Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Heunicke: Helt på sin plads med kritik af rejsekortet

Transportministeren kalder statsrevisorernes hårde kritik af rejsekortet for »forventelig« og fastslår, at strukturen var forkert fra begyndelsen.

ARKIVFOTO. Transportminister Magnus Heunicke (S).
ARKIVFOTO. Transportminister Magnus Heunicke (S).

Et ordsprog byder, at man ikke skal sparke en, der ligger ned, men det ordsprog synes ikke at have vundet gehør hos statsrevisorerne, der tirsdag leverede en skarp kritik af det vingeskudte rejsekort.

Transportminister Magnus Heunicke (S) og hans ministerium går heller ikke fri for kritik i revisorernes beretning, og ministeren anerkender, at kritikken af billetsystemet er på sin plads.

»Det er helt på sin plads med den her gennemgribende kritik. Men det er desværre også forventeligt, at man når den konklusion, når man laver så grundig en gennemgang af forløbet, som Rigsrevisionen har gjort,« siger Magnus Heunicke til Berlingske Nyhedsbureau.

Statsrevisorerne mønter i beretningen en direkte kritik af transportministeren for ikke at gribe ind rettidigt, da selskabet bag billetsystemet, Rejsekortet A/S, i efteråret var på randen af en betalingsstandsning.

Den del af kritikken er Magnus Heunicke dog ikke enig i.

»Jeg tog initiativ til at rydde op i oktober, da jeg kunne konstatere, at selskaberne bag ikke selv magtede den opgave. På det tidspunkt havde vi fulgt processen tæt, siden jeg trådte til som minister et halvt år før,« siger ministeren.

Han påpeger i stedet, at strukturen bag rejsekortet har været forkert organiseret fra begyndelsen. Selskabet Rejsekortet A/S er således ejet af DSB, Metroselskabet og en række regionale trafikselskaber, og den konstellation kalder på problemer, anfører ministeren.

»Vi har at gøre med et landsdækkende billetsystem, og så sætter man det op, så det er regionale trafikselskaber og decentrale aktører, men de kan i sagens natur ikke blive enige om økonomi eller brugervenlighed. Jeg mistænker dem ikke for at være dårlige selskaber eller for ikke at ville den kollektive trafik, men organiseringen var tydeligvis forkert fra begyndelsen,« siger Magnus Heunicke.

Af samme grund vil Transportministeriet i fremtiden være repræsenteret i selskabets bestyrelse, hvor en repræsentant fra ministeriet skal følge arbejdet.

»Og det burde vi have haft fra begyndelsen,« konstaterer Magnus Heunicke.

Statsrevisorerne kritiserer også, at billetsystemet har været seks år forsinket undervejs, og at det er endt med at koste to milliarder at udvikle. Magnus Heunicke håber, at rejsekortet går bedre tider i møde.

»For jeg tror, at hvis man rejser med den kollektive trafik, som jeg selv gør ofte, så er man dødligeglad med at høre, hvis ansvar det nu er. Det skal fungere,« siger Magnus Heunicke.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.