Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

HK-formand foreslår klippekort til uddannelser hele livet

Alle lønmodtagere skal med en klippekortordning have ret og mulighed for at uddanne sig hele livet, siger HK.

Arkivfoto: Det siger HK-formand Kim Simonsen som optakt til de kommende trepartsforhandlinger mellem regeringen, arbejdsgiverne og fagforeningerne om hele voksen- og efteruddannelsesområdet.
Arkivfoto: Det siger HK-formand Kim Simonsen som optakt til de kommende trepartsforhandlinger mellem regeringen, arbejdsgiverne og fagforeningerne om hele voksen- og efteruddannelsesområdet.

Som 15-16-årig skal man have et klippekort, som kan bruges til en ungdomsuddannelse. Bagefter kan man enten læse videre eller træde direkte ud på arbejdsmarkedet.

Men hvis man ikke bruger alle klippene, kan de senere bruges til at vende tilbage til uddannelsessystemet og tage en ny uddannelse.

Det scenarie ser formanden for HK, Kim Simonsen, for sig.

I et interview med Jyllands-Posten siger han, at voksen- og efteruddannelsessystemet skal reformeres, så lønmodtagere kan uddanne sig hele livet.

»Mange brancher bliver fornyet og udfordret. Så hvis man skal tilpasse arbejdsstyrken lige så hurtigt, som udviklingen går, skal vi også se på systemet på en ny måde,« siger han til Ritzau:

»Derfor foreslår vi et klippekort, så man også som 42-årig, når jobbet forsvinder, eller virksomheden lukker, kan tage en ny uddannelse eller tillægsuddannelse at bygge videre på.«

Kim Simonsen slår fast, at et nyt voksen- og efteruddannelsessystem ikke kun skal målrettes de personer, som er i størst risiko for at miste deres job til udviklingen på arbejdsmarkedet.

»Arbejdsmarkedet for de veluddannede med gode og spændende job udvikler sig også. Inden for HK-området, hvor jeg selv var skattespecialist for år tilbage, har også ændret sig,« siger han:

»Så selv om jeg havde en god uddannelse på det tidspunkt, skal den jo også videreføres på en måde, så jeg kan løse de udfordringer, som morgendagen bringer.«

Meldingen fra HK-chefen er en optakt til de kommende trepartsforhandlinger mellem regeringen, arbejdsgiverne og fagforeningerne om voksen- og efteruddannelsesområdet.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er enig i Kim Simonsens overordnede tanker om et mere smidigt efteruddannelsessystem.

Men det er alt for tidligt at lægge sig fast på, hvilke modeller man skal gå efter, mener ministeren.

»Hvordan et nyt og mere moderne voksen- og efteruddannelsessystem kan se ud, kommer vi til at diskutere med arbejdsmarkedets parter,« siger han til Ritzau.

»Men jeg er der, hvor jeg gerne vil række hånden ud og sige, at der er behov for at se på et nyt system,« lyder det fra Troels Lund Poulsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.