Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Holger K: Vi er alt for krigeriske

Danmark er blevet en krigernation, mener SFs tidligere udenrigsminister. Vi skal i stedet satse på det, vi er allerbedst til: udviklings­bistand, diplomati og politiske løsninger.

Tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen (SF) kræver en mindre krigerisk udenrigspolitik. Foto: Thomas Lekfeldt.
Tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen (SF) kræver en mindre krigerisk udenrigspolitik. Foto: Thomas Lekfeldt.

Danmark er blevet en krigernation, og den status, som har været under udvikling siden terrorangrebet på USA i 2001, skal der gøres op med. Det fastslår SFs tidligere udenrigsminister, Holger K. Nielsen, der i dag er partiets udenrigs- og forsvarsordfører.

»Siden 2001 har vi ligesom slået os op på, at de militære løsninger er en vigtig del af vores identitet. Vi er blevet en krigernation, og derfor er det altid de militære løsninger, der kommer først, når vi diskuterer udenrigspolitik i det her land,« siger Holger K. Nielsen.

»Vi er dem, der stiller med flest fly i Irak blandt de europæiske lande, og vi var nogle af de første, der kom af sted. Det var meget, meget vigtigt for Folketinget. Vi syntes, at det var OK, men også at det var noget videre hysterisk, noget videre overdrevet. Libyen var nogenlunde tilsvarende. Det var utroligt vigtigt, at vi var på vingerne allerede næste morgen. Den eufori om de militære løsninger er vi nødt til at diskutere, fordi vi må erkende, at det militære kun har en begrænset effekt,« fastslår Holger K. Nielsen.

Han henviser bl.a. til den USA-ledede invasion i Irak i 2003, til den langvarige og kostbare krig i Afghanistan og helt aktuelt til luftbombardementerne af Islamisk Stat i Irak og Syrien.

»Vi har lært, at det er nytteløst med militære interventioner, hvis der ikke er politiske løsninger. Det er den erkendelse, vi er nødt til at gøre os, når vi formulerer sikkerhedspolitik her i landet,« siger Holger K. Nielsen.

Humanitær stormagt

Den tidligere udenrigsminister og SF-formand afviser ikke, at Danmark også fremover skal kunne bidrage til militære operationer som den, de danske kampfly i øjeblikket deltager i i Irak.

»Men vi skal ikke nødvendigvis være med på det niveau, som vi har været hidtil. Der er jo ingen grund til, at vi er de første på pletten hver gang. Der er ingen grund til, at det er os, der leverer flest fly hver gang. Blikket skal vende andre steder hen – mod den politiske proces og den humanitære indsats, der jo er lige så vigtig,« understreger Holger K. Nielsen og fortsætter:

»Så vi har brug for at få vendt dansk udenrigspolitik fra det militære til det mere traditionelt civile, diplomatiske og udviklingsmæssige. Når det gælder udviklings­bistanden, er vi jo en stormagt, og jeg ved godt, at der er nogle, der gerne ser Danmark som en militær stormagt. Men det er vi ikke, og det bliver vi heller aldrig. Alle ved jo godt, at den indsats vi yder i Irak – den kunne USA godt selv have stået for. Der er ingen militær nødvendighed, men af politiske grunde er det jo vigtigt at have en så bred koalition som muligt.«Men der er jo dem, der mener, at det er rigtigt godt, at Danmark kan levere, når USA spørger, fordi det giver Danmark en masse goodwill hos verdens supermagt nummer et?»Jeg har svært ved at se, hvad vi får ud af det. Jo, vi får da formentlig nemmere adgang til Det Hvide Hus, men det skal også ses i forhold til, hvad vi ellers måtte have af nationale interesser, og det er jo meget problematisk, hvis vores nationale udenrigspolitiske interesser bliver defineret af, hvad amerikanerne gerne vil have. Det går ikke,« siger Holger K. Nielsen.

Andre skal spare

Handler det efter SFs mening også om at prioritere Danmarks pressede husholdnings­budget?

»Bestemt. Lige så vel som andre dele af samfundet skal forsvaret også spare. Det har forsvaret også gjort. Men jeg ser ikke for mig, at en ny regering vil friholde forsvaret for besparelser. Ikke med de stramme økonomiske rammer, der er. Da SF var i regering, var jeg selv med til at lave finanslov og sad med i økonomiudvalget, og jeg ved alt om, hvor stramme de økonomiske rammer er, og hvor meget man er nødt til at prioritere. Og så er det helt uholdbart, hvis forsvaret ikke skal sidestilles med andre statslige institutioner,« siger SF-ordføreren, der er foruroliget over, at de borgerlige partier vil øge bevillingerne til forsvaret efter en eventuel valgsejr.

»Her er risikoen, at man giver los på grund af en oppisket stemning. Der er ingen regering, der kommer uden om at foretage disse prioriteringer – jeg mener, de borgerlige partier går til valg på nulvækst, men også til valg på en stigning i sundhedsudgifterne. Jo flere løfter på velfærdsområdet, desto færre til forsvaret, og den sandhed vil også gå op for en eventuel kommende borgerlig regering. Der er ikke penge til det hele, og økonomien i Danmark er ikke til at øge forsvarsbudgettet for at få det hele. Det, tror jeg også, er vælgernes holdning.«På trods af, at vælgerne ifølge meningsmålingerne altid bakker op, når politikerne beslutter, at Danmark skal i krig?»Jo, jo, men når man skal til at vælge, hvad der er vigtigst, så er det velfærd, der er vigtigst for danskerne,« siger Holger K. Nielsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.