Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Højere skatter kan afløse grøn afgift på el

Grøn omstilling. Det vil give store, samfundsøkonomiske gevinster at afskaffe PSO-afgiften og i stedet hæve personskatterne, viser nye tal. Klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt kalder modellen »meget interessant«. DF er åbne, men LA skeptisk.

H.C. Ørstedsværket. Foto: Kasper Monty
H.C. Ørstedsværket. Foto: Kasper Monty

Hvad siger du til at betale lidt mere i skat, hvis du til gengæld vil opleve en lavere elregning, et mere konkurrencedygtigt erhvervsliv og en forbedret samfundsøkonomi?

Det spørgsmål kan danskerne begynde at fundere lidt over, for det kan blive vejen ud af den danske knibe med den omstridte PSO-afgift, som er i strid med EU-reglerne, og som politikerne på Christiansborg derfor skal finde en erstatning for inden årets udgang.

Ifølge et nyt svar fra Skatteministeriet til Folketingets Skatteudvalg vil en model, hvor man helt afskaffer PSO-afgiften og finansierer det ved at hæve personskatterne, nemlig samlet set indebære samfundsøkonomiske gevinster på mere end 600 mio. kr. allerede næste år og mere end to mia. kr. i år 2020.

Årsagen er, at en afskaffelse af PSO-afgiften vil have en række positive sideeffekte og dermed lukke noget af det umiddelbare hul fra en afskaffelse af afgiften. Personskatter – eksempelvis højere bundskat – indeholder derimod langt færre skadevirkninger for økonomien, og det er dén kombination, der skaber de samfundsøkonomiske gevinster.

Den nye beregning får klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) til at lufte den model – på Christiansborg kendt som »finanslovsløsningen« – som en mulig og »meget interessant« vej ud af PSO-problemet.

Lilleholt understreger dog, at regeringen ikke har lagt sig endeligt fast på en løsning endnu.

»Samlet set viser tallene, at finanslovsløsningen, hvor man afskaffer PSO-afgiften og finansierer det med eksempelvis højere indkomstskatter, er meget interessant. Erhvervslivet vil få en kæmpe lettelse til gavn for konkurrenceevnen, hvilket vil gøre os rigere som samfund, og husejerne vil opleve at få billigere el. Så der er mange gevinster og positive elementer ved det,« siger klima- og energiministeren.

Men det er vel ikke noget drømmescenario for en Venstre-regering at hæve skatterne for danskerne?

»Nej, og derfor er den mulighed selvfølgelig også forbundet med udfordringer. Men løsningen er interessant, fordi der ud fra et samlet regnestykke er samfundsmæssige gevinster ved det, og fordi det vil gavne vores erhvervsliv og skabe nye job. Vi står med en meget stor udfordring, og derfor vil det i sidste ende være det samlede regnestykke, det vil komme til at handle om,« siger Lilleholt.

Midlet til grøn omstilling

PSO-afgiften er en vigtig brik i den grønne omstilling af den danske energiproduktion. Afgiften opkræves som en såkaldt tarif på danskernes og virksomhedernes elregning, og indtægterne fra den bruges blandt andet til at støtte vedvarende energi såsom havvindmøller.

PSO-afgiften er dog steget voldsomt over de senere år, fordi den almindelige pris på strøm er faldet. Da et flertal i Folketinget indgik den såkaldte energiaftale i 2012, var forventningerne således, at den samlede PSO-regning fra 2012 til 2020 ville være på 39 mia. kr. – men nu ventes tallet at være på mere end 65 mia. kr.

Samtidig har EU-Kommissionen erklæret afgiften i strid med EU-reglerne, fordi det kun er danske energiproducenter, der har adgang til PSO-støtten, og derfor skal regeringen 1. januar 2017 have et alternativ på benene.

Det efterlader groft sagt regeringstoppen med to valgmuligheder:

Den ene mulighed er at bevare PSO-systemet, men ændre det, så også udenlandske producenter af strøm kan få adgang til den danske støtte. En løsning, som kilder i regeringstoppen ikke anser for sandsynlig.

Den anden mulighed er at afskaffe PSO-afgiften og løfte udgifterne ind på finans­loven, hvor de så kan blive finansieret af f.eks. højere skatter. En løsning, som kilder i regeringstoppen anser for mest sandsynlig, og som med den nye beregning fra Skatteministeriet vurderes at rykke tættere på.

I 2017 vil den model ifølge svaret fra Skatteministeriet føre til, at man skal finde lidt mere end fem mia. kr., hvis man finansierer det via højere personskatter. En regning, som Lars Christian Lilleholt gern evil have endnu længere ned, hvis han kan få opbakning til at justere på energiforliget.

Politisk medvind

Dansk Folkepartis klima- og energiordfører, Mikkel Dencker, er meget positivt indstillet over for at afskaffe PSO-afgiften finansieret af højere personskatter.

Han påpeger, at de samfundsøkonomiske gevinster, som Skatteministeriets beregning viser, er »nogle betragtelige beløb, som gør os mere overbeviste om, at det kunne være løsningen«.

Ifølge Dencker ville en finanslovsløsning desuden have den positive sideeffekt, at det ville tydeliggøre prisen for den grønne omstilling for borgerne og politikerne.

»Det ville være ret sundt, hvis man begyndte at måle tingene op mod hinanden. Er det sygehuse eller vindmøller, vi skal bruge pengene på? Som det er nu, stiger en afgiftssats bare, uden at nogen har lagt mærke til det, fordi det ikke går ud over de bløde velfærdsområder,« siger han.

Liberal Alliances klimaordfører, Villum Christensen, er enig. Han vil dog ikke finde pengene gennem højere skatter.

»Det er sund fornuft at flytte PSOen på finansloven. Men ministeren skal ikke komme med en skattestigning på den konto. Så må regeringen skære i den offentlige sektor,« siger han.

Også Dansk Industris direktør, Tine Roed, ser hellere, at man finansierer det med reformer frem for højere skatter.

»Når det er sagt, så har vi længe argumenteret for, at man flytter opkrævningen af PSO-afgiften over på finansloven, fordi det er mere enkelt, og fordi det vil gavne vores virksomheder markant,« siger hun.

Advarsel fra Klimarådet

I går udkom Klimarådet dog med en analyse, der frarådede at flytte PSO-afgiften på finansloven. Rådet frygter blandt andet, at det kan skabe mindre stabile rammer om den grønne omstilling.

Den frygt har de Radikales skatteordfører, Martin Lidegaard, også, ligesom han er »lodret imod at hæve skatten på arbejde«.

»Det er det modsatte, der er brug for,« siger han.

I Socialdemokraterne vil man til gengæld ikke udelukke den løsning på forhånd. Men partiets ordfører på området, Jens Joel, kræver, at det ikke må skabe usikkerhed om den grønne omstilling, og at det økonomisk ikke må give en ekstraregning for den enkelte skatteyder.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.