Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hjort vil opfylde løfte om dansk bidrag til missilskjold

Forsvarsministeren står fast på, at Danmark skal bidrag til Natos missilskjold med en eller flere fregatter.

København. Danmark bør stadig bidrage med en eller flere fregatter udstyret med avancerede radarsystemer til Natos missilskjold.

Det mener forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) fortsat, på trods af at flere partier ikke længere er så skråsikre.

Det skriver Jyllands-Posten.

- Hvis det står til regeringen, så skal vi bidrage til missilforsvaret, siger Claus Hjort Frederiksen til avisen.

Dermed lægger forsvarsministeren efter to måneder på posten en anden kurs end sin forgænger, Peter Christensen (V).

Han ville i efteråret ikke ville udelukke, at Danmark måske ikke skulle deltage i missilforsvaret med fregatterne alligevel.

Det skete med henvisning til, at der endnu ikke er truffet en politisk beslutning.

Det var den tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), der i 2014 på et Nato-topmøde lovede, at Danmark ville opgradere mindst en fregat med et radarsystem til missilforsvaret.

Nato vedtog på et topmøde i Lissabon i 2010 at opbygge et europæisk missilforsvar, der smeltes sammen med USA?s mere omfattende missilforsvar.

- Danmark har med den danske fregatkapacitet mulighed for at bidrage til solidaritet i alliancen med en efterspurgt kapacitet og har derfor besluttet på sigt at udvikle og stille et nationalt bidrag til rådighed for Natos europæiske missilforsvar, siger Claus Hjort Frederiksen til Jyllands-Posten.

Den politiske støtte til at lade fregatterne indgå i Natos missilforsvar begyndte at vakle sidste år, da det kom frem, at hele Danmark fra 2018 vil være beskyttet af en landbaseret missilbase i Polen.

Samtidig krævede flere partier en ny militærfaglig vurdering af behovet for et missilskjold efter tøbruddet mellem Vesten og Iran.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.