Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

HK: Giv skattemedarbejdere hurtig besked om flytning

Den kommende flytning i skattevæsenet bliver hård kost for medarbejderne, siger fagforeningen HK Stat.

ARKIVFOTO.
ARKIVFOTO.

Regeringen har lagt en løfterig plan for den helt nødvendige reorganisering af skattevæsenet, mener HK Stat.

Men nu venter en stor udflytning og rekrutteringsopgave, og der gælder det om hurtigst muligt at give skattemedarbejderne besked, siger HK Stat-formand Rita Bundgaard.

»Jeg kan kun opfordre Skats ledelse til hurtigst muligt og i samarbejde med medarbejdernes repræsentanter at skabe klarhed over, hvem der skal flytte hvorhen og hvornår,« siger hun i en pressemeddelelse.

Regeringen kan ikke sætte tal på, hvor mange medarbejdere der skal tvangsflyttes. Men der vil være medarbejdere, der skal flytte, siger skatteminister Karsten Lauritzen (V) under præsentationen af planen.

»Men det, at vi gør det over nogle år og skal ansætte flere nye medarbejdere, gør øvelsen meget lettere,« siger han.

»Der skal nyrekrutteres 3300 medarbejdere over de kommende år. Det betyder, at færre medarbejdere end ellers skal flytte. Vi forsøger at begrænse det så meget som muligt,« tilføjer ministeren.

Det glæder Rita Bundgaard, at regeringen lægger op til, at færrest muligt ansatte skal flytte. Men der vil blive tale om omfattende flytninger, påpeger hun.

For mange medarbejdere har allerede været igennem »store og belastende flytterunder«, pointerer fagforeningslederen:

»Der kan for medarbejderne i Skat være længe til udgangen af 2017, hvor man ifølge planen forventer at kunne give den enkelte besked om fremtidigt job og placering.«

»Nu og fremover har Skat og medarbejderne brug for vished om fremtiden, ro og stabilitet, når de skal realisere den langsigtede plan.«

Fra 1. juli næste år vil Skat være splittet op i ni styrelser, hvoraf seks ligger uden for hovedstadsområdet.

Karsten Lauritzen erkender, at skattevæsnet står over for et videnstab. Men det bliver ikke forstærket af, at styrelser flyttes væk fra København, mener han.

»Det er et videns- og produktionstab, der ville komme uanset, fordi 2000 skattemedarbejdere går på pension. Det, vi gør nu, er rettidig omhu.«

»Vi afsætter syv milliarder kroner til investeringer, og vi kan lave omorganiseringen løbende, så vi forhåbentlig ikke rykker for meget rundt på medarbejdere.«

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.