Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hjertesyg afghaner er tilbage i Danmark

Støjberg har erkendt, at udlændinge kan være sendt ud af Danmark i strid med menneskerettighederne.

København. Den alvorligt syge afghaner Naser Hosseini, der ellers havde fået afslag på humanitær opholdstilladelse i Danmark og var blevet tvangshjemsendt til Afghanistan sidste år, kom onsdag aften tilbage til Danmark.

Det oplyser DR, der talte med Hosseini onsdag aften. Hosseini lider af en hjertesygdom og kunne ifølge DR ikke få den nødvendige hjertemedicin i Afghanistan.

Hosseini vender tilbage til Danmark, efter at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg V) har erkendt, at 11 alvorligt syge udlændinge kan have fået afslag på humanitært ophold i strid med en dom fra menneskeretsdomstolen.

I syv af de 11 sager er udlændingen udrejst af Danmark. Og ministeriet vil gå i gang med at forsøge at opspore dem, oplyste hun på et samråd i sidste uge.

Her blev Støjberg spurgt til, om Hosseini var en af de syv. Men det ville ministeren ikke svare på med henvisning til, at det var en konkret personsag.

Den Europæiske Menneskeretsdomstol slog i december 2016 fast, at myndighederne skal undersøge, om alvorligt syge udlændinge rent faktisk har adgang til den nødvendige medicin i deres hjemland, før de sendes ud.

Det er ikke nok, at medicinen generelt set er tilgængelig i landet.

Men Udlændinge- og Integrationsministeriet var ikke opmærksom på dommen. Og da ministeriets embedsmænd blev opmærksom på den, fejlfortolkede de dommen, lød forklaringen fra Støjberg på samrådet.

Hun forklarede videre, at det skyldtes, at embedsmændene havde travlt.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.