Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Høringssvar er spild af tid

Langt de fleste høringssvar, som bl.a. organisationer og styrelser bidrager med til ny lovgivning, arkiveres lodret. Dansk Flygtningehjælp overvejer, om det overhovedet betaler sig at svare.

»Jeg kan slet ikke huske, hvornår vi sidste gang med fornuftige og terrængående bemærkninger gav anledning til, at politikerne sagde: Ok, det har I ret i,« siger generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm. Foto: Søren Bidstrup
»Jeg kan slet ikke huske, hvornår vi sidste gang med fornuftige og terrængående bemærkninger gav anledning til, at politikerne sagde: Ok, det har I ret i,« siger generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm. Foto: Søren Bidstrup

I sidste uge var der igen skarp kritik af regeringen for at haste lovgivning igennem Folketinget, så organisationer, råd, styrelser og andre aktører uden for ministerierne ikke fik ordentlig tid til at gøre indsigelser gennem deres høringssvar.

To døgn fik de til at komme med kommentarer til integrationsminister Inger Støjbergs (V) seneste stramning af reglerne for familiesammenføring. Og det fik politikere og eksperter op af stolene med kritik af lovsjusk og svigt af demokratiet.

Måske er det ikke uden grund, for der bliver stort set ikke lyttet og taget hensyn til de hundredvis af høringssvar som jurister, økonomer og andre møjsommeligt har strikket sammen i interesseorganisationer som LO, DA, Dansk Erhverv, Institut for Menneskerettigheder, FDM, Forbrugerrådet og mange flere. En meget stor del af arbejdet er ganske enkelt spild af tid.

Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm siger:

»På vores område, hvor sagerne er så politiserede, er lovforslagene naglet op med sytten søm, så de umuligt kan bevæges. Alene af den grund overvejer vi, om det overhovedet kan betale sig at sende et svar. Det er årtier siden, at vi skabte en ændring med et høringssvar. Jeg kan slet ikke huske, hvornår vi sidste gang med fornuftige og terrængående bemærkninger gav anledning til, at politikerne sagde: Ok, det har I ret i.«

Det nytter ikke at være uenig

Og Andreas Kamm er ikke den eneste, som sidder med den fornemmelse. Organisationen Dansk Erhverv udarbejdede for nylig en opgørelse over, hvor mange af de høringssvar, der i 2013-14 blev sendt til regeringen, der gav anledning til ændringer. Den viste, at fire ud af fem blev afvist.

Af den lille andel, der førte til ændringer i lovforslagene, hørte hele 87 procent til under kategorien »tekniske ændringer«. Det vil sige, at loven er præciseret uden, at der er blevet indført nyt eller fjernet noget i teksten. I de sidste 13 procent bliver der tilføjet eller fjernet formuleringer i lovforslaget, men det er for det meste småting.

Morten Jarlbæk Pedersen, politisk konsulent i Dansk Erhverv, mener, at procent­andelen for de afviste høringssvar endda formentlig er undervurderet, for der er også masser af høringssvar, som embedsmændene end ikke tager med i de svarnotater, som undersøgelsen er baseret på.

»Der bliver lagt et kæmpestort arbejde i de her høringssvar. Men man risikerer, at det er spild af tid. I hvert fald skal man gøre sig klart, at det ikke nytter noget at komme med politiske svar, som siger, at man er uenig i et lovforslag. For høringen ligger så sent i processen, at det er helt omsonst. De bliver hældt ud til højre. Det, der muligvis kan påvirke, er de tekniske kommentarer,« siger han.

Advokatsamfundet, som hvert år sender masser af høringssvar til lovforslag, har samme oplevelse som Andreas Kamm.

»Når der er tale om lovgivning, hvor der er indgået en politisk aftale, er det meget svært at få flyttet noget. Det gælder flygtningeområdet, men også i forhold til finanslovsaftalen eksempelvis. Og det er dybest set et demokratisk problem. Vi har en meget lang tradition for de her høringer, fordi man gerne vil forbedre lovgivningen, og så bør man også lytte til de kommentarer, der kommer,« siger Torben Jensen, generalsekretær i Advokatsamfundet.

»Det er en smule pseudo«

De lovforslag, som sendes i høring i dag, er så godt som færdige, når de sendes ud til organisationer og interessenter. Det sker samtidig med, at de offentliggøres på en særlig internetportal. Per Rystrøm, direktør i firmaet Operate, der lever af at hjælpe virksomheder og organisationer med at få indflydelse på lovgivningen, giver heller ikke meget for den gamle høringsinstitution.

»Det er en smule pseudo, og der er rigtig meget af det, hvor man kunne have brugt ressourcerne mere effektivt. Når man i et ministerium begynder at udarbejde en regulering, så er man nogle gange reelt åbne over for forskellige løsninger. Men jo længere tid, der går i processen, des mere låser man sig fast på en bestemt model. Og når ministeriet sender forslaget i høring, er de helt låst fast,« siger han.

Per Rystrøm peger dog på, at medlemmerne af Folketinget – især oppositionen – ofte bruger høringssvarene til at se, hvad der kan være af problemer i et forslag. Tidligere fik organisationerne lovforslagene i fortrolighed, hvilket betød, at regeringen og embedsmændene kunne ændre i dem uden at tabe ansigt, fordi processen stadig var lukket.

»Det bliver et prestigetab for ministerierne, hvis der er alt for meget, som skal ændres,« siger Per Rystrøm.

Han mener, at den klassiske lidt gammeldags måde at øve indflydelse stadig dominerer mange interesseorganisationer. Det er den, hvor man skriver høringssvar og sammen med embedsmænd i ministerierne klapper tingene af og lover at bakke lovene op bagefter til gengæld for den indflydelse, man har fået.

»I dag er en meget stor del af en interesseorganisations indflydelse flyttet ud i mediebilledet og sker ved at påvirke politikere. Og her er høringssvar helt uegnede – helt ligegyldige. Meget af den energi og de ressourcer, der bliver brugt på høringssvar, var givet langt bedre ud ved for eksempel at lave en skarp infografik og lægge den ud på de sociale medier, så politikerne får øje på den.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.