder nu sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i samråd. Det sker efter at det har vist sig, at der på mange afdelinger ikke er fastansatte sygeplejersker nok til, at der kan opretholdes et nødberedskab i tilfælde af en konflikt. Scanpix/Claus Fisker
Både SF og Enhedslisten kalder nu sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i samråd. Det sker efter at det har vist sig, at der på mange afdelinger ikke er fastansatte sygeplejersker nok til, at der kan opretholdes et nødberedskab i tilfælde af en konflikt. Scanpix/Claus Fisker

København. På mange af de danske hospitaler er bemandingen af sygeplejersker så lav, at et nødberedskab ikke ville kunne fungere.

DR Nyheder har gennemgået lockouttruede hospitaler i fire ud af landets fem regioner.

Og ifølge Grethe Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, kan den nuværende vagtplan kun holde, fordi hospitaler i stort omfang bruger vikarbureauer og timelønnede sygeplejerske.

Og i et eventuelt nødberedskab må kun fastansatte sygeplejerske indgå.

»Lockouten har vist, at når man skal stille et nødberedskab, der på papiret bare skal kunne undgå livstruende situationer, så kan vi faktisk end ikke stille den bemanding med fastansatte sygeplejersker,« siger Grethe Christensen til DR Nyheder.

Tv-stationen skriver, at på landsplan har 49,25 procent af de lockoutvarslede afdelinger anmodet om at blive friholdt.

I Aarhus forventer sygeplejerskerne ifølge DR Nyheder, at Danske Regioner kommer alle friholdelserne i møde. På Aarhus Universitetshospital har knap syv ud af ti lockoutede afsnit bedt om friholdelse.

»På mange afdelinger hænger driften ganske enkelt ikke sammen uden at drive rovdrift på medarbejderne med overarbejde, medarbejder eller timelønnede vikarer,« siger Anja Laursen, den lokale kredsformand for Dansk Sygeplejeråd.

Situationen har fået Kirsten Normann Andersen, SFs sundhedsordfører, til at kalde sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i samråd.

Det samme har Enhedslisten, oplyser sundhedsordfører Stine Brix på Twitter.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.