Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hjemmeværnet skal bevogte Danmarks grænser

Politiet er presset af opgaverne med at kontrollere grænseovergange og bevogte København. Regeringen vil nu indsætte Hjemmeværnet til at aflaste politiet.

For at afhjælpe det pressede politi vil regeringen indsætte Hjemmeværnet til at bevogte Danmarks grænser. Det skal ske under politiets ledelse. Samtidig skal den opgaveglidning, som indebærer, at andre faggrupper overtager politiopgaver, forøges fra 100 til 150 årsværk.
For at afhjælpe det pressede politi vil regeringen indsætte Hjemmeværnet til at bevogte Danmarks grænser. Det skal ske under politiets ledelse. Samtidig skal den opgaveglidning, som indebærer, at andre faggrupper overtager politiopgaver, forøges fra 100 til 150 årsværk.

For at afhjælpe det pressede politi vil regeringen indsætte Hjemmeværnet til at bevogte Danmarks grænser. Det skal ske under politiets ledelse.

Samtidig skal den opgaveglidning, som indebærer, at andre faggrupper overtager politiopgaver, forøges fra 100 til 150 årsværk.

Den besked har justitsminister Søren Pind (V) i dag givet på et møde med partierne bag politiforliget 2016-2019. Og han har netop meddelt det i en tale på Politiskolen, som blandt andre Rigspolitiets topledelse og Politiforbundet overværer.

»Regeringen har besluttet at bruge Hjemmeværnet til at bestå politiet i forbindelse med grænsekontrol. Vi har et dygtigt hjemmeværn, som kan bidrage i den situation, vi står i. Hjemmeværnets hjælp vil blive øget under politiets ansvar og ledelse. Og Hjemmeværnets personale vil forinden gennemføre et målrettet uddannelsesprogram i regi af Politiskolen,« siger Søren Pind.

Samlet vil Hjemmeværnet kunne aflaste politiet med 125 årsværk.

Initiativet glæder Dansk Folkeparti, siger partiets retsordfører Peter Kofod Poulsen.

»Det er glædeligt at regeringen lægger op til den her beslutning, så vi kan trække på de gode folk i hjemmeværnet til opgaven med at bevogte den danske grænse, og så flere betjente kan sendes tilbage til arbejdet i politikredsene,« siger Kofod Poulsen.

Også hos Socialdemokraterne er der opbakning til beslutningen:

»Vi er blevet præsenteret for en løsning, der skal aflaste politiet med grænsebevogtningen, og hvor hjemmeværnsfolk skal ind for at understøtte politiet. Det giver rigtig god mening,« siger Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, til Ritzau.

​Politiet er presset

To forhold har gennem længere tid presset politiet maksimalt på ressourcerne:

Dels den mandskabskrævende kontrol med grænseovergangene ind i Danmark som skal ses i lyset af de enorme strømme af flygtninge og immigranter, der har søgt op gennem Europa siden især 2014.

Dels den permanente bevogtning af hovedstaden - herunder jødiske institutioner - efter terrorangrebene, hvor den 22-årige Omar El-Hussein myrdede 55-årige Finn Nørgaard og 37-årige Dan Uzan foran henholdsvis kulturhuset Krudttønden og synagogen i det indre København.

Det trækker altså tænder ud på ordensmagten.

Og udmatningen understreges af nye tal fra Rigspolitiet, som viser, at hvor antallet af overarbejdstimer for polititjenestemænd i januar 2015 var 257.979, så var det i marts 2016 steget til 450.653.

Det fremgår af en aktindsigt, som Berlingske har foretaget hos Rigspolitiet.

Med til historien hører dog, at antallet af overarbejdstimer ifølge aktindsigten toppede i juni 2015 med 563.667.

Flere af partierne bag politiforliget 2016-2019, som blev forhandlet igennem efteråret 2015, ønskede, at politistyrken skulle øges markant. De Konservative talte om behovet for 1.500 flere betjente på gaderne, mens Dansk Folkeparti vil have hele 2.000 flere politifolk.

Politiaftalen endte blandt andet med, at der uddannes 300 flere betjente de næste to år. Aftalen indebærer også, at politiet i årene 2016-2019 tilføres 1,9 mia. kr. ekstra.

Da finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) og justitsminister Søren Pind (V) i november præsenterede politiaftalen, påpegede finansministeren, at aftalen styrker politiet væsentligt, mens justitsministeren bemærkede, at aftalen sikrer »det stærkeste politi i nyere tid.«

Justitsministeren erkender i sin tale på Politiskolen, at presset betyder, at "vi simpelthen mangler politibetjente". Han tilføjer, at målet er, at situationen skal have så få konsekvenser for borgerne som muligt.

»Men lad os være helt ærlige over for hinanden,« siger Søren Pind:

»Man kan ikke nedprioritere visse områder til fordel for andre uden, det får konsekvenser for de områder, som nedprioriteres. Politikredsene fastholder den højtprioriterede indsats mod rocker- og bandekriminalitet, mod borgervendt kriminalitet - herunder særligt indbrudskriminalitet - samt problemerne i særligt udsatte boligområder. Til gengæld har man skruet ned på indsatsen mod færdsel og på narkotikaområdet.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.