Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hjort begraver indslusningsløn for flygtninge

Finansminister Claus Hjort Frederiksen afviser nu tanken om at indføre indslusningsløn for at hjælpe flygtninge ind på arbejdsmarkedet. Positivt, mener arbejdsmarkedets parter samt S og DF, mens LA og Cepos ærgrer sig.

Han har selv været med til at sætte gang i debatten om at indføre indslusningsløn på det danske arbejdsmarked.

Men nu begraver finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) sin idé om at sænke mindstelønnen for at hjælpe flygtninge og indvandrere ind på arbejdsmarkedet.

Både arbejdsgivere og lønmodtagere har forud for de snarligt forestående trepartsforhandlinger – hvor integration ventes at blive et helt centralt tema – afvist tanken om en indslusningsløn, og det har finansministeren lyttet til, siger han.

»Jeg kan bare konstatere, at der fra arbejdsmarkedets parter ikke er interesse i eller vilje til at indføre en indslusningsløn, og det må jeg jo så tage til efterretning. Derfor er det ikke et spor, jeg forfølger. Men så håber jeg bare, at der vil være større forståelse for, at de her mennesker altså skal hurtigere ud i virksomhederne, for det er på den måde, integrationen bliver bedst,« siger Claus Hjort Frederiksen til Berlingske.

Betyder det, at det spor, der handler om indslusningsløn, er helt dødt?

»Ja, sådan kan du da godt formulere det. Man skal jo passe på med at erklære ting døde. Men det er ikke et spor, jeg forfølger. Det er det ikke.«

I stedet foreslår Claus Hjort Frederiksen at afkorte det nuværende, treårige integrationsprogram »så meget som overhovedet muligt«. Flygtninge skal med finansministerens ord have »turbodansk«-kurser i f.eks. de første tre måneder, hvor de på fuld tid modtager danskundervisning. Efterfølgende skal de hurtigt ud i virksomhederne.

Ved sin tiltrædelse i sommer gav finansministeren ellers debatten om indslusningsløn et ordentligt skub i ryggen. I længere interviews med både Berlingske og Jyllands-Posten bekendtgjorde Claus Hjort Frederiksen, at flygtninge havde brug for at få en »trædesten« ind på det danske arbejdsmarked, og at man var nødt til at tale med arbejdsmarkedets parter om »løndelen«, som han sagde til Jyllands-Posten.

Til Berlingske sagde han:

»Jeg respekterer den danske model, men jeg efterlyser ideer til, hvordan vi kan lave den trædesten ind på arbejdsmarkedet. Vores høje mindstebetalinger gør, at du, hvis du ikke har forudsætninger for at deltage på det moderne samfunds produktionsapparat, får uhyggeligt svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er vi nødt til at snakke med arbejdsmarkedets parter om.«

Så sent som for en uge siden gav de Radikales leder, Morten Østergaard, debatten om indslusningsløn nyt liv, da han i et interview med Berlingske foreslog at sænke mindstelønnen for at skabe et »springbræt« ind på arbejdsmarkedet for flygtninge og indvandrere.

I den forbindelse modsatte både Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og LO sig tanken om at indføre indslusningsløn. Derfor glæder DAs adm. direktør, Jacob Holbraad, sig over Hjorts udmelding, som han kalder »fornuftig«.

»Indslusningsløn er ikke det columbusæg, som løser alle integrationsproblemer på det danske arbejdsmarked. Desuden har debatten om indslusningsløsn stået i vejen for, at vi har kunnet tale om de rigtige integrationsudfordringer, der befinder sig i resten af systemet. I DA ser vi frem til at drøfte fælles løsninger under de kommende trepartsdrøftelser,« udtaler han i en skriftlig kommentar.

LO-formand Lizette Risgaard har også med tilfredshed noteret sig finansministerens synspunkt.

»Jeg er glad for, at Claus Hjort kan se, at vi ikke længere skal bruge tid på at diskutere indslusningsløn. Begge parter på arbejdsmarkedet har allerede sagt, at det ikke er det redskab, vi skal tage i brug til at løse opgaven med at få integreret flygtninge på en god måde,« siger hun.

Lizette Risgaard glæder sig samtidig over, at Claus Hjort Frederiksen lægger op til at tage et grundlæggende livtag med integrationsproblemerne og allerede er parat med konkrete bud.

»Det er helt klart også min opfattelse, at hele integrationsindsatsen skal drøftes. Vi står i en ekstraordinær situation, fordi der er så mange, der kommer hertil, og det kræver, at vi kigger alle programmerne på integrationsområdet igennem,« siger LO-formanden.

S-formand Mette Frederiksen er lodret imod at indføre indslusningsløn, og hun erklærede sig »meget bekymret« over den radikale udmelding i weekenden.

Derfor glæder Socialdemokraternes finansordfører, Benny Engelbrecht, sig da også over, at Claus Hjort Frederiksen afliver idéen om en indslusningsløn.

»Det er meget positivt, at han dropper tankerne om indslusningsløn, for det vil føre til et løntryk med konsekvenser for danske lønmodtagere og det danske arbejdsmarked som helhed. Det store spørgsmål nu er så, hvad de trepartsforhandlinger så egentlig skal handle om – det står lidt hen i det uvisse,« siger han.

Samme toner lyder fra regeringens største støtteparti, Dansk Folkeparti.

»Det er fornuftigt, for det vil overhovedet ikke blive med Dansk Folkepartis stemmer, at der kommer indslusningsløn. Det ville være ødelæggende for det danske arbejdsmarked og et skud i foden på de danske ledige. Det er ikke meningen, at den danske lønmodtager skal ligge under for, at der kommer flygtninge,« siger beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted.

Liberal Alliance ærgrer sig til gengæld over, at finansministeren – der selv satte gang i debatten i sommer – nu begraver idéen.

»Jeg synes, det var modigt og rigtigt, at Claus Hjort Frederiksen i sin tid meldte ud, at det var nødvendigt at skabe trædesten ind på det danske arbejdsmarked. Derfor er det rigtig ærgerligt, at han taber modet lige før målstregen,« siger beskæftigelsesordfører Joachim B. Olsen.

Han klandrer samtidig LO og DA for at modsætte sig indslusningslønnen forud for trepartsforhandlingerne.

»Jeg synes, det er et udtryk for uansvarlighed, at man ikke går fordomsfrit ind i den her debat. Vi har en så lav beskæftigelsesgrad blandt indvandrere og flygtninge, og vi har brugt milliarder på at rette op på det, uden at det har virket. Derfor er vi nødt til at tage nye redskaber i brug,« siger Joachim B. Olsen.

Også cheføkonom i tænketanken Cepos Mads Lundby Hansen ærgrer sig. Ifølge Cepos’ beregninger ville det øge beskæftigelsen med 7.000 personer, hvis man sænkede mindstelønnen til 70 kroner i timen.

»Det er meget, meget ærgerligt, at finansministeren kommer med den her melding. Indslusningsløn og mindstelønninger er relevante for trepartsdrøftelser ud fra en betragtning om, at det er de nuværende mindstelønninger på 110 kroner i timen, som holder flygtninge og indvandrere uden for arbejdsmarkedet. Dermed er det skatteyderne, der betaler regningen for de høje mindstelønninger herhjemme,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.